-- kronikker, læserbreve. internt .....

Navigation:

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Hvis vi havde en milliard
lørdag 20. december 2003

Offentliggjort 20. december 2003 03:00

Hvis vi havde en milliard

Af Knud Jørgensen, Bakkefaldet 37, Århus V

JYLLANDS hovedstad burde have statens bevågenhed i samme grad som landets hovedstad med trafikløsninger. En milliard kr., eller måske halvanden, ville gøre underværker i Århus.

Vi kunne få en trafikplan med moderne sporvogne, der ville have en række positive "bivirkninger", som f.eks. det her viste forslag til den første etape:

- På Århus H. frigøres to spor, der vil give plads til en dobbeltsporet biltogsforbindelse til havnens lastbiltrafik (250 mio. kr.). Derved bortfalder behovet for Marselistunnelen.

- På banen mellem Århus H og Lystrup/Hornslet bortfalder nærbanetogene. Banens barrierevirkning formindskes væsentligt for helt at bortfalde, når banen kan føres over til hovedbanen v. Mundelstrup.

- Forbindelsen mellem by og havn langs Kystvejen bliver uforstyrret, og viadukten v. Grenåvej bliver unødvendig.

- Omfanget/flytningen af rutebilstationen kan revurderes.

-Ændringen af busgaden, v. Åboulevarden havde ikke været nødvendig.

- Motorvejen Søften-Skødstrup kan revurderes?

Forslaget er en god begyndelse på en ny trafikplan med sammenhæng i den kollektive trafik, og med mindre biltrafik og mindre belastning af det lokale og det globale miljø, som omtalt i Århus Kommunes målsætning.

Byen bliver tiltalende for handel og turisme. Borgerne får en sundere by og en forbedret livskvalitet.

Men hvem kan overbevise miljøministeren og trafikministeren om det fornuftige i dette forslag?

MF'er: Hold fast i tunnelløsning
mandag 10. november 2003

Offentliggjort 10. november 2003 03:00 - JP-Århus

MF'er: Hold fast i tunnelløsning

Af MICHAEL SCHRØDER

Medlem af Folketinget, Henrik Vestergaard (V), opfordrer de lokale politikere i Århus Byråd til at holde fast i beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard.

Folketingsmedlem Henrik Vestergaard (V) advarer mod, at det store flertal i Århus Byråd, som stod bag beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard, vakler.

Advarslen kommer, efter at store del af byrådets partier i JP Århus fredag efterlyste alternative modeller for en trafikløsning i forbindelse med udvidelsen af Århus Havn.

Stort tunnelflertal

ÈDet bliver bemærket på Christiansborg, når en beslutning lokalt har opbakning fra 30 ud af 31 mandater, og derfor er det forkert nu at snakke om alternativer. Der er ikke andre, end regeringen og de lokale MF'ere, der interesserer sig for den sag, og derfor skal man altså veje sine ord på en guldvægt,Ç siger Henrik Vestergaard, som kalder det et fremskridt, at tunnelen under Marselis Boulevard er nævnt i det trafikforlig, VK-regeringen onsdag indgik med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Tunnelen var ganske vist ikke blandt de begunstigede projekter i regeringens 10-årige investeringsplan, men er nævnt som ét af fem projekter, hvor muligheden for offentligt-private partnerskaber (OPP) skal undersøges nærmere. Det er der afsat 25 mio. kr. til.

Nationalt projekt

ÈMen der står ikke en adgangsvej til havnen i forligsteksten. Der står en tunnel under Marslis Boulevard. Og dermed er det altså det projekt, som forligspartierne nu støtter med penge til undersøgelser, som alligevel skulle laves. Derfor er det et skridt tættere på en tunnel,Ç siger Henrik Vestergaard, der er varm fortaler for statslig medfinansiering af en havnetunnel i Århus.

ÈMen det er ikke en Århus-tunnel. Det er en tunnel til Danmarks største containerhavn, og derfor er det mere end blot en Århus-investering,Ç siger Henrik Vestergaard.

michael.schroeder@jp.dk

Når ulykker vælter ned over havnen
søndag 9. november 2003

Offentliggjort 9. november 2003 03:00 i JP-Århus

Når ulykker vælter ned over havnen

Af Poul Erik Egelund, amtsformand for Kristendemokraterne, Fuldenvej 161, Beder

FORESTIL Dem følgende hændelse på Århus havn: Et togtræk på ca. 750 m afsporer, netop som lokomotivet er ud for Oliehavnsvej. Med en sådan togstamme vil både Sumatravej og Jægergårdsgade være spærret.

Samtidig er lokaltoget til Grenaa gået i stå under passagen af Mindet, hvorved denne adgang til sydhavnen er lukket.

For at gøre skrækbilledet fuldstændigt sker der en voldsom eksplosionsulykke på en af virksomhederne på havnen med mange sårede og desuden en omfattende brand til følge. Med ovennævnte trafiksituation in mente er det umuligt at sende nogen form for redningskøretøjer til området, da alt jo er spærret.

Katastrofen får uoverskuelige konsekvenser, ja jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende.

Nu kan man jo altid fremsætte dommedagsvarsler, det er og har altid være en yndet beskæftigelse. Naturligvis er sandsynligheden for at alle disse hændelser indtræder samtidigt mikroskopisk lille for ikke at sige ikke eksisterende.

Alligevel bør risikoen påvirke de beslutninger om trafikken til og på havneområdet, der tages i den kommende tid.

Mig bekendt er den planlagte omlægning af jernbanelinien gennem Midtkraft-arealerne ikke en løsning, der på nogen måde afbøder endsige forbedrer situationen.

Skal den have en effekt på sikkerheden, skal der være en niveauforskellig krydsning ved Marselis-tunnellen, hvilket er stort set umuligt at etablere. Måske bør der etableres en helt anden linieføring til de nye havneområder.

Satsningen på udbygningen af Århus havn er overvejende en fornuftig satsning. Skibstransport er uomtvistelig den billigste transportform, vi har.

Der er mange arbejdspladser og mange kan komme til i fremtiden, derfor bør udviklingen naturligvis fortsætte i den takt, der er lagt i den såkaldte masterplan.

Men - for et sådant er der jo altid - det er på høje tid, at de trafikale forhold bliver taget alvorligt. Efter min mening er Marselis-tunnellen ikke et must, derimod er løsningen af ovennævnte langt alvorligere problemer meget mere påtrængende.

De, der har daglig gang på havnen, både ser og mærker, at trafikken rundt i området adskillige gange i løbet af dagen går i totalt kaos.

En virkelig gennemtænkt trafikplan for især sydhavnen er påkrævet.

Nu skal der ikke længere snakkes - nu skal der handles.

Vaklende flertal bag havneløsning
fredag 7. november 2003

Offentliggjort 7. november 2003 03:00

Vaklende flertal bag havnetunnel

Af MICHAEL SCHRØDER

Efter afvisningen af direkte statsstøtte til en tunnel under Marselis Boulevard i regeringens 10-årige investeringsplan efterlyser flere partier bag beslutningen i byrådet nu alternative løsninger lagt frem.

En tunnel under Marselis Boulevard bør ikke længere være den eneste mulige trafikplan for en fuldt udvidet Århus Havn i 2012. Det mener knap halvdelen af det brede byrådsflertal på 30 mandater, som i 1997 besluttede havneudvidelsen.

Dagen efter, VK-regeringen sammen med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti i Folketinget endegyldigt fjernede byrådets forhåbninger om 400 millioner kroner til en havnetunnel i statens 10-årige investeringsplan, kræver flere partier bag tunnelbeslutningen i 1997, at alternative trafikløsninger nu lægges frem.

ÈVi må konstatere, at der ikke er penge til en havnetunnel, og det er klart utilfredsstillende. Hvis ikke der kommer statsmidler til tunnelen, så er vi nødt til at finde en anden løsning,Ç siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob B. Johansen, som bakkes op af de radikale og Dansk Folkeparti. De udgør 14 ud af de 30 mandater, som stod bag 1997-beslutningen.

At folketingspartierne bag trafikforliget onsdag afsatte 25 millioner kroner til at undersøge mulighederne for såkaldte offentligt-private partnerskaber (OPP) til fem konkrete projekter - heriblandt en tunnel under Marselis Boulevard - formilder ikke stemningen hos partierne.

ÈDet er en åbning, men vi ved ikke, hvor stor den åbning er. Derfor er vi nødt til at tænke på alternativer allerede nu, for det kan blive nødvendigt,Ç siger DF's Brian Korsgaard, der opfordrer borgmester Louise Gade (V) til snarest muligt at indkalde partierne bag 1997-beslutningen om havneudvidelsen.

Også de radikale vil have alternative trafikløsninger på bordet nu.

ÈVi har i kommunen stirret os blinde på én løsning, som blokerer for at komme videre med udviklingen af de bynære havnearealer. Derfor må vi have undersøgt, om der er andre muligheder,Ç siger Ouafa Rian, stedfortræder for rådmand Peter Thyssen.

SF holder fast i beslutningen fra 1997 om en delvist statsfinansieret havnetunnel men støtter dog en løsning med en letbane til havnegods som alternativ.

ÈDer skal findes en trafikløsning, som forhindrer en omfattende forurening langs Marselis Boulevard med tung lastbiltrafik, og borgmester Louise Gade må levere varen,Ç siger SF's Jørgen Skov.

Borgmester Louise Gade maner imidlertid til besindighed.

ÈJeg synes, man skal klappe hesten. For første gang nogensinde er tunnelen med i regeringens planer, og nu har vi fået penge til at lave forundersøgelser. Eventuelle alternativer skal alligevel fremgå af en kommende VVM-undersøgelse,Ç siger Louise Gade.

michael.schroeder@jp.dk

Ingen penge til havnetunnel
torsdag 6. november 2003

Offentliggjort 6. november 2003 03:00 -i JP-Århus

Ingen penge til etablering af havnetunnel

Af HEIDI PLOUGSGAARD, MICHAEL SCHRØDER og HENRIK VINTHER OLESEN

Århus må kigge langt efter de 400 mio. kr., som et stort flertal i byrådet havde håbet, staten ville bidrage med til en havnetunnel under Marselis Boulevard.

Det står klart, efter at regeringen i aftes indgik forlig med Dansk Folkeparti og de radikale om trafikinvesteringer for 91 mia. kr. over de næste 10 år.

Penge til undersøgelse

Til gengæld indeholder forliget en pulje på 25 mio. kr. til undersøgelser af nye trafikforbindelser fem steder i Danmark, herunder en havnetunnel i Århus.

Pengene skal blandt andet bruges til afklare, om tunnelprojektet kan gennemføres i et samarbejde mellem kommunen og private investorer - et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP) - herunder formentlig Århus Havn.

Borgmester Louise Gade (V) er tilfreds med resultatet.

'Det er et skridt på vejen, og vi har hele tiden vidst, at regeringen lagde vægt på OPP. Tunnelen er ét af de projekter, som er blevet begunstiget, og det er glædeligt,' siger Louise Gade.

Borgmesteren støttes af den konservative byplanrådmand Poul B. Skou, der understreger, at det kommunale benarbejde over for regeringen fortsætter.

DF: Godt signal

På Christiansborg roser borgerlige politikere forliget, som Henrik Vestergaard (V) kalder en mulighed for at få afklaret, hvordan en tunnelprojekt kan se ud. Også Birthe Skaarup (DF) er tilfreds med resultatet.

'Det er et signal om, at regeringen vil være med til at finansiere en miljøundersøgelse, og at den på en eller anden måde er villig til at deltage i finansieringen,' siger Birthe Skaarup.

Forliget får til gengæld er ublid medfart af Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører, Nicolai Wammen:

'De store løfter, som lokale regeringspolitikere har fremsat, har vist sig uden hold i virkeligheden. Der er ikke kommet penge til tunnelen. Dermed ser det meget sort ud i forhold til en statslig medfinansiering,' siger Wammen.

Da Århus gik planken ud
søndag 26. oktober 2003

Offentliggjort 26. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Da Århus gik planken ud

Af Preben Juste, sekretariatschef, Aarhus Transport Groupog, medlem af repræsentantskabet i Det Midtjyske Lufthavnsråd

Fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt til lands, til vands og i luften, skriver Preben Juste, efter at et lille flertal i Århus Byråd har sagt nej til at undersøge mulighederne for at opføre en lufthavn i Thomasminde.

ONSDAG AFTEN 22/10 gik Århus planken ud, og mere specifikt Socialdemokratiet og da navnlig LO's formand, Hans Halvorsen, der ved flere lejligheder har været pikeret over, at vi tvivlede på hans gentagne forsikringer om, at han ville støtte lufthavnsrådets projekt i Thomasminde, men - ganske ærligt - er vi på ingen måde blevet overrasket.

Realistisk set er det for farligt at basere sin fremtid på politikernes løfter, men LO's medlemmer må være blevet særdeles overrasket over den chokbehandling, deres formand har givet dem. De har nemlig med bekymring kunnet se på, at flere og flere af deres arbejdspladser bliver flyttet til trekantområdet.

Hans Halvorsens undskyldninger med Lisbjerg som vækstområde og problemer med betaling af VVM-omkostninger er så tynde og så udokumenterede, at de kun kan fremføres i ulande som Rwanda eller det tidligere Sovjetunionen - men i realiteten er det blot dårlige politiske undskyldninger.

Kendsgerninger er, at planerne i Lisbjerg har været kendt i årevis og behandlet af byrådet adskillige gange også i forbindelse med lufthavssagen. Det er tilsyneladende meget belejligt undgået Hans Halvorsens opmærksomhed.

Hvad angår betaling af VVM- omkostningerne har formanden for Lufthavnsrådet Niels Due Jensen, Grundfos A/S, skriftligt over for byrådet bekræftet, at VVM-omkostningerne vil blive finansieret på foranledning af Det Midtjyske Lufthavnsråd.

Hans Halvorsen har da aldrig som tidligere medlem af Lufthavnsrådets bestyrelse tvivlet på Niels Due Jensens ord.

Århus fik ikke en chance

Det, byrådet skulle tage stilling til, var lufthavnsrådets anmodning om at indlede den nødvendige planprocedure - VVM-miljøundersøgelse - i forbindelse med en eventuel etablering af en international lufthavn ved Thomasminde nord for Århus - og ikke andet.

Byrådet skulle ikke tage stilling til etablering af lufthavnen i Thomasminde, men til, at lufthavnsrådet i et samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune skulle udarbejde en VVM-analyse for lufthavnsrådets regning.

Ikke engang det kunne der i byrådet opnås enighed om. Det er stærkt kritisabelt. Eftertiden vil dømme nejsigerne hårdt. De gav ikke Århus en chance.

Med gustne overlæg sætter de udviklingen i Århus i stå og overlader den til andre regioner.

Formelt har byrådet ikke stemt om etablering af en lufthavn ved Thomsminde, men har nægtet lufthavnsrådet retten til for egen regning at udarbejde den VVM-analyse, der én gang for alle kunne af- eller bekræfte, om det ud fra en miljømæssig synsvinkel var muligt at anlægge en lufthavn ved Thomasminde.

Historien vil vise, at byrådets manglende mod til at gennemføre VVM-analysen vil blive en pyrrhussejr - en dyrekøbt sejr for de rabiate fællesråd i det nordlige Århus.

Var man hos socialdemokraterne bange for, at VMM-analysen ville være positiv, eller var målet blot at afskære borgmester Louise Gade for en sejr?

Alle inden for luftfartssektoren, transporterhvervet, industrien og forskere er udmærket klar over, at det eneste sted i provinsen, hvor en international lufthavn er bæredygtig, er i Århus-området, der har den nødvendige befolkningskoncentration, et betydeligt antal internationale videnvirksomheder samt et anerkendt miljø inden for forskning, uddannelse, IT, shopping, turisme og kultur.

Det er disse virksomheder og institutioner, der støtter Århus Internationale Lufthavnen ved Thomasminde.

Netop derfor, og fordi lufthavnen repræsenterer det rigtige idégrundlag og fremtiden, vil lufthavnssagen leve videre - men det kræver politikere med mod og visioner, der kan tænke lidt længere end udover sognegrænsen, næste valg respektiv genvalg.

De ændringer, der forestår inden de planlagte kommunesammenlægninger og afskaffelse af amterne vil med fornyet styrke bringe lufthavnssagen op for et Århus, der er udset til at blive denne regions førende by.

Men som situationen er i dag, må vi stille os tvivlende over for, at Århus - sammen med København - vil være i stand til at udvikle sig som ét af Danmarks to betydende vækstcentre.

Det kræver meget mere format af den lokale politiske verden, hvor man bør tænke mere på Århus og Østjyllands udvikling end det lokale socialdemokratis lederkrise, hvor alle løber rundt i manegen i jagten på populistiske enkeltsager.

Når man tænker på den betydning, som Socialdemokratiet har haft med Århus' udvikling, er holdningen i forbindelse med lufthavnssagen helt uforståelig.

Måske var det bedre, at Århus efter kommunalreformen blev underlagt enten Anholt Storkommune, der har en velfungerende lufthavn, eller Vejle Amt, der netop af Dagbladet Børsen (10/10) er blevet kåret til danmarksmester i vækst.

Udvikling sat i stå

Nu kan vi så vente på, at et Århus og Århus Amt i splid med sig selv - efter at have umuliggjort etablering af det landtransportcenter med kombiterminal, der kunne leve op til konkurrencen fra trekantområdet og Øresundsregionen - udbygger en Grenåbane med en utidssvarende linjeføring, og under henvisning til Helhedsplanen for havnen mentalt forbereder sig på at lukke Danmarks største containerterminal og erstatte den med ejerlejligheder og kulturelle institutioner, uden at man har løst den statslige medfinansiering af adgangsvejene til Århus havn via Marselis-tunnelen.

Hermed sættes udviklingen i stå. Usikkerheden breder sig blandt havnens virksomheder på trods af eller måske netop på grund af den stigende omsætning.

De tunnelpenge vil formentlig af staten blive brugt til at forbinde København med Refshaleøen under påberåbelse af denne tunnels nationale betydning for Danmark.

Bare vent og se. Den vil dukke op på den statslige investeringsplan.

Århus Byråd - fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt - til lands, til vands og i luften.

Penge på vej til havnetunnel
tirsdag 7. oktober 2003

Offentliggjort 7. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Penge på vej til Marselistunnel

Af PERNILLE AMMITZBØLL

Århus Havn kan godt regne med bred politisk opbakning til et forslag om statslig medfinansiering af en Marselistunnel, der skal lette trafikken til og fra havnen.

Denne tilkendegivelse blev i går givet på tværs af partiskel på et debatmøde mellem Erhverv Århus og lokale folketingspolitikere.

'Socialdemokratiet er positiv over for ideen, og jeg synes også selv, det er en god idé. Det jeg mangler nu er, at Venstre lægger noget konkret på bordet, som vi kan tage stilling til' sagde Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører Nicolai Wammen.

Intet konkret endnu

Noget konkret udspil blev der ikke lagt på bordet mandag, men holdningen var klar.

'Det er vigtigt at sikre trafikken til og fra Århus Havn, og ja, det er en national opgave, fordi Århus Havn er et knudepunkt for containertrafikken, da 60 procent af containertrafikken går over Århus Havn. Havde det været en havn på Sjælland, der havde så stor en andel af containertrafikken, vil jeg godt vædde med, at spørgsmålet om statslig finansiering end ikke havde været til diskussion,' sagde Venstres Henrik Vestergaard.

Også de radikale vil stemme for statsmidler til en Marselis-tunnel, lovede Elisabeth Arnold.

Ny havnedel kosteer udsigt
mandag 28. juli 2003

Offentliggjort 28. juli 2003 03:00 i JP-Århus

Ny havnebydel koster havudsigt

Af HEIDI PLOUGSGAARD og HENRIK VINTHER OLESEN

Planerne om en ny bydel på de bynære havne-arealer forudsætter, at færgetrafikken flytter ud på et nyt havneanlæg mod syd, og dermed forsvinder en del af havudsigten fra standen langs Kystvejen.

Udsigten til det åbne hav fra kysten langs Strandvejen bliver en del af prisen, hvis Århus Byråd gennemfører planerne om at omdanne den bynære havn til en ny bydel.

Dagen før politikerne i Magistraten godkender helhedsplanerne for den nye bydel står det nemlig klart, at ikke alene mangler politikerne fortsat at få finansieret den tunnel under Marselis Boulevard, der er en forudsætning for at kunne udvide østhavnen, så den nuværende bynære containerhavn kan flyttes.

Samtidig kræver en fuldstændig fredeliggørelse af de bynære havnearealer, at den nuværende færgeterminal, der betjener Mols-Liniens katamaranfærger, flyttes ud på et endnu ikke vedtaget havneanlæg syd for den nye containerhavn.

Stiltiende aftale om slottet

Anlægget skal bygges uden på den nye østhavn, som dermed udvides mod syd og derfor reducerer havudsigten fra land.

Ifølge JP Århus' oplysninger er der dog en stiltiende aftale om, at det nye havneanlæg ikke må kunne ses fra Marselisborg Slot, der er dronningens sommerresidens.

Hos miljøgruppen M97, der har kæmpet mod havneudvidelsen, siger formand Anders Petersen:

'M97 har ikke noget mod skibe, og færger er et naturligt indslag i en bynær havn, men at flytte færgehavnen vil fjerne noget af den udsigt, der gør Århus unik.'

Havnedirektør Bjarne Mathiesen understreger, at arbejdet med at omdanne de bynære havnearealer til en integreret del af byen kan sættes i gang inden såvel tunnel som ny færgehavn står klar.

'Men området bliver knapt så attraktivt, hvis der skal køre tung trafik igennem. Så presset for, at containertrafikken flyttes fra nordhavnen, kan hurtigt komme,' forudser havnedirektør Bjarne Mathiesen og pointerer, at hvis containertrafikken flytter, vil der hurtigt opstå et pres for at få flyttet færgetrafikken for helt at fredeliggøre de bynære havneområder.

'Det vil gøre det nødvendigt at udvide havnen yderligere for at gøre plads til færgetrafikken,' siger Bjarne Mathiesen.

Byplanrådmand og fungerende borgmester Poul B. Skou (K) ser gerne, at hele processen bliver fremrykket mest muligt.

'Og så er der et planlægningsmæssigt aspekt, vi skal have med, for der går let to til tre år med at lave undersøgelser og projektere færgehavnen,' siger Poul B. Skou.

Mangel på vision om miljø
tirsdag 7. januar 2003

Offentliggjort 2. januar 2003 03:00

Mangel på vision om miljø

Torben Steiniche, overlæge, dr. med., Valbyvej 12, Århus C

I JP ÅRHUS kunne man 27/12 læse en fin artikel om Århus Havns visionære chef.

Der er dog et punkt, hvor havnechefens visioner ikke rækker. Det er, når havnechefen udtaler:

'Vi kan måske leve med andre trafikmodeller' (i stedet for tunnelen), og endvidere når havnechefen betegner omlægning af containergods fra skibe til togvogne som 'romantiske miljøforestillinger'.

Partikler

På side 5 i JP's hovedsektion kunne man samme dag læse en glimrende artikel af Lars From med overskriften: "Luften i Danmark ikke ren nok".

I denne artikel stod blandt andet følgende: 'Ifølge en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev grænseværdierne for indholdet af partikler sidste år overskredet på alle DMU's målestationer på de danske gader.'

Partikelforurening fra trafikken (specielt fra tunge dieselbiler) forårsager ifølge artikler i Ugeskrift for Læger formentlig for tidlig død for tusinder af danskere hvert år.

Netop fordi partikelforurening er så farlig, har EU indført meget skrappe grænseværdier. Disse begynder at træde i kraft fra 2005.

Dette vil formentlig betyde, at tæt lastbiltrafik ikke kan foregå gennem byområder.

Hvis havnens chef virkelig er visionær, burde han kræve, at der iværksættes en løsning, som sikrer miljøet og ikke kun stille sig tilfreds med 'andre trafikmodeller.'

En løsning, der sikrer miljøet, er af helt afgørende betydning for havnens fremtid.

Det er for nemt blot at afvise mulige løsningsforslag som romantiske miljøforestillinger.

Det haster

Det er ønsketænkning, hvis man tror, at Århus Havn kan eksistere, uden at der findes en trafikløsning, som ud over støj også tager hensyn til luftforurening, og det haster mere, end man tror, med at få etableret en sådan løsning. EU's nye miljølovgivning vil indenfor få år betyde, at bommen for tung lastbiltrafik på Marselis Boulevard går ned.

Stemmesedlen som våben
lørdag 8. december 2001

Stemmesedlen som våben

Af Anders Petersen, Formand for M97, Birketinget 10, Århus C

BORGMESTER Flemming Knudsen mener, at det er Nyrups skyld, at han ikke mere sidder på borgmesterposten. Hvis den analyse er korrekt, burde amtsborgmesteren heller ikke hedde Johannes Flensted-Jensen.

Borgerne har været meget aktive og højtråbende i valgperioden uden at blive hørt. Men de har et effektivt våben i stemmesedlen, og den har de benyttet. Det er sørgeligt, at politikere ikke analyserer vælgernes svar omhyggeligt, men forfalder til den lette løsning at skyde skylden på de andre. Det kunne jo være dem selv, der ikke havde gjort det godt nok.

Fx. lovede politikerne en samlet trafikplan med tilhørende løsninger inden forrige valg. På et møde på Marselisborg Gymnasium var det eneste resultat, man kunne fremhæve efter fire års socialdemokratisk styre en luftforurenings målestation, som var blevet opstillet i Banegårdsgade. Det ikke er godt nok, har mange århusianere sagt med deres kryds.

En analyse af tilsvarende eksempler fra mange andre områder vil vise, at forklaringen på magtskiftet i byrådet nok snarere er at finde i de holdninger socialdemokraterne har på forhold, der påvirker århusianernes dagligdag. Der er mange mantraer, man bør revurdere. Fx mantraet 'Hvad der er godt for havnen, er også godt for Århus'.

Auken hykler
mandag 12. november 2001

Miljøministeren hykler

Af Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i Århus Miljøgruppe M97

I en artikel i JPÅrhus d. 4/11/01 udtrykker miljøminister Svend Auken bekymring for strandene omkring Århus. Det må siges at være lidt sent at bekymre sig. De ydre rammer for havneudvidelsen er jo allerede etableret i fuldt omfang. Svend Aukens ministerium har i den forgangne valgperiode undladt at gribe ind over for de voldsomme forandringer, havneudvidelsen må formodes at have på naturen i Århus bugt samt på Århus-borgernes sundhed. Det på trods af gentagne klager og bønfaldelser. Når Svend Auken således nu forsøger at markedsføre sig selv som beskytter af strandene omkring Århus, kan vi kun konstatere, at det er for sent og på skrømt. Det er også på skrømt, at ministeren ønsker bæredygtige løsninger for de efterfølgende etaper. De ydre moler for disse etaper er jo allerede etableret og må således formodes ikke at forandre de overordnede strømforhold. Svend Auken har selv været med til at sanktionere den fulde udbygning fra starten ved at afvise klager herover.

Man får også en dårlig smag i munden over Svend Aukens bekymring for storbyggeriet Bruuns Galleri. Svend Auken har i sin egenskab af miljøminister været i stand til at ændre eller helt stoppe projektet. Men igen er alle klager blevet afvist.

Vi kan med andre ord kun konkludere, at det i en valgkamp er populært at være miljøvenlig, men når det virkelig gælder, så er det erhvervslivets og fagbevægelsens interesser, som varetages — ikke miljøets og byens beboeres. Den slags kaldes normalt hykleri.

Svend Auken skulle hellere aktivt søge at sikre statslig medfinansiering af en løsning af de problemer, en tredobling af den tunge lastbiltrafik til havnen gennem Århus Midtby forårsager. Uanset, om der er tale om en tunnel under Marselis Boulevard eller en shuttletogs-løsning, vil det kræve statslig medfinansiering. Århus har også hårdt brug for udbygning af den kollektive transport i form af sporvogne. Også her er statslig medfinansiering nødvendig for at sikre er godt miljø i Århus.

Miljølobbyist m.m.
søndag 31. december 2000

Offentliggjort 31. december 2000 01:00 i JP-Århus

Miljølobbyist m.m.

Af LISETTE ARENT GREVE

Han er akademiker, miljøforkæmper og har langt hår. Jo tak, resten af historien kender vi, lige indtil Stig Berthelsen slår alle fordommene itu og fortæller sin historie, der ganske vist indeholder en titel som cand. scient i datalogi og matematik, et aktivt medlemsskab af Århus Miljøgruppe M97 og en Prins Valiant frisure, men også en betydelig erhvervskarriere indenfor IT-branchen, et politisk tilhørssted på den borgerlige fløj og halvpart i en Jaguar.

Hvorfor har han den frisure?

Det spørgsmål har mange århusianere sikkert stillet sig selv og hinanden hver gang Stig Berthelsens kontrafej har været vist i aviserne eller på TV. Og da hans frisure formentlig igen vil vække undren rundt om i de små hjem, når denne avisside åbenbares, må svaret udbedes, inden vi kan gå videre til det, det her egentlig handler om: Stig Berthelsens engagement i Århus Miljøgruppe M97.

'På en måde er det lidt uheldigt, at det er mig, der repræsenterer miljøgruppen i medierne. Mit hår gør, at jeg lynhurtigt bliver dømt som en useriøs flipper med tætte relationer til venstrefløjen, men sådan forholder det sig bare ikke. Og hvis alle mener, at jeg skal klippes, så skal jeg bestemt ikke klippes! Jeg har haft langt hår, siden jeg var 11 år, men i de senere år er det nok min kone Susanne, der har syntes, at jeg skulle blive ved med at have det,' smiler Stig Berthelsen.

Da han er en mand, der hælder til en seriøs indfaldsvinkel og bestemt ikke ser sig selv som prætentiøs, er det med nogen betænkelighed, at vi som indledning sender emnet hår på banen, men da han også er en mand, der hellere bringer fakta på bordet end udtrykker holdninger uden viden, tør vi godt gå et skridt videre i vores afdækning af Berthelsens frisure.

Håret vækker opmærksomhed

Beredvilligt fortæller han, hvordan han tydeligt fornemmer, at han også i erhvervskredse vækker opsigt, men det har i hvert fald den fordel, at folk kan huske ham. Og hverdagens småfnisende piger og øldrikkene båtnakker, der højlydt giver udtryk for en intolerance overfor folk, der er anderledes, dem bærer han over med.

'Det kan ind imellem give nogle på øret. Blandt andet er der et par værtshuse i Frederiksgade, hvor gæsterne tager som en selvfølge, at jeg er bøsse. Danskerne er i det hele taget meget lidt tolerante, og i den sammenhæng afslører Århus sig som et provinshul. Jeg har langt lettere ved at taget til et forretningsmøde i San Francisco eller Berlin end ved at gå ned ad Strøget i Århus' siger Stig Berthelsen.

Med håret sat på plads, er det vist på tide at oplyse, at Stig Berthelsen er født og opvokset i Viborg, uddannet cand. scient i datalogi og matematik ved Aarhus Universitet, medstifter af computerfirmaet Dana Data og i dag ansat som afdelingsleder i Produktudvikling hos Tele Danmark Internet på Olof Palmes Allé i Århus.

Fulgte ikke familietraditionen

Skulle han have fulgt familiens tradition, så var han blevet lærer. Hans farfar var skolebestyrer med egen privat realskole i Hovedgård, hans far var folkeskolelærer, hans søster er gymnasielærer, søsterens mand ligeledes gymnasielærer, hans farbror er professor ved Københavns Universitet, hans eneste kusine er folkeskolelærer og hendes mand seminarielærer.

'Jeg er opvokset i en boglig familie, hvor viden har været i højsædet. Den saglighed, jeg havde med hjemmefra, blev yderligere styrket på Katedralskolen i Viborg, hvor jeg tog en matematisk studentereksamen,' fortæller Stig Berthelsen.

Når han vender blikket mod sin barndom og ungdom, vil han helst lade det glide let hen over folkeskolen.

'Jeg var nok lidt for gammelklog. For meget boglig og for lidt sporty. Jeg bankede mine kammerater i timerne, og de bankede så mig i frikvartererne,' konstaterer han med et smil, der understreger, at han for længst har forliget sig med det faktum.

Da han i 1978 drog til Århus for at læse matematik som hovedfag og datalogi som bifag, gik der ikke lang tid, før han omfordelte vægten af de to fag.

Den datalogiske virkelighed

'Datalogi viste sig hurtigt at have noget mere med virkeligheden at gøre. Det bragte mig tættere på noget, som reelt kunne bruges. Samtidig havde jeg ikke lyst til at undervise, men ville hellere arbejde med et fag, der pegede mod erhvervslivet, og jeg var da heller ikke mere end halvandet år henne i studiet, før jeg fik tilbudt et job,' fortæller Stig Berthelsen, der blev ansat af boghandler Preben Mejer i Akademisk Boghandel, hvor de havde så stor succes med at sælge lommeregnere og senere Hewlett-Packard bordcomputere, at boghandelens computersalg gik fra en omsætning på 0 kroner til 20 mio. kr. i løbet af tre år. Studentersamvirket, der stod for boghandelen, ønskede ikke at fortsætte det store og økonomisk risikable computersalg, så derfor stiftede Preben Mejer og Stig Berthelsen samt to andre investorer i maj 1983 firmaet Dana Data, som de 11 år senere solgte videre til Tele Danmark. Firmaet var på det tidspunkt vokset til at have 500 ansatte og en milliard i omsætning.

'Tele Danmark købte mig med, og jeg vil gerne slå fast - for der er jo en del snak om det - at den andel, jeg havde i Dana Data, ikke var ret stor, da vi solgte firmaet. Jeg havde fra starten en tolvtedel af anparterne, og da firmaet senere blev et aktieselskab, valgte jeg at koncentrere mig om at færdiggøre mit studium fremfor at låne penge og investere i aktier, så jeg havde kun få procent af aktierne, da Dana Data blev solgt. Det er ikke noget, jeg er blevet hovedrig af,' fastslår Stig Berthelsen.

Selvom han sidder godt under eget bord i et par hundrede kvadratmeters istandsat villa med kunst på væggene i Åbyhøj, har man en klar fornemmelse af, at det ikke er pengene, der driver ham. Han siger selv, at han trives allerbedst i den innovative fase, hvor der fra bar bund skal bankes en biks op til succes.

Min kernerolle

'Min kernerolle har altid været salgssupport, altså formidling mellem hardcore-teknikken og markedsføringen. Det er dynamikken i det spændingsfelt, jeg finder allermest spændende,' siger Stig Berthelsen, der var ansvarlig leder for den afdeling i Dana Data, der undfangede og lancerede idéen om udbud af en internetadgang, som siden blev starten til Tele Danmark Internet.

I dag beskæftiger Tele Danmark Internet, der for ganske nylig blev omdøbt til TDC Internet, omkring 1.000 mand, og det tal, mener Stig Berthelsen, er med til at understrege, at det gør en forskel, at man tager erhvervsinitiativer lokalt.

Byrådspolitikere uden viden

'Mange af byrådets politikere ved ikke, hvad det vil sige at skabe nye virksomheder. De kender ikke til at skulle kæmpe ting i gang. Det er som om, de stadig lever i 1960'erne, hvor erhvervsudvikling har noget med traditionelle industrivirksomheder at gøre, mens virkeligheden er, at dagens og fremtidens industrivirksomheder er baseret på viden og højteknologi,' fastslår han og glider naturligt over i den tese, der også har at gøre med, at han for tre år siden blev miljølobbyist.

'Erhvervsforeningerne og fagforeningerne taler de gamle virksomheders sag overfor politikerne og styrer dermed, hvad de borgerlige partier og socialdemokraterne skal mene. Det er nemlig ikke lykkedes de her foreninger at få tag i byens nye virksomheder. Sådan nogle virksomheder som Dana Data og Tele Danmark Internet har alt for travlt til at være aktive deltagere i erhvervsforeninger, og de har aldrig vrøvl med fagforeningerne, fordi medarbejderne ikke er interesseret i at være medlem. De unge mennesker i dag bryder sig ikke om, at der bliver lagt regler for, hvad de må og ikke må, og da vækstvirksomheder er afhængig af gode medarbejdere, har medarbejderne så gode vilkår, at de ikke behøver en fagforening,' forklarer Stig Berthelsen.

Det er hans overbevisning, at byen styres af nogle mennesker, der ikke har gjort sig klart, hvor byens fremtidige erhvervsudvikling ligger, og hvilken infrastruktur den kræver. Samtidig oplever han en enorm afstand mellem byens ledelse og "bjerget", Aarhus Universitet.

'Vi må gang på gang høre nedladende udtalelser fra byens politikere, der ikke har forstået, at universitetet er en vidensressource, som byens virksomheder skal bruge for at skabe vækst,' siger Stig Berthelsen. Ikke mindst er han overrasket og forarget over, hvor meget der er vedtaget på forhånd i den demokratiske proces forud for de politiske beslutninger.

'Det er jo ren proforma her i Århus. Borgerne har ingen indflydelse på byens udvikling. Der er informationer, der aldrig når borgerne, og der er en stor lukkethed omkring beslutningsprocesserne. Og vi er altså på helt galt spor,' tordner Stig Berthelsen.

Medlemmerne af Århus Miljøgruppe M97, der oprindeligt blev dannet i forbindelse med offentliggørelsen af Masterplanen for havneudvidelsen i 1997, deler hans synspunkt, og gruppen har efterhånden udviklet sig til en lobbyistgruppe, der vedholdende forsøger at danne modvægt til erhvervsforeningernes og fagforeningernes indflydelse på byens politikere.

De store miljøproblemer

Stig Berthelsen havde aldrig været aktivt engageret i politiske foreninger, græsrodsbevægelser eller miljøforeninger, før han som så mange andre vrede borgere troppede op i Frederiksbjerg Beboerhus' miljøgruppe for i fællesskab at tvinge politikerne til at finde en løsning på de store miljøproblemer, som de forudser vil komme i forbindelse med den store udvidelse af Århus Havn.

På det tidspunkt boede han og Susanne Rytter på 10. år i Strandvejens markante rødstensbygning fra 1908 "Skansen", og ud af Masterplanen forstod de, at de kunne se frem til en voldsom stigning i trafikken på Strandvejen, flere forurenende virksomheder foran hoveddøren, en ødelagt udsigt fra lejligheden på 4. sal og andre alvorlige konsekvenser for hele Århus midtby-område.

Ifølge kommunens egne tal vil havneudvidelsen betyde mere end en tredobling af lastbiltrafikken gennem Århus og - i modstrid med intentionerne i EU's miljølovgivning - medføre en øget partikelforurening i hele midtbyen.

'Det er dokumenteret, at der dør 500 danskere årligt som følge af partikelforurening. Og den her tunge trafik skal køre ad indfaldsveje, hvor der ligger børnehaver, skoler og hospitaler. Nu har politikerne i Århus Byråd så besluttet sig for at løse de trafikale problemer ved havneudvidelsen med en tunnel under Marselis Boulevard, men den er tidligst klar til brug i 2012, og spørgsmålet er, om den nogensinde bliver klar,' siger Stig Berthelsen. Hans gruppe peger på, at tunnelløsningen måske nok løser støjproblemerne, men ikke problemerne omkring luftforureningen. I stedet foreslår man etablering af et transportcenter syd-vest for Århus og eldrevne shuttle-tog, der hurtigt og rentabelt kan fragte containere mellem Århus Havn og transportcentret.

Dokumentation og påvisning af væsentlige fejl og mangler samt forslag til alternative løsninger er den metode, M97 generelt benytter sig af, når de skal råbe embedsmænd, politikere og byens borgere op.

'I M97 blev vi ret hurtige enige om at lave en seriøs indfaldsvinkel. Altså ikke noget med at lænke sig til kraner på havnen eller male på motorvejsbroer. For det første er hovedparten af de godt 200 medlemmer af M97 ældre end jeg (41 år red.), og gruppens kernemedlemmer sidder i stillinger, der ikke kan holde til, at de medvirker i aggressive demonstrationer. Vi taler om jurister, læger, revisorer og andre veluddannede folk. Man må forstå, at de kræfter, der er i den her slags sager er så stærke, at det kan medfører personlige konsekvenser for den enkelte. Derfor spurgte jeg også min direktør, om det var ok, inden jeg sagde ja til i en periode at stå i spidsen som formand for gruppen,' siger Stig Berthelsen.

Han er overbevist om, at omkostninger ved at stille sig op mod systemet er mindre, hvis man ikke opfører sig fuldstændig sindssygt, men i stedet tager afsæt i et fagligt og sagligt grundlag. Derved kan man endda opnå om ikke enighed, så respekt og dialog.

Vil påvirke tingene

'Formålet med M97 har aldrig været at tage æren for forandringer eller få opmærksomhed. Det er vi ligeglade med, men vi vil gerne påvirke tingene, og det må gerne foregå under gulvtæppet, hvis det er en lettere vej,' siger han.

Sagens alvor understreges af de allergier, han og hustruen har udviklet ved at have haft adresse i de havnenære byarealer.

'Århus Amt har konstateret, at virksomhederne på havnen ikke overholder grænseværdierne for lugtgener. Der er givet påbud, men der er ingen konsekvenser for virksomhederne. Hvis man griber ind, så risikerer man jo at nedlægge SiD-arbejdspladser, og det er der ingen, der vil tage ansvaret for. Derfor må Århus lugte til stanken. Hvad værre er, så ved ingen, hvad det lugter af, og hvilke virkninger det kan have på vores helbred. Både Susanne og jeg udviklede kraftige allergiske problemer som høfeber, snue, kløende øjne og blødende sår i næsen. For mit vedkommende udviklede det sig også til mælkeallergi og en lettere astma. Og vores symptomer blev voldsomt forværret ved østenvind,' fortæller Stig Berthelsen.

Flyttede til Åbyhøj

For halvandet år siden besluttede parret sig for at flytte til Åbyhøj, hvor de har fået det mærkbart bedre. Og i kontrast til arbejdet i M97, der bygger på fakta og dokumentation, så har Stig Berthelsen intet statistisk materiale, der kan underbygge parrets oplevelser.

'Men vi har følt det på vores egen krop, og det gør nok også, at jeg ser det her som ret alvorligt. Havneudvidelsen er sat i gang, men det er mit håb, at vi stadig kan nå at afbøde nogle af skaderne. Herudover ser jeg det som en kontinuerlig opgave at sikre, at man kan indånde luften og leve uden store støjgener i midtbyen,' siger Stig Berthelsen, der kalder sig landflygtig fra midtbyen.

Selvom han og Susanne Rytter trives i Åbyhøj, så har det ikke dæmpet hans kamplyst for at få miljøaspektet med i udbygningen af havnen. Og han er meget bevidst om, at han udsætter sig selv og sin familie for ubehageligheder, når han på den måde stikker næsen frem på steder, hvor de fleste vælger at trække den tilbage.

'Andre i gruppen har modtaget meget ubehagelige breve, tydeligvis fra nogle, der arbejder på havnen. Selv har jeg oplevet at blive sværtet til af politikere, men ellers må jeg sige, at folks reaktioner har været yderst positive og stærkt motiverende. Jeg er sikker på, at det skyldes den seriøse form. Dialog fremmer som bekendt forståelsen...uden at jeg hermed skal citere en tele-konkurrent,' ler Stig Berthelsen.

Fakta er, at M97 har udvekslet synspunkter med både fagforeningsfolk og tillidsmænd på havnen. Og det i god ro og orden.

'Vi er jo ikke på kollisionskurs med nogen, men ønsker bare at forandre nogle ting, og vi er ikke hidsige, men beder blot om en langsigtet plan, hvor der bliver taget miljøhensyn, uden at det kommer til at koste et betydeligt antal arbejdspladser,' understreger Stig Berthelsen.

Politiske sympatier

Det er lidt beskæmmende for en "absolut borgerlig" at erfare, at han i de spørgsmål, der handler om byens udvikling, sympatiserer mest med Enhedslisten.

Men sådan er der så mange pudsigheder forbundet med Stig Berthelsen. F.eks. er han iført hvid skjorte og slips med slipseholder, men har grønne striksokker på fødderne. Og så har han en Mitsubishi varebil med en GDI-motor, der ikke er så slem som en dieselmotor, men samtidig ejer han en halvpart i en Jaguar. Det skal dog tilføjes, at Jaguaren er fra 1965, og den benyttes kun til søndagskørsel om sommeren.

I hans dagligdag er viden og indsigt således ikke nødvendigvis forbundet med fanatisme.

Levere sundere end de fleste

'Susanne og jeg lever som de fleste andre. I og med Susanne har forstand på ernæring, så lever vi nok lidt sundere end flertallet. At hun ikke spiser kød handler ikke om holdning, men om at hun ikke kan lide det. Vi køber da også færdiglavede pizzaer og kina-mad - og går på café Englen. Det hører med til at have en travl dagligdag,' siger Stig Berthelsen.

Han og Susanne Rytter mødte hinanden i Jomfru Ane Gade i Aalborg i 1981, flyttede sammen i 1982 og blev gift for et par år siden. Hun er det menneske, han beundrer mest, og som gør ham mest glad i hverdagen.

'Susanne er i virkeligheden en større ildsjæl end jeg. Hun har været med til at lave loven om, så tandplejere kan få deres egen autorisation af Sundhedsstyrelsen og arbejde uafhængigt af en tandlæge. Hun har igennem fire år haft egen klinik i midtbyen,' fortæller Stig Berthelsen.

'Vi er begge stærkt engagerede i de ting, vi beskæftiger os med. Nu har vi ingen børn, så det skader ikke nogen, at vi giver den en skalle,' tilføjer han.

Ingen af dem har hidtil følt en dyb trang til familieforøgelse, og efterhånden synes de også, de er blevet for gamle til det.

'Instinktet til at få børn tror jeg ligger i os alle i alle gradbøjninger. Vi befinder os så i den ende, hvor der ikke er det store behov, mens andre ikke kan få børn hurtigt nok,' siger Stig Berthelsen. Til gengæld finder han stor tilfredsstillelse ved at se tingene vokse i både M97 og i hans afdeling i Tele Danmark Internet.

'Det er en stærk fornemmelse at bygge noget op og skabe en forretning. Jeg kan nok ikke fornægte, at jeg har en drift til at sætte ting i gang. Det pirrer mig,' indrømmer Stig Berthelsen, der samtidig afslører, at han er vild med nye dimser...og værktøj.

'Min far var blandt andet sløjdlærer, så jeg er vokset op med et stykke værktøj i hånden. Noget af det første, jeg indrettede her i huset, var et værksted i kælderen. Det er en stor fornøjelse for mig at udføre et stykke praktisk arbejde selv. Man lægger mere kærlighed i det, end en tilfældig håndværker gør, og det kan ses,' påstår Stig Berthelsen.

Ikke nok med, at han har en akademisk uddannelse, er medlem af en miljøgruppe og har langt hår. Han er også en vaskeægte handyman!

lisette.greve@jp.dk

Eldrevne shuttletog
tirsdag 10. oktober 2000

Eldrevne shuttletog en foreløbig løsning

Af Torben Steiniche, læge, bestyrelsesmedlem i M97, Valbyvej 12, Århus C

DER HAR internationalt været meget fokus på de sundhedskadelige effekter, luftforurening fra specielt dieselbiler afstedkommer. Vi har i Danmark haft den fejlagtige opfattelse, at luftforurening fra trafik kun var noget, der var aktuelt i de store sydeuropæiske byer. Dette er en misforståelse.

Trafikforurening er meget lokal og afhænger hovedsageligt af trafiktætheden i den enkelte gade og mindre af byens størrelse. Når vi ser på trafiktætheden på nogle af de større indfaldsveje til Århus, lader den ikke andre storbyer meget efter. Når dertil kommer, at store dieseldrevne lastbiler i Århus midtby p.g.a. Århus Havn udgør en stor del af denne trafik, står vi reelt over for et stort problem.

På grund af de store sundhedsmæssige konsekvenser, trafikforurening medfører, besluttede EU-Kommissionen i 1996 at påtvinge de enkelte medlemslande at gøre noget ved luftkvaliteten i byerne, herunder at alle byer med over 250.000 indbyggere skulle begynde at foretage luftkvalitetsmålinger.

Netop nu har EU-Kommissionen vedtaget nye skrappe grænseværdier for bl. a. partikelforurening, som hovedsagelig stammer fra dieselbiler.

Disse grænseværdier træder i kraft allerede i år 2005.

I de sidste mange år har danske kommuner som Aalborg, Odense og København foretaget disse målinger, mens Århus kommune indtil nu har valgt at ignorere EU's påbud.

Selvom Århus Kommune har undladt at foretage målinger af luftforureningen i Århus de sidste 12 år, har man dog i forbindelse med vedtagelsen af havneudvidelsen udført en række trafikmålinger og udfra disse foretaget modelbaserede beregninger af partikelforureningen i Århus.

Disse tal viser, at Århus Kommune bl. a. på grund af den øgede trafik til Århus Havn ikke kan opfylde kravene i den nye miljølovgivning. Århus Kommune skriver selv i et notat fra marts i år, at koncentrationen af partikler sandsynligvis vil overskride de nye meget strengere grænseværdier i adskillige år.

Luftkvalitetsmålinger

Århus Amt har netop - bedre sent end aldrig - påbegyndt luftkvalitetsmålinger på bl. a. Ringvejen, hvor det 18/10 2000 i JP Århus kunne læses, at EU's grænseværdier blev overskredet ikke mindre end 28 gange på en tre ugers periode.

EU-Kommissionen har dog heldigvis i sit direktiv fra 1996 anvist, hvordan sådanne overskridelser løses - nemlig ved trafikbegrænsende foranstaltninger. En realistisk løsning synes således at være bomme ved de vigtigste indfaldsveje, som lukker helt eller delvis for trafikken i de perioder, hvor forureningen på grund af for eksempel stille vejr overstiger grænseværdierne.

For at afbøde de store gener, den tiltagende trafik til og fra Århus centrum og ikke mindst Århus Havn allerede medfører for beboerne langs indfaldsvejene, og for at forhindre, at trafikken ikke i perioder fra år 2005 helt må afbrydes, må der gøres noget NU.

Det er nok ikke realistisk at have en tunnel klar til år 2005. Et sådant stort projekt kræver års planlægning og en meget lang byggefase. Endelig synes problemer med svær luftforurening ved tunnelens ender langt fra løst - og hvad med trafikken i byggeperioden?

Med etablering af et kommende transportcenter uden for Århus og den planlagte anlæggelse af jernbanespor hertil kan et projektforslag fra en gruppe af århusianske ingeniører blive Århus' redning. Dette er et projektforslag, som i detaljer beskriver, hvordan man kan fragte hele lastvognstog billigt og hurtigt ved hjælp af eldrevne shuttletog fra transportcenteret til Århus Havn.

Dette er en løsning, som forholdsvis hurtigt kan etableres, og en pris på omkring 200 millioner kroner bør ikke være afskrækkende.

Aflastning af tunnelen

Dette vil give os tid til at få løst de mange problemer omkring tunnelen under Marselis Boulevard, og shuttletogløsningen vil være en helt uundværlig hjælp i tunnelens byggefase. Med de enorme trafiktal, Århus Havn regner med, og med den store stigning i privatbilismen, som vi i disse år er vidne til, kan dennejernbaneløsning også vise sig at blive en helt nødvendig aflastning af tunnelen.

I forbindelse med Århus Havn kommer jeg tit til at tænke på Barseb?ck. Selv de mest fanatiske A-krafttilhængere vil nok i dag indrømme, at placeringen af dette kraftværk lige over for København var en stor fejltagelse og har jo også ført til kraftværkets nedlæggelse.

Hvis samme skæbne ikke skal overgå Århus Havn, bør de ansvarlige politikere og erhvervsfolk gøre noget ved denne havns achilleshæl nu - nemlig at al transport af gods til og fra denne havn foregår gennem hjertet af en storby.

Kan havnen flyttes?
torsdag 27. juli 2000

Kan Århus Havn flyttes?

Af Ole Fenger, Kildegården 15, Århus C

En gruppe formænd puster nyt liv i en gammel plan om at flytte Århus Havn for at give plads til nybyggeri på de nuværende havnearealer. Men kan det overhovedet lade sig gøre, eftersom havnen er undergivet loven om trafikhavne, og hvad med byens forbindelse til havet?

ÅR 1900 foreslog et medlem af Århus Byråd, overretssagfører Johan Pedersen, at man gravede en rende, så Århus Å fra Brabrand Sø blev ledet uden om byen langs Marselisborg skov til havet. Så skulle det gamle åløb og åhavnen opfyldes og bruges som byggegrunde, og ved åens nye udløb skulle så anlægges en helt ny havn.

Havneingeniøren mente ikke, at dette var muligt, og byrådet forkastede planen.

Der er ikke tvivl om, at overretssagførerens forslag ville have sikret midtbyens nære kontakt med bugten og udsigten til Mols. Nu voksede havnen ud og dens bygninger op med det resultat, vi alle kender.

Ny østhavn

Opsigt må det derfor vække, når en gruppe af indflydelsesrige formænd nu foreslår de gamle nordhavnsarealer solgt til fordel for en nyanlagt østhavn. Det forudsætter salg af de forladte arealer til dyrt og sikkert højt byggeri efter en plan, der meget minder om de københavnske havneplaner.

Nogle mener, at vi så er lige vidt - eller rettere lige fjernt fra kontakt med havet.

Og hvis forslaget skal gennemføres på en indtjenings- og omkostningsmæssig i det mindste neutral måde, hvem er så sikker på, at økonomien kommer til at hænge sammen? Hvis de dyre grunde til boliger og kontorhuse ikke kan sælges, hvem skal så betale for havneudvidelsen, når man tilføjer, at masterplanens økonomiske grundlag har været udsat for kritik?

Og hertil kan måske yderligere føjes et punkt, som vist ikke har været nævnt:

Århus Havn er undergivet loven om trafikhavne (1990 nr. 316 som ændret ved 1995 nr. 234 og 1997 nr. 294) og Havneloven (1999 nr. 326).

Ifølge den førstnævnte lov kan trafikministeren tillade udvidelse af en bestående trafikhavn, og etablering af faste anlæg og opfyldning på søterritoriet inden for en trafikhavns dækkende værker kan endda udføres uden trafikministerens tilladelse.

"Dækkende værker"

Så vidt så godt. Men ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan en trafikhavn ikke forvente at få tilladelse til udvidelse og opfyldning uden for de dækkende værker alene med begrundelse i den måde, hvorpå man har disponeret over de hidtidige havnebassiner, og det tilføjes, at trafikministeren afgør, hvad der i tvivlstilfælde forstås ved "dækkende værker".

Ifølge havneloven gælder samme regel som i lov om trafikhavne: inden for en havns dækkende værker uden tilladelse, men nu med tilføjelsen "medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget."

Iøvrigt er situationen fortsat, at uden for de dækkende værker kan tilladelse ikke forventes med begrundelse i ændret anvendelse af de hidtidige havnebassiner, hvad formandsplanen jo netop forudsætter. Så planens realisering må være helt afhængig af, hvad trafikministeren forstår ved "dækkende værker".

Bag den nye havnelov ligger en solid og oplysende betænkning fra Havnelovsudvalget (august 1998).

Den er nyttig læsning for alle ansvarlige bag også Århus Havns fremtid: Først og fremmest ved at pege på nødvendigheden af trafikløsninger til og fra havne på veje og skinner, dernæst behovet for udvikling af IT-baserede logistiksystemer, og selvom det noteres, at Foreningen af Arbejdsgivere ved Århus Havn midt i 80'erne tog initiativ til at udvikle et IT-system vedrørende Havneinformation, så konstateres det generelt, at arbejdsgangen i de udvalgte havne er så kompliceret et netværk, at det tydeligt illustrerer et stort behov for effektivisering.

Og mon der er tvivl om, at en sådan effektivisering vil betyde færre arbejdspladser?

147 fotografier

Sidste år udkom billedbogen Hugo Matthiesens Aarhus fotograferet 1917, udgivet af Jens Vellev med tekst ved Bue Beck.

Flere af de 147 fotografier viser den næsten idylliske åhavn. Afstanden herfra og til det billede a flivet på Århus Havn, som vi alle kan se på Axel P. Jensens store vægmaleri i hovedpostkontoret på Banegårdsplads, er meget stor i betragtning af, at maleriet med dets mylder af beskæftigede med kulsække og kasser vel er fra begyndelsen af 30'erne.

Og fra da og til i dag er springet vel endnu større, blot ikke i antallet af arbejdspladser.

Overretssagfører Pedersen kom ikke igennem med sin opfyldningsplan, så i dag kan vi igen glæde os over et nu afdækket åløb.

Se på andre byer

Men hvad med byens forbindelse med havet? Kan det overhovedet lade sig gøre at drive landets tredjestørste havn - efter Fredericia og København - så både havnens og byens interesser tilgodeses.

Hertil kan kun svares med en henvisning til byer, hvor det har kunnet lade sig gøre, således f. eks. i de tre byer med B: Barcelona, Bilbao og Bordeaux. Her har man kunnet til glæde for alle - inklusive et stort antal turister.

At sende de for Århus Havns fremtid ansvarlige på besigtigelse i de tre byer vil ikke kunne kaldes uansvarligt. Tværtimod.

Århus Miljøgruppe M97.