M97 nyhedsbreve indeholder foruden kopier af læserbreve, kronikker mv. sendt til byens aviser også indlæg sendt direkte til disse spalter som fx. indkaldelse til og referat af generalforsamling.

Du er som læser også velkommen til at sende bidrag.

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Da Århus gik planken ud
søndag 26. oktober 2003

Offentliggjort 26. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Da Århus gik planken ud

Af Preben Juste, sekretariatschef, Aarhus Transport Groupog, medlem af repræsentantskabet i Det Midtjyske Lufthavnsråd

Fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt til lands, til vands og i luften, skriver Preben Juste, efter at et lille flertal i Århus Byråd har sagt nej til at undersøge mulighederne for at opføre en lufthavn i Thomasminde.

ONSDAG AFTEN 22/10 gik Århus planken ud, og mere specifikt Socialdemokratiet og da navnlig LO's formand, Hans Halvorsen, der ved flere lejligheder har været pikeret over, at vi tvivlede på hans gentagne forsikringer om, at han ville støtte lufthavnsrådets projekt i Thomasminde, men - ganske ærligt - er vi på ingen måde blevet overrasket.

Realistisk set er det for farligt at basere sin fremtid på politikernes løfter, men LO's medlemmer må være blevet særdeles overrasket over den chokbehandling, deres formand har givet dem. De har nemlig med bekymring kunnet se på, at flere og flere af deres arbejdspladser bliver flyttet til trekantområdet.

Hans Halvorsens undskyldninger med Lisbjerg som vækstområde og problemer med betaling af VVM-omkostninger er så tynde og så udokumenterede, at de kun kan fremføres i ulande som Rwanda eller det tidligere Sovjetunionen - men i realiteten er det blot dårlige politiske undskyldninger.

Kendsgerninger er, at planerne i Lisbjerg har været kendt i årevis og behandlet af byrådet adskillige gange også i forbindelse med lufthavssagen. Det er tilsyneladende meget belejligt undgået Hans Halvorsens opmærksomhed.

Hvad angår betaling af VVM- omkostningerne har formanden for Lufthavnsrådet Niels Due Jensen, Grundfos A/S, skriftligt over for byrådet bekræftet, at VVM-omkostningerne vil blive finansieret på foranledning af Det Midtjyske Lufthavnsråd.

Hans Halvorsen har da aldrig som tidligere medlem af Lufthavnsrådets bestyrelse tvivlet på Niels Due Jensens ord.

Århus fik ikke en chance

Det, byrådet skulle tage stilling til, var lufthavnsrådets anmodning om at indlede den nødvendige planprocedure - VVM-miljøundersøgelse - i forbindelse med en eventuel etablering af en international lufthavn ved Thomasminde nord for Århus - og ikke andet.

Byrådet skulle ikke tage stilling til etablering af lufthavnen i Thomasminde, men til, at lufthavnsrådet i et samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune skulle udarbejde en VVM-analyse for lufthavnsrådets regning.

Ikke engang det kunne der i byrådet opnås enighed om. Det er stærkt kritisabelt. Eftertiden vil dømme nejsigerne hårdt. De gav ikke Århus en chance.

Med gustne overlæg sætter de udviklingen i Århus i stå og overlader den til andre regioner.

Formelt har byrådet ikke stemt om etablering af en lufthavn ved Thomsminde, men har nægtet lufthavnsrådet retten til for egen regning at udarbejde den VVM-analyse, der én gang for alle kunne af- eller bekræfte, om det ud fra en miljømæssig synsvinkel var muligt at anlægge en lufthavn ved Thomasminde.

Historien vil vise, at byrådets manglende mod til at gennemføre VVM-analysen vil blive en pyrrhussejr - en dyrekøbt sejr for de rabiate fællesråd i det nordlige Århus.

Var man hos socialdemokraterne bange for, at VMM-analysen ville være positiv, eller var målet blot at afskære borgmester Louise Gade for en sejr?

Alle inden for luftfartssektoren, transporterhvervet, industrien og forskere er udmærket klar over, at det eneste sted i provinsen, hvor en international lufthavn er bæredygtig, er i Århus-området, der har den nødvendige befolkningskoncentration, et betydeligt antal internationale videnvirksomheder samt et anerkendt miljø inden for forskning, uddannelse, IT, shopping, turisme og kultur.

Det er disse virksomheder og institutioner, der støtter Århus Internationale Lufthavnen ved Thomasminde.

Netop derfor, og fordi lufthavnen repræsenterer det rigtige idégrundlag og fremtiden, vil lufthavnssagen leve videre - men det kræver politikere med mod og visioner, der kan tænke lidt længere end udover sognegrænsen, næste valg respektiv genvalg.

De ændringer, der forestår inden de planlagte kommunesammenlægninger og afskaffelse af amterne vil med fornyet styrke bringe lufthavnssagen op for et Århus, der er udset til at blive denne regions førende by.

Men som situationen er i dag, må vi stille os tvivlende over for, at Århus - sammen med København - vil være i stand til at udvikle sig som ét af Danmarks to betydende vækstcentre.

Det kræver meget mere format af den lokale politiske verden, hvor man bør tænke mere på Århus og Østjyllands udvikling end det lokale socialdemokratis lederkrise, hvor alle løber rundt i manegen i jagten på populistiske enkeltsager.

Når man tænker på den betydning, som Socialdemokratiet har haft med Århus' udvikling, er holdningen i forbindelse med lufthavnssagen helt uforståelig.

Måske var det bedre, at Århus efter kommunalreformen blev underlagt enten Anholt Storkommune, der har en velfungerende lufthavn, eller Vejle Amt, der netop af Dagbladet Børsen (10/10) er blevet kåret til danmarksmester i vækst.

Udvikling sat i stå

Nu kan vi så vente på, at et Århus og Århus Amt i splid med sig selv - efter at have umuliggjort etablering af det landtransportcenter med kombiterminal, der kunne leve op til konkurrencen fra trekantområdet og Øresundsregionen - udbygger en Grenåbane med en utidssvarende linjeføring, og under henvisning til Helhedsplanen for havnen mentalt forbereder sig på at lukke Danmarks største containerterminal og erstatte den med ejerlejligheder og kulturelle institutioner, uden at man har løst den statslige medfinansiering af adgangsvejene til Århus havn via Marselis-tunnelen.

Hermed sættes udviklingen i stå. Usikkerheden breder sig blandt havnens virksomheder på trods af eller måske netop på grund af den stigende omsætning.

De tunnelpenge vil formentlig af staten blive brugt til at forbinde København med Refshaleøen under påberåbelse af denne tunnels nationale betydning for Danmark.

Bare vent og se. Den vil dukke op på den statslige investeringsplan.

Århus Byråd - fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt - til lands, til vands og i luften.

Penge på vej til havnetunnel
tirsdag 7. oktober 2003

Offentliggjort 7. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Penge på vej til Marselistunnel

Af PERNILLE AMMITZBØLL

Århus Havn kan godt regne med bred politisk opbakning til et forslag om statslig medfinansiering af en Marselistunnel, der skal lette trafikken til og fra havnen.

Denne tilkendegivelse blev i går givet på tværs af partiskel på et debatmøde mellem Erhverv Århus og lokale folketingspolitikere.

'Socialdemokratiet er positiv over for ideen, og jeg synes også selv, det er en god idé. Det jeg mangler nu er, at Venstre lægger noget konkret på bordet, som vi kan tage stilling til' sagde Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører Nicolai Wammen.

Intet konkret endnu

Noget konkret udspil blev der ikke lagt på bordet mandag, men holdningen var klar.

'Det er vigtigt at sikre trafikken til og fra Århus Havn, og ja, det er en national opgave, fordi Århus Havn er et knudepunkt for containertrafikken, da 60 procent af containertrafikken går over Århus Havn. Havde det været en havn på Sjælland, der havde så stor en andel af containertrafikken, vil jeg godt vædde med, at spørgsmålet om statslig finansiering end ikke havde været til diskussion,' sagde Venstres Henrik Vestergaard.

Også de radikale vil stemme for statsmidler til en Marselis-tunnel, lovede Elisabeth Arnold.

Fantaster eller visionære
torsdag 2. oktober 2003

Offentliggjort 2. september 2003 03:00

Fantaster eller visionære?

Af Per Lund, Åstrup Bygade 56, Grenaa

En dybvandshavn i Glatved er nødvendig, Tirstrup Lufthavn bør udbygges, og trafikstrukturen på Djursland styrkes. Hvilken betegnelse er nu den rigtige at hæfte på fortalere for bygning af fremtidens havn i Glatved?

Vi betegnes også som enfoldige og ude af kontakt med realiteterne.

Én ting er dog sikker, og det er, at vi brænder for sagen på samme måde som fortalerne for en ny lufthavn i Thomasminde, og vi synes hver især, at vort projekt er åbenlyst rigtigt.

Forslaget om bygning af dybvandshavn i Glatved betegnes af skeptikerne/modstanderne som fremsat hhv. 20-30 år for sent eller 20-30 år for tidligt.

Realiteten er imidlertid, at det er nu, EU-udvidelsen mod øst finder sted.

Det er nu, man i Stigsnæs bygger havn, der kan modtage de største containerskibe og dermed udkonkurrere Århus.

Det er nu, de visionære storbyhavne omlægger en del af havnearealerne til bolig- og rekreative formål, der i samspil med "lokal" havnevirksomhed giver et attraktivt miljø.

Skeptikerne/modstanderne påpeger den risiko, der er for at virksomheder, der skal flytte fra Århus til Glatved, i stedet vælger at flytte til Hamburg eller en anden stor container-/godshavn.

Det kan vi naturligvis ikke afvise, men er det situationen, ville de nok være flyttet alligevel.

Det er derfor væsentligt, at Glatved Havn kan tilbyde bedre vilkår end disse havne på områderne logistik/infrastruktur, grund-/etableringsomkostninger, gods-/skibsafgifter m.m.

Hvad med pengene?

Er der så nogen, der tør skyde penge i en sådan fremtidssikret havn?

Ikke medmindre én eller flere af de store operatører så som Mærsk positivt tilkendegiver at ville anvende havnen.

Dette gælder, uanset om havnen skal privatfinansieres eller anlægges med offentlige midler.

Det skal dog påpeges, at havnen sammen med det nødvendige vejnet kan finansieres af de midler, der i dag er øremærket til udvidelse af Århus Havn samt bygning af trafiktunnel.

Det er derfor væsentligt, at nuværende og potentielle operatører på Århus Havn tager stilling til og tilkendegiver deres holdning til fremtidig anvendelse af Glatved dybvandshavn.

Det er samtidig væsentligt, at Århus Byråd tager stilling til, om man vil være lige så visionær som København, Barcelona, Helsingfors og andre storbyer, der af miljøhensyn har flyttet bulktransporterne væk fra byhavnen og derved har fået et meget attraktivt område for bosætning m.m. og samtidig har bedret miljøet for hele byen.

Grenå-løsning for dyr

Modarbejder vi så udbygningen af Grenaa Havn?

Både ja og nej.

Kunne Grenaa Havn for samme pris som ved Glatved udbygges til at modtage de største containerskibe, var der ikke noget, vi hellere ville end at kæmpe for at udbygningen skulle ske i Grenaa.

En udbygning af Grenaa Havn til 18 m vanddybde ville imidlertid langt overstige omkostningerne ved etablering af en ø-havn i Glatved.

En ø-havn ved Glatved vil samtidig kunne leve op til de strenge sikkerhedskrav, der fra USA og EU stilles til havne, der betjener international skibsfart.

Vi vil stadig støtte og kæmpe for udbygning af Grenaa Havn til "lokal" havnevirksomhed og som løftestang for erhvervs- og bosætningsudviklingen i Grenaaområdet.

Bedring/etablering af vej- og baneforbindelse til Tirstrup, Ebeltoft, Glatved og Grenaa vil ikke blot sikre succes for ø-havnen ved Glatved, men vil samtidig sætte turbo på erhvervs- og bosætningsudviklingen på hele Djursland og gøre Djursland til et attraktivt bosætningsområde for mennesker, der har deres daglige virke i Århus.

Vi har på Djursland mange rekreative områder og udstrakte naturområder samtidig med attraktive grund- og huspriser, så den eneste hindring for, at hele Djursland ikke allerede er blevet "et nyt Nordsjælland", er Amtets forfejlede styring af infrastrukturen, der vanskeliggør pendling til og fra Århus.

Med det udspil, der nu kan forventes fra Strukturkommissionen, må forudses, at der bliver en mere overordnet styring af vej- og baneudbygningen.

Tirstrup bør udbygges

Bibeholdelse af Tirstrup Lufthavn i stedet for en ny lufthavn ved Thomasminde.

Ikke mange på Djursland har principielt noget imod flytningen af lufthavnen, og den lidt øgede transporttid fra f.eks. Grenaa er uden betydning.

Hvorfor så modstanden?

Mange føler, at man først tog vort lokale sygehus, tager man så Tirstrup Lufthavn, hvad bliver så det næste? bliver det togforbindelsen? For hver gang man skærer/flytter institutioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner væk fra Djurslandsområdet, er der mindre chance for udbygning af infrastrukturen i vort område.

Vi har på det seneste set nedskæringer i busforbindelser og anden offentlig transport og ender let i en nedadgående, selvforstærkende spiral.

Vi tror samtidig ikke på det prospekt der er fremlagt for Thomasminde Lufthavn, hverken hvad angår befolkningsunderlaget eller antal internationale ruter og dermed de opstillede vækst- og driftsbetingelser.

Man kan fra personkredsen bag Thomasminde-forslaget med lige så god ret sige det samme om vort forslag om en dybvandshavn ved Glatved.

Nu ser jeg ikke, at de to forslag nødvendigvis behøver at være i konflikt med hinanden. Vi kan måske i et vist omfang samarbejde og koordinere vore forslag, og det kunne jo ende med, at der i stedet for bygning af ny lufthavn blev tale om en udbygning af Tirstrup Lufthavn med den nødvendige infrastruktur samtidig med bygning af Glatved Havn.

Det kunne jo vise sig at det økonomiske afkast af en sådan løsning er mere attraktiv for de økonomiske bagmænd bag forslaget om bygning af en lufthavn ved Thomasminde.

Under alle omstændigheder har Thomasminde-gruppen en stærkere organisation, end vi har, og vi vil helt klart kunne lære noget af dem.

Kunne vi i et samarbejde finde den optimale løsning på såvel lufthavns-, havne-, og infrastrukturområdet, ville fejlinvesteringer kunne undgås og Århus' udvikling som metropol sikres samtidig med udviklingen i resten af regionen.

Væk med amterne

Iflg. JP Århus 15/8 synes amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, at det er sabotage at fjerne amterne.

Udemokratisk og en sabotage mod det danske sundhedsvæsen er de umiddelbare kommentarer fra Amtsborgmesteren til planerne om at nedlægge amterne og lade sundhedsvæsenet regionsstyre.

Og det skulle komme fra en amtsborgmester, der har stået i spidsen for en sygehusslagtning i Århus Amt hen over hovederne på befolkningen i de berørte områder.

Århus Amtsråds handlinger har til enhver tid været styret af, hvor man kunne hente flest stemmer, og da Djursland, Odder og Samsø er væsentligt tyndere befolket end Storårhus, har man ikke haft den tilstrækkelige vægt.

Ovennævnte er ikke kun gældende på sygehusområdet, men gælder for alle vitale områder så som udviklingen i infrastrukturen, uddannelsesområdet, kulturområdet, erhvervsudviklingen m.m.

Det er derfor ikke spor for tidlig at vi får skåret det unødvendige mellemled, der hedder amter, væk og får en mere enkel struktur.

Århus som gidsel
tirsdag 30. september 2003

Offentliggjort 30. september 2003 03:00

Århus som gidsel

Af Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i Århus Miljøgruppe M97

I dagspressen har vi på det seneste kunnet læse, at Århus Havn kræver yderligere landvindinger for at ville frigive de bynære havnearealer til byens anvendelse.

Allerede i 1996 forsøgte man som alternativ 5 i den famøse "masterplan" at sikre sig denne yderligere udvidelse. Det lykkedes ikke dengang, da masterplanens alternativ 4 var det, der blev godkendt af amt og kommune, og som vi borgere nu må leve med de negative konsekvenser af - uden de lovede arbejdspladser på havnen.

Store skader

Indtil videre har den vedtagne masterplans alternativ 4 medført, at Århus Havn har indkredset 180 hektar med store visuelle og miljømæssige skader på Århus til følge. Og havnen har fri råderet herover uden yderligere miljøvurderinger.

I øjeblikket er kun en mindre brøkdel af arealet opfyldt og taget i anvendelse til A.P. Møllers containerterminal. I lokalplanerne er der udlagt store arealer til en multiterminal, til flytning af containerterminalen i Nordhavnen og til en række langtidslejemål. Der er dog så vidt oplyst kun i mindre grad konkrete planer for anvendelsen af disse enorme arealer.

Konkrete planer

Nu forlanger Århus Havn så landvinding af yderligere arealer ud i bugten for at acceptere flytning af færgeterminalen.

At det ikke skulle være muligt at finde plads til en færgeterminal på de planlagte, ledige arealer, finder vi i M97 aldeles utroværdigt. Århus Havn skal kunne påvise meget konkrete planer for alle de ledige arealer, før det overhovedet kan komme til diskussion at udvide yderligere.

Der er åbenbart ingen grænser for Århus Havns arealgrådighed. Afpresningsmetoder går man i hvert fald ikke af vejen for. Hvordan kan vore folkevalgte politikere dog lade byen blive gidsel? Havnen er jo i princippet byens egen virksomhed, styret af vore politikere.

Stop det.

Containere skal sikres mod terror
fredag 19. september 2003

Offentliggjort 19. september 2003 03:00 i JP-Århus

Containere skal sikres mod terror

Af JENS KURT JØRGENSEN

Sikkerheden ved containere i Århus Havn skal skærpes, mener Toldvæsenet, der vil opstille mobile scannere til at afsløre bomber og våben. Havnen roser planen, men afviser at betale.

Indsatsen for at sikre Århus Havn mod terrorisme skal øges. Det mener en arbejdsgruppe under Told- og Skattestyrelsen, der er på vej med en indstilling til regeringen om de sikkerhedsinitiativer, der kan opfylde de skærpede internationale krav til sikkerheden.

'Vi overvejer en anbefaling om, at der blandt andet etableres mobile container-scannere i Århus Havn, hvor røntgenscannere kan kontrollere indholdet i containerne, herunder afsløre våben eller bomber om bord. Det nye udstyr vil være nødvendigt, hvis vi fra danske havne skal sende gods direkte til USA som følge af skærpede amerikanske sikkerhedskrav,' oplyser vicedirektør Erik Blegvad Andersen fra Told- og Skattestyrelsen.

Uran blev indsmuglet

I USA har man øget opmærksomheden over for danske skibe og sikkerhedsprocedurer, efter at en amerikansk TV-station forleden beviste, at man uantastet kunne indsmugle uran om bord på et containerskib fra A.P. Møller-rederiet Maersk Sealand.

De mobile scannere vil have en størrelse som et lastvognstog, og vil kunne affotografere én eller flere containere i samme arbejdsgang. I flere europæiske havne er disse scannere i brug, og udstyret koster fra 20 mio. kr. og opefter afhængig af størrelsen.

'Vælger politikerne at indkøbe scannerne, skal opgaven sendes i EU-udbud. Sådan er reglerne, og det kan tage tid. Men foreløbig er der ingen rederier, der sejler containere direkte fra en dansk til en amerikansk havn,' tilføjer Erik Blegvad Andersen.

Havnen: Staten skal betale

I Århus Havn hilser havnekaptajn Knud Erik Møller planen velkommen. Men han understreger samtidig, at det efter havnens opfattelse må være staten, der skal betale for sikkerhedsudstyret.

'Det er toldvæsenets ansvar, da det jo er dem, der gennemgår containerne, det kan vi ikke som havn blande os i. Så det må være de statslige myndigheder, der som andre steder skal betale for den øgede sikkerhed på dette område,' siger Knud Erik Møller.

Den internationale maritime organisation, IMO, har netop vedtaget det nye skibs- og havnesikkerhedskodeks, som skal træde i kraft fra juni 2004. Det betyder øget adgangskontrol til enkelte havneafsnit og forbedret elektronisk overvågning - krav, som Århus Havn allerede har opfyldt eller er i fuld gang med at opfylde.

jens.jorgensen@jp.dk

Megahavn ved Glatved
torsdag 18. september 2003

Offentliggjort 18. november 2003 03:00 i JP-Århus

Megahavn ved Glatved

Af Flemming Ejlersen, chefkaptajn, Stensballe Strandvej 199, Horsens

I JP ÅRHUS 9/11 havde Per Lund og Allan Tarp et indlæg om en ny mega containerhavn ved Glatved, der vil slå to fluer med ét smæk, nemlig:

At den vil give maksimal sikkerhed mht. terrorsikring.

At havnen med vanddybden, der er til rådighed, kan modtage næste generation containerskibe.

Ak ja, gid det hele var så let.

For det første er det svært at terrorsikre en containerhavn.

Der kan forholdsvist let opsættes et hegn rundt om, og der kan også posteres vagter og overvågning strategiske steder, men at undersøge godset kan volde problemer, uanset hvor i landet havnen er placeret.

Store ressourcer

Ligeledes vil det kræve endog meget store ressourcer at sikre mod uvelkomne (terror) fartøjer, som det vi så i Aden.

Her har Glatved vel nok en større risiko end f. eks. Århus Containerhavn.

For det andet kræver næste generations containerskibe (12.000 teus (20 fods container kapacitet), en dybgang ca. 17,1 meter. Her nærmer Glatved sig grænsen - og de gør de danske farvande sig i øvrigt også.

Men den pt. ultimative Mega carrier på tegnebrættet er "Malacca Max" modellen, der med en dybgang på ca. 21 meter kan medtage 18.000 teus.

Disse fremtidens store skibe vil selvstændigt medvirke til større varestrømme end i dag, da en nettopris for at få transporteret en 20 fods container fra europæisk hub til f. eks. en fjernøstlig hub bliver så minimal som ca. 250 US $.

Dette vil gøre innovationen af disse skibe meget stor.

Omkostningerne

Det springende punkt ved disse skibe er omkostninger til havne, hvoraf der kun er påtænkt én i Nordeuropa (Nieuwe Maasvlakte, Rotterdam), samt uddybningen af Suezkanalen, der pt. er uddybet til 17,7 meter. Her får Glatved som hub ikke én chance.

Min konklusion er, at Glatved i en årrække måske kan være i stand til at generere noget gods, men inden for et 10-år sandsynligvis vil være for lille til de store skibe.

Århus Havn har i perioden frem til bygning af disse skibe mulighed for at løfte feedertrafikken, der er relevant i området, og om vanddybden er 15 meter i Århus eller 17,7 i Glatved, gør ikke den store forskel set med mine øjne - og gør den det i andres, ja, så vil en uddybning af Århus Containerhavn og indsejling utvivlsomt være noget billigere end bygning af en helt ny havn med tilhørende infrastruktur i Glatved.

Ikke mere sand i havnen
søndag 7. september 2003

Offentliggjort 7. september 2003 03:00

Ikke mere sand i havnen

Af Hans Pedersen, Skt. Paulsgade 40 B, 3., Århus C, Århus Miljøgruppe/m97

I ET HJØRNE af Århus Havn ligger Slippen. Det kan lyde som et ydmygt sted, men dækker i alt 20.000 kvm. Århus Havn ønsker at fylde Slippen med sand for at udvide de havnearealer, der kan "anvendes til havneformål".

Spørgsmålet er: Hvilke havneformål drejer det sig om?

Er det Aarhus United (tidl. Aarhus Oliemølle), der skal udvides?

Eller en af foderstofvirksomhederne?

Eller noget helt tredje?

Århus Kommune er i færd med at udarbejde lokalplan for området omkring Slippen. Det er da fuldstændig barokt at udarbejde en plan efter, at området er fyldt med sand, hvormed en lang række muligheder er udelukket.

Stop

Netop nu er Bassin 1 fyldt med træskibe i anledning af Århus Festuge.

Selv samme bassin havde i dag været fyldt med sand, hvis ikke bl.a. Århus Miljøgruppe/m97 i sin tid havde påpeget det kortsigtede i den beslutning.

Stop opfyldningen af Slippen. Lav en plan, der angiver, hvor der skal være boligområder, hvor der skal være erhverv, der skal have plads til larm og forurening, og hvor der skal være aktiviteter på havnefronten.

Kort sagt: En vision for havnen og dens udvikling.

Andre er på vej
søndag 7. september 2003

Offentliggjort 7. september 2003 03:00 i JP-Århus

Andre er på vej

Men mange andre havne i Danmark arbejder åbenlyst eller hemmeligt med planer om husbådskvarterer:

København

I København er der planer om et pilotprojekt i Sydhavnen ved Nokken. Københavns Havn regnede med at kunne starte udlejningen af husbådspladser allerede i dette efterår, men protester fra kolonihavebeboerne i Nokken har fået kommunen til at stoppe planerne midlertidigt. En hidtil ukendt sikkerhedszone ved en gasledning, som fører direkte gennem det område, man havde tiltænkt husbådene kan også være en hindring for projektet.

Fra politisk side har man store planer om husbåde i hovedstadsområdet. De optimistiske tal lyder på op mod 1000 husbåde placeret flere steder på vandet i byen. Københavns Kommunes udkast til til kommuneplantillæg vedrørende husbåde i Københavns Havn er for øjeblikket i offentlig høring. Se mere på www.2kk.dk

Aalborg

Husbådsprojekt i Aalborg er stadig i sin vorden. Kommunen har en række ideer til, hvor man kan placere husbåde. I den kommende måned skal ideerne til debat. Den 18. september holder Teknisk Forvaltning offentligt debatmøde om emnet i Aalborg Sejlklub. Ifølge byplanlægger, John Simonsen, skal debatten være med til at afsløre, hvilken form for husbåde der skal præge havnemiljøet i Aalborg. Se mere på adressen: www.aalborg.dk

Århus

Århus Byråd vedtog i juli at åbne for husbåde i Århus Havn. Ingen konkrete planer er endnu fremlagt.

Kolding

I Kolding Kommune har der længe været fokus på et område syd for Kolding Erhvervshavn. Komiteen til bevarelse af en levende havn fremlagde denne sommer en ide-skitse udarbejdet af firmaet HUS-PÅ-VAND, som også har stået for husbådsprojektet i Halsskov Færgehavn. Skitsen viser et havneområde med en kunstig ø i midten omkranset af huse bygget på flydende betonelementer. Ideen har ikke været behandlet politisk og er foreløbig en del af debatten om udnyttelsen af tomme havnearealer i Kolding. Se mere på adressen www.husbaad.nu

Sønderborg

Tanker om husbådsområder i Sønderborg Havn har været fremme, men der foreligger endnu ingen offentlige planer om sagen.

Støtte til havneudvidelse
torsdag 4. september 2003

Offentliggjort 4. september 2003 03:00 i JP-Århus

Støtte til havneudvidelse

Af JENS KURT JØRGENSEN

Udvalget for teknik og miljø i Århus Amt ser med velvilje på planerne for at udbygge havnen i Grenaa, så den bliver mere konkurrencedygtig især med hensyn til modtagelsen af meget store skibe, som ellers bruger Århus Havn.

Amtspolitikerne skal i første omgang på et møde i dag se nærmere på en såkaldt VVM-redegørelse, der er en forudsætning for, at arbejdet kan gå i gang, og ifølge indstillingen til udvalget er der opbakning til planerne.

'En havneudvidelse i Grenaa er et forsøg på at styrke erhvervsudviklingen på Djursland, og alene af den grund er grundholdningen til havneudvidelsen positiv,' fremgår det.

jens.jorgensen@jp.dk

Leder: armlægning
mandag 25. august 2003

Offentliggjort 25. august 2003 03:00 i JP-Århus

Leder: Armlægning

Det er fristende at tage mellemarmen med i planerne om et helt nyt Århus med boliger, butikker og restauranter; som man efterhånden har det i enhver storby med respekt for sig selv. Også i verdens mindste.

Men det er trods alt havnen, der har været med til at give Århus dens position, og det er næppe langsigtet politik at stirre sig blind på midlertidig tristhed og for mange "Til leje" skilte på mellemarmen; for eksempelvis at ombytte havnerelaterede aktiviteter med ungdomsboliger.

Det er byrådets officielle politik, at nogle arealer tæt på byen skal være forbeholdt egentlige havneaktiviteter, hvilket også vil sige kontorer for speditører m.fl. Men enkelte politikere - især radikale - mener, at havnen er for dominerende, og at fremtiden ikke ligger i skibe, men i hangen til at leve i et nostalgisk sejlermiljø.

Der har allerede været optræk til konflikt om havneområdets udnyttelse, idet tunge firmaer frygter, at de mødes med stigende miljøkrav fra kommende naboer, der drømmer om dampfløjter og lugt af tjære - men som måske ikke kan vænne sig til containerbump og atmosfæren omkring foderstofsiloer og fabrikskorstene.

Den folkelige stemning i offentlighedsfasen af behandlingen af planerne for de bynære havneområdet var nærmest for livsstil på molerne og imod erhvervsvirksomhed ved vandet. Det er bl.a. blevet sagt, at havnen er en del af byen - ikke omvendt.

Nogle af talsmændene for ændring af vilkårene for brug af mellemarmen er ejendomsmæglere, der givetvis har fingeren på pulsen, men som nok også tænker meget i mulighederne her og nu.

Det er politikernes opgave at tænke langsigtet og at tage sig råd til at disponere med blik for kommende muligheder.

Planen for de bynære havneområder tænker 20-30 år frem i tiden. Havnen som virksomhed har også ret til at holde på sine arealer med henblik på nye virksomheder, der end ikke er tænkt på endnu. Det er bestemt heller ikke i århusianernes interesse, at kommende havnerelatertede virksomheder skal lægges ud på nye arme syd for Tangkrogen.

Direktør vil fastholde område til erhverv
fredag 22. august 2003

Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus

Direktør vil fastholde område til erhverv

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Det er de utidssvarende bygninger, der er årsagen til, at ingen havnevirksomheder har ønsket at slå sig ned på Mellemarmen mener havnedirektør.

Selv om langt den største del af bygningerne på Mellemarmen på Århus Havn står tomme, afviser havnedirektør på Århus Havn, Bjarne Mathiesen, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet.

Det sker efter at flere erhvervsejendomsmæglere i dag i JP Århus advarer Århus Kommune om, at bygningerne vil fortsætte med at stå tomme, hvis der ikke åbnes op for at bruge området til andre erhverv end de tunge havne-erhverv.

'At der er problemer med at leje bygningerne ud på Mellemarmen, er ikke ensbetydende med, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet. Bygningerne er bygget til et andet formål, og alternativet er at fjerne dem og bygge nye, der passer til formålet. Min påstand er, at Mellemarmen er er et udmærket areal til erhvervshavn med god bassindybde og plads til en kran på den ene side,' siger Bjarne Mathiesen.

Bynære arealer

Han finder det samtidig problematisk, hvis grænsen mellem erhvervshavnen og de kommende bynære havnearealer bliver flyttet.

'For os er det vigtigt, at der er et sted, hvor der på den ene side tages hensyn til byen og på den anden side havnen. Hvis man flytter den grænse til et andet sted i havnen end Mellemarmen, vil det gå ud over et andet område og andre virksomheder. Og det er ikke rimeligt, bare fordi en bygherre har problemer med at leje nogle bygninger ud,' siger Bjarne Mathiesen.

Naturlig buffer

Det afviser Hans Vestergaard, ejendomsmægler ved ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard.

'Bassinet på den anden side af Mellemarmen er større end det foran ind mod byen og en mere naturlig buffer til erhvervshavnen, som kommunen kan sikre arbejdsro, ved at udarbejde en lokalplan, der siger at erhvervslivet på Mellemarmen skal kunne tåle for eksempel rystelser og støj,' siger Hans Vestergaard.

Et flertal i Århus Byråd fastholdt under en debat i byrådet onsdag, at Mellemarmen kun må bruges til havnebeslægtede erhverv, men spørgsmålet er sendt til behandling på et fællesmøde mellem økonomiudvalget og teknisk udvalg.

heidi.plougsgaard@jp.dk

Arm til leje
fredag 22. august 2003

Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus

Arm til leje

Af VIBEKE SKOV

Mellemarmen på Århus Havn indgår ikke i planerne for udviklingen af de bynære havnearealer, men de mange tomme bygninger har fået Socialdemokratiet og de radikale til at foreslå, at området kunne bruges til andet end havneerhverv. JP Århus har været på besøg.

"Rekvisition" står der på det lille forlegne træskur langs flydedokkens gamle maskinværksted, men kontorstolen bag døren er forladt, og den gulnede kalender på væggen er gået i stå ved februar 1999. Heller ikke i bygningen overfor er der umiddelbart meget liv at spore. Den enlige potteplante ved skranken hos portvagten er visnet til ukendelighed, og man kan kun gisne om, hvordan brødet i posen fra Pariserbageriet har det. "Aarhus Flydedok" står der ganske vist stadig over indgangen, men det vil være ganske nytteløst at forsøge at råbe portvagten op gennem hullerne i den lille glasluge, for flydedokken har for længst forladt i disse bygninger på Mellemarmen på Århus Havn.

Nu er de til leje, forkynder store skilte rundt omkring i området.

Triste og tomme

En kop med størknet kaffe. En væltet ølflaske. Cigaretskodder. Henkastede papirer og åbne mapper på et bord: Selvom det nogle steder ser ud som om livet er gået i stå fra den ene dag til den anden, har alt liv nu ikke helt forladt dette sted, der ligger ganske få armlængder fra byens centrum. Yderst ude på Mellemarmen arbejdes der stadig med reparation af skibe, Marius Pedersens blå containere til industrirenovation skramler lystigt til og fra området, mens lagrene ved Aarhusegnens Andel på bedste vis bugner af fuldmodent korn.

Men erkendes må det, at en del af flydedokkens gamle bygninger står triste og tomme hen.

Forleden foreslog Socialdemokratiet og de radikale så, at man måske kunne opbløde reglerne omkring områdets anvendelse. Så også andre erhverv, end de der har med havn at gøre, kan slå sig ned i området.

Og skabe mere liv. En anden slags liv, måske.

Umiddelbart ville området have svært ved at score selv den mest undselige skønhedspris - alskens affald flyver på må og få rundt med vinden, bygninger forfalder og skriger på kærlige hænder - eller kort proces -, og det er unægtelig småt med blomsterkummer, prydbuske og kunstfærdig brolægning.

Kun de strideste vækster har kunnet slide sig op til en plads mellem sten, asfalt og gamle togskinner.

Og selvom udsigten mod byen vitterlig er ganske behagelig, så har i hvert fald én af de, der færdes dagligt i området svært ved at forestille sig Mellemarmen som et attraktivt område for andre end "havnefolk".

'Der er da ingen, der vil have kontorer op ad noget, der støver sådan,' lyder forklaringen fra den blåklædte mand, der et kort øjeblik forlader sin truck foran den store grå kornsilo inderst på Mellemarmen.

Han hedder Madsen og er også selv lidt støvet i ansigtet.

Det følger velsagtens med, når man arbejder for Aarhusegnens Andel.

Den rigtige udsigt

Men vil det støvede look også passe til andre erhverv, funderer vi sammen.

Til advokater og revisorer - for nu bare at tage et par enkelte eksempler på kontorfolk, der måske kunne have lyst til at flytte firmaet ned på havnen.

Hvem ved?

Måske skulle man spørge nogle af de "havnerelaterede" firmaer, der allerede har lejet sig ind i de tidligere flydedokbygninger - de kan umiddelbart tælles på en enkelt hånd.

Trods det øde vagtlokale viser det sig, at der faktisk stadig er liv hos portvagten - eller i hvert fald i den gamle - og nu renoverede - bygning, der tidligere rummede flydedokkens administration. Oppe på 2. sal holder shippingagenten Dasene Agencies A/S nemlig til i store lyse lokaler med fint, blankt træ på gulvene og et rigtig godt kig mod byen.

For nogle af medarbejderne i det mindste.

'Jeg ville da helst sidde på den anden side. De har jo den rigtige udsigt,' siger Mogens Klintemark, managing director i firmaet.

Han var ikke blandt de heldige, da der ved indflytningen for halvandet år siden skulle trækkes lod om kontorerne, så han må nøjes med at kigge over på den gamle maskinhal med dens gabende vinduer og trøstesløse murværk.

Den udsigt kunne han godt ønske sig forandret.

'Jeg så da gerne, at det blev lagt ned eller renoveret,' siger han og tilføjer, at han nu nok har vænnet sig lidt til synet.

'Det er en del af hverdagen.'

Men oppe fra mødelokalets terasse på 3. sal er der til gengæld en fin udsigt over både havnebassiner og by.

Og den udsigt kunne han da sagtens unde andre.

'Men der skal i hvert fald postes nogle penge i det. Jeg synes, at der skulle tages hårdt fat,' konstaterer Mogens Klintemark og kan ikke lade være med at sammenligne Århus med København, når det gælder nybyggeri.

'Der har været vist uhyggelig lidt fremdrift i Århus de seneste fem år. Vi burde kunne manifestere os lidt bedre.'

Hvad skal vi med slips

Shippingmanden ser nu helst, at området på Mellemarmen bevarer sin karakter som et havnemiljø. Med støj fra både måger, maskiner og mennesker, der arbejder.

'Men de kunne godt få ryddet lidt op,' siger han og kigger ned på kajen langs havnebassinet.

Rustent jern, affald, gamle brokker og skrammede containere fryder ikke blikket, men Mogens Klintemark forestiller sig, at det måske kunne blive et attraktivt og mere ryddeligt område, hvis der blev åbnet for almindeligt erhverv. At der ville blive investeret i at gøre det lidt pænere.

'Men så stiger huslejen jo nok også,' beklager han med et smil - trods alt.

Det med det pæne udseende og højere huslejer bekymrer ikke alle de, der arbejder i området.

Lidt længere nede på Mellemarmen har VVS firmaet Ludvigsen & Hermann lejet sig ind i en del af det tidligere flydedokbyggeri. Og tre af medarbejderne mener nu ikke, det behøver blive så meget pænere herude på Mellemarmen.

Snarere tværtimod.

'Hvad skal vi med alle de slips. Hernede har vi sorte fingre,' kommer det fra en af dem, mens hans grinende viser næverne frem og tilføjer

'Nej, ved du hvad. Vi er sgu' ligeglade.'

Århus Miljøgruppe M97.