M97 nyhedsbreve indeholder foruden kopier af læserbreve, kronikker mv. sendt til byens aviser også indlæg sendt direkte til disse spalter som fx. indkaldelse til og referat af generalforsamling.

Du er som læser også velkommen til at sende bidrag.

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Rekordår for Århus Havn
tirsdag 6. januar 2004

Offentliggjort 6. januar 2004 03:00 i JP-Århus

Rekordår for Århus Havn

Af KAY RASMUSSEN

111 deltog, da Århus Havn i går holdt den traditionelle nytårsreception.

Borgmester Louise Gade (V) havde ikke ret meget at ærgre sig over, da hun i går som formand for Århus Havns bestyrelse så tilbage på året, der er gået, og det indeværende år.

Hun talte i forbindelse med havnens årlige nytårsreception, der samlede 111 deltagere i kantinen i Havnehuset på Mindet 2.

'Vi er tilbage på sporet,' som hun udtrykte det:

'Godsomsætningen har igen oversteget 10 mio. tons, og omsætningen over Århus Havns kajer ventes at have sat rekord i 2003. Antallet af containere, der blev håndteret, har også sat rekord og vil ligge pænt over det hidtidige maksimum fra 2001,' sagde borgmesteren.

Øget aktivitet

'Gennem hele året har der til stadighed været divergerende meninger om det såkaldte opsvings snarlige eller forsinkede komme. I mellemtiden har vi konstateret en øget aktivitet på flere områder - mest iøjnefaldende er en stigning i importen af containere på ikke mindre end 30-35 pct. i forhold til 2002.'

'Den øgede aktivitet har heldigvis også ført til et øget overskud på driften, og jeg er glad for i dag at kunne fortælle, at vi formentlig lander på samme niveau som sidste år, hvilket er på godt den sikre side af et budgetteret overskud på 23 mio. kr.'

Om færgetrafikken sagde borgmesteren, at den på passagersiden har klaret sig rigtig godt, mens man på godssiden er noget klemt af de tilskudsordninger, som er gældende for transport af gods med jernbane.

Opbygger reserver

'Vi har tilladt os at hæve priserne en lille smule igen i 2004. Kapitalbehovet de kommende fem-ti år er så stort, at vi må opbygge finansielle reserver i god tid, hvis havnen skal kunne imødekomme de krav til kapacitetsudvidelser, som vi både håber og forventer vil komme i den periode.'

'Jernbaneforbindelsen til Østhavnen er under projektering, og staten og havnen finansierer hver sin halvdel af projektet, der er budgetteret til 130 mio. kr. Vi håber, at projekteringsarbejdet kan blive færdigt, så vi kan gå i gang med entreprenørarbejderne i 2005.'

'Lokalplan for opfyldningen af Slippen forventer vi i byrådet ganske snart, og vi forventer, at dette arbejde kan gå i gang lige efter sommerferien.'

'Efter mange år i dvale kommer et større areal på Oliehavnen igen i brug, idet NCC Råstoffer indretter en regional sten-og grusterminal, som vil være i operation fra april-maj måned. NCC flytter sine aktiviteter fra multiterminalen i den anledning,' oplyste Louise Gade.

Bynære arealer

Hun forventer, at man får taget hul på havnens frasalg af arealer til byformål.

I den forbindelse er der en hektisk mødeaktivitetet på rådhuset, hvor der lige nu arbejdes med principper for prisfastlæggelse og valg af procedurer i forbindelse med de forestående salg af arealer til byggeformål.

Som nævnt deltog 111 personer i gårsdagens nytårsreception. Af politikere fra havnebestyrelsen var tidligere rådmand Hans Schiøtt (V) og Hans Halvorsen (S). Der var tre rådmænd - Flemming Knudsen (S), Niels Erik Eskildsen (SF) og Torben Brandi Nielsen (S). Også tidligere borgmester Thorkild Simonsen sås.

Fra forvaltningerne og etaterne sås blandt andre stadsdirektør Niels Vad Sørensen, kontreadmiral Kurt Birger Jensen fra SOK, stiftsamtmand Peter Christensen, regionschef Karsten Hansen og funktionschef Henrik Sørensen fra Told- og Skatteregion Århus og Niels Holst Petersen og Ole G. Nygaard fra Fødevareregion Århus.

Flest var der naturligvis fra de mange virksomheder på havnen - ingen nævnt, ingen glemt.

kras@jp.dk

Hvis vi havde en milliard
lørdag 20. december 2003

Offentliggjort 20. december 2003 03:00

Hvis vi havde en milliard

Af Knud Jørgensen, Bakkefaldet 37, Århus V

JYLLANDS hovedstad burde have statens bevågenhed i samme grad som landets hovedstad med trafikløsninger. En milliard kr., eller måske halvanden, ville gøre underværker i Århus.

Vi kunne få en trafikplan med moderne sporvogne, der ville have en række positive "bivirkninger", som f.eks. det her viste forslag til den første etape:

- På Århus H. frigøres to spor, der vil give plads til en dobbeltsporet biltogsforbindelse til havnens lastbiltrafik (250 mio. kr.). Derved bortfalder behovet for Marselistunnelen.

- På banen mellem Århus H og Lystrup/Hornslet bortfalder nærbanetogene. Banens barrierevirkning formindskes væsentligt for helt at bortfalde, når banen kan føres over til hovedbanen v. Mundelstrup.

- Forbindelsen mellem by og havn langs Kystvejen bliver uforstyrret, og viadukten v. Grenåvej bliver unødvendig.

- Omfanget/flytningen af rutebilstationen kan revurderes.

-Ændringen af busgaden, v. Åboulevarden havde ikke været nødvendig.

- Motorvejen Søften-Skødstrup kan revurderes?

Forslaget er en god begyndelse på en ny trafikplan med sammenhæng i den kollektive trafik, og med mindre biltrafik og mindre belastning af det lokale og det globale miljø, som omtalt i Århus Kommunes målsætning.

Byen bliver tiltalende for handel og turisme. Borgerne får en sundere by og en forbedret livskvalitet.

Men hvem kan overbevise miljøministeren og trafikministeren om det fornuftige i dette forslag?

Nye priser på havnen
tirsdag 9. december 2003

Offentliggjort 9. december 2003 03:00 i JP-Århus

Nye priser på havnen

Af ULLA NØRBY

Nye forretningsbetingelser for Århus Havn træder i kraft 1. januar 2004, og de indeholder små prisforhøjelser. Det er i sig selv en nyhed, idet priserne på skibs- og kajafgifter - bortset fra containerafgiften - har været uændrede siden 1990.

Skibsafgiften, der beregnes efter skibes bruttotonnage, stiger med 10 øre pr. enhed.

Kajafgiften stiger med 10-35 øre pr. ton gods, og afgiften for containere stiger med fem kroner pr. stk.

I gennemsnit er forhøjelserne på 3 pct. Denne stigning gælder i øvrigt også efter nytår for leje af havnens arealer og pakhuse samt leje af kraner.

Maritim service som f.eks. lodsning, bugsering og trosseføring forhøjes med hele 8 pct., fordi der skal investeres i nyt materiel.

Som en nyskabelse opkræver Århus Havn ligeledes fra 1. januar en arbejdsmiljøafgift på fire kroner pr. enhedslast og 0,35 kr. pr. ton gods, hvor der anvendes havnearbejdere.

Indtægten skal gå til at sikre såkaldte velfærdsfaciliteter for løstansatte havnearbejdere.

ulla.noerby@jp.dk

Djursland - en del af fremtidens Århus
søndag 7. december 2003

Offentliggjort 7. december 2003 03:00 i JP-Århus

Djursland - en del af fremtidens Århus

Af Carlo F. Christensen, formand for Affaldsselskabet Reno Djurs, Kastbjergvej 15, Glæsborg

"TOMME TOG buldrer mest", lyder overskriften på et indlæg af Preben Juste (JP 2/12).

Når man læser indlægget fra en Århus-mand, der skulle være visionær og fremtidsorienteret, forstår man bedre, hvad der mangler i Århus.

For det første er ordet "Grenåbanen" helt forkert, Århus Nordlige S-togsbane var den korrekte betegnelse. Hvis man lytter lidt til fremtidsforskere og andre eksperter, vil man vide, at folk i fremtiden vil få mindre arbejdstid på selve arbejdspladsen. Dette vil betyde, at folk ved bosætning vil prioritere de rekreative muligheder højere end i dag.

Udviklingen er allerede godt i gang, vækstområderne for bosætning p.t. er Rosenholm, Rønde og Midtdjurs kommuner. Den udvikling er naturlig og stiller derfor krav til infrastruktur. Visionære politikere har set, hvilke tiltag det kræver. Den nye motorvej nord om Århus, der kommer til at fungere som ringvej for Århus by. En nordlig S-bane, som kan bringe folk sikkert og hurtigt på arbejde fra bosætningsområderne på det sydvestlige Djursland og Rosenholm.

Ufattelig tanke

At folk kan tænke tanken at nedlægge en S-bane i en tid, da andre byer bruger milliarder af kroner på at anlægge nærbaner. Ufatteligt!

For det andet er det på tide, at man i Århus indser, at placering af en havn nu om dage ikke behøver at være op af en storby. Århus Havn ligger som en stopklods for udviklingen af Århus by.

For dem, der somme tider kommer til København, er der jo syn for sagen, når man ser, hvilke muligheder der er ud til vandet for boligområder og kontorbyggerier. København har sørget for at give byen et løft ved at erstatte grimme kraner og containere med smukke havneanlæg, fortove, træer og attraktive boliger.

Mit råd til "de vise fædre" i Århus skal være:

Rejs en tur til København for at få inspiration og for at lære at tænke stort.

Gå derefter i gang med at indtænke Djursland i udviklingen af Århus, både som bosætningsområde, rekreativt område og havneudviklingsområde.

Djursland og Århus har brug for hinanden, hvis vi skal kunne klare os i fremtidens videns- og fritidssamfund!

Århus Havn er godt klædt på til nye sikringskrav
fredag 21. november 2003

Offentliggjort 21. november 2003 03:00 i JP-Århus

Århus Havn er klar til nye sikringskrav

Af MORTEN PIHL og JOHN HANSEN

Århus Havn føler sig godt klædt på til at opfylde kravene i et nyt forslag om, at ikke kun de yderste kajområder, men alle havnens arealer skal terrorsikres.

Århus Havn er så sikret i forvejen mod blandt andet terror, at det ikke får den store betydning for havnen og borgernes mulighed for at færdes på arealerne, hvis den skal leve op til nye internationale krav til terrorsikring af havne med international trafik.

Det fastslår Bjarne Mathiesen, direktør i Århus Havn, i forbindelse med et nyt forslag fra FNs maritime organisation IMO og den internationale lønmodtagerorganisation ILO.

Fra 1. juli næste år skal havne med international trafik over 500 bruttoregisterton være sikret mod terror. Kravene til terrorsikring gælder imidlertid kun såkaldte havnefaciliteter - det vil sige de yderste områder af havnen, der støder direkte ud til skibene. Sikringen skal forhindre, at der kan smugles f.eks. sprængstoffer om bord på et skib.

Det nye forslag fra IMO og ILO går videre ved at kræve, at alle havnearealer - ikke bare den yderste del af havnen - skal sårbarhedsvurderes og sikres mod terroranslag.

Men allerede nu ser Århus Havn på havnen som en helhed, så derfor forventer havnedirektøren ikke, at de nye krav, hvis de bliver vedtaget af IMO og ILOs medlemslande, vil medføre voldsomt flere restriktioner end dem, der skal gennemføres inden 1. juli.

ÈVi har et sikkerhedsniveau i forvejen, som ikke er så tosset, så hvis vi finpudser det, er der ikke langt igen. Det er jo ikke sådan, at vi slår en streg 20 meter fra kajen og siger, at resten interesserer vi os ikke for. Sådan er virkeligheden ikke,Ç siger Bjarne Mathiesen.

Ser på hele havnen

Han mener, at det er sund fornuft at kigge på hele havnen og ikke kun den yderste del af den.

ÈHvis du står og kigger på et hul i et hegn i nord, og de strømmer ind i syd, så er vi lige vidt. Vi prøver at tænke tingene igennem, og vi ser på hele havnen,Ç siger Mathiesen.

Det er navnlig containertrafikken og passagertrafikken, som vurderes at være de mest attraktive mål for terrorister. Som nævnt i Jyllands-Posten i går vil man bl.a. forhindre, at biler kan køre op på siden af krydstogtskibe ved at sætte betonklodser op. Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med anløb af krydstogtskibe er i forvejen høje.

Århus landets største

Containerhavnen i Århus er Danmarks største, og herfra sejler skibe med last, der via europæiske havne som f.eks. Rotterdam skal videre til USA. Amerikanerne stiller meget strenge krav til kontrollen af gods, der transporteres med skibe til USA, efter terrorangrebene 11. september 2001. Derfor er det vigtigt for Århus Havn at have et ry som "sikker havn". Derfor er havnen i Århus også godt tilfredse med Told og Skats beslutning om at indkøbe en mobil røntgenscanner, der en del af tiden vil komme til at arbejde i havnen.

Containerterminalen i Århus er allerede indhegnet, og skal man ind, skal man vise både transportpapirer og id-legitimation til portvagten. Inde på området er der overvågning, så Èman ikke farer rundt og laver julenumre,Ç som Bjarne Mathiesen udtrykker det.

Han siger, at hvis de nye regler fra IMO og ILO bliver vedtaget, så vil der stadig være masser af steder på havnen, hvor borgerne kan færdes frit.

ÈDer er steder, hvor du kan tage din cykel og køre helt hen til kajkanten og smide en snegl i vandet, med mindre vores havnebetjent kommer og råber efter dig, f.eks. på færgepieren foran Toldboden. Her kan du gøre hvad som helst, fordi der ikke foregår noget. Hvorfor skulle vi spærre det af, når der ikke er nogen sårbarhed eller risiko?Ç

morten.pihl@jp.dk

john.hansen@jp.dk

Skærpet kontrol ved havnene
torsdag 20. november 2003

Offentliggjort 20. november 2003 03:00 - i JP-Århus

Skærpet kontrol ved havnene

Af MORTEN PIHL og JOHN HANSEN

Frygten for terrorangreb til søs har kastet danske havne ud i millioninvesteringer for at forhindre, at terrorister smugler sprængstoffer og masseødelæggelsesvåben om bord på skibe. Det giver mere sikker transport, men begrænser samtidig borgernes frie adgang til havnen.

Jeg kører mig en tur langs med havnen

jeg må ned og se hvad der sker

jeg kan ikke forklare nøjagtigt hvorfor

det er bare sådan - ja gu er det så!

Osvald Helmuths fantastiske fortolkning af sangen fra 1937 om lønarbejderen, der hver dag efter fyraften cykler ned på havnen for at suge til sig af indtryk, snakke med søfolkene og fantasere om skibenes eksotiske mål er efterhånden kun et kært minde. Et minde om en tid, hvor man frit kunne bevæge sig rundt på havnen.

Men den tid er nu slut.

Som en direkte følge af terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001 skal danske havne fra 1. juli næste år sikre sig mod terror til søs. Det betyder, at man i nogle havne ikke længere kan færdes frit, fordi dele af havnen bliver afspærret med hegn, vagter og adgangskontrol.

Terrorister må ikke kunne smugle f.eks. sprængstoffer eller masseødelæggelsesvåben om bord på skibene. For at forhindre det og leve op til nye internationale krav investerer danske havne i den kommende tid millioner af kroner i opsætning af hegn, vagtpersonale, overvågning og adgangskontrol.

Der bliver stor forskel på, hvordan borgerne kommer til at mærke det.

I nogle havne vil man formentlig stadig kunne cykle sig en tur på havnen de fleste af årets dage uden at blive stoppet af hegn, vagter og adgangskontrol.

I andre havne er det slut med at cykle eller gå tur på havnen.

Det gælder f.eks. i Esbjerg Havn, der er en af landets store med megen international skibstrafik, bl.a. til boreplatformene i Nordsøen, passagersejlads til England og godstrafik til en stribe europæiske havne.

Dele af Esbjerg Havn indhegnes

Allerede inden en række arbejdsgrupper kommer med deres forslag til, hvordan de enkelte havneafsnit skal terrorsikres, forudser adm. direktør i Esbjerg Havn, Ole Ingrisch, at dele af havnen skal indhegnes.

"Vi har det problem på Esbjerg Havn, at vi har holdt næsten alle arealerne åbne for offentligheden. Vi har ikke som f.eks. Århus Havn bygget hegn op om terminaler, så vi står for at skulle gøre en del," siger Ole Ingrisch.

Selv om fiskerihavnen ikke bliver berørt af de nye krav, vil terrorsikringen blive mærkbar for borgerne, idet havnen ligger helt oppe i selve byen.

"Den almindelige esbjergenser går hernede på havnen, det gør børnehaver og skoleklasser og alle mulige andre også. Så der er noget mentalt i, at nu har de gået hernede i 130 år, og nu får de ikke lov til det mere. Der er også en pædagogisk opgave, der skal løses" siger Ole Ingrisch.

Ud over indhegning af bl.a. de kajafsnit, hvor der er trafik til boreplatformene, kan der blive tale om kameraovervågning, adgangskontrol og patruljering. Alt i alt investeringer for et millionbeløb, forudser Ole Ingrisch.

Jeg må ned og lure ved havnen

I Fredericia, landets største havn målt i godsomsætning, er færge- og containerterminalen allerede indhegnet, og det er Shell Raffinaderiet, hvor råolien fra de danske oliefelter i Nordsøen behandles og afskibes fra olieterminalen, også. Fra næste år bliver endnu flere havneafsnit spærret af for offentligheden.

'Der vil være en lille del af havnen, som er åben, den gamle havn inde omkring byen. Ellers vil det være sådan, at vi vil afspærre nogle havneafsnit med porte, når der ligger skibe derude. Er porten lukket, kan man ikke komme derud. Er den åben, må man køre derud,' siger havnechef Bo Nielsen.

Af sikkerhedshensyn ønsker han ikke at udtale sig mere konkret, men han bekræfter, at der også vil blive adgangskontrol af havnens personale, ansatte i firmaerne på havnen, håndværkere og chauffører, der kommer på havnen. Havnechefen forventer at bruge ca. en mio. kr. på terrorsikringen.

I Århus, landets største containerhavn med trafik til USA via europæiske havne, siger havnekaptajn Knud Erik Møller, at man vil stramme adgangen til containerterminalen, der allerede er indhegnet og med portvagt. Kun folk med adgangskort og opgaver på havnen vil få lov at passere.

'Jeg forventer, vi får seks til ti havneafsnit, hvor der vil blive lavet specielle sikringstiltag - lige fra en indhegnet containerterminal til stort set ingen ting. Det varirerer meget, afhængig af typen af gods og typen af skib,Ç siger Knud Erik Møller, der ikke ønsker at gå i detaljer med planerne. Han forventer at bruge et millionbeløb på terrorsikringen, selv om Èdet er meget få justeringer, der skal til for, at vi kan leve op til de nye regler.'

Både Århus og København gæstes hvert år af masser af krydstogtskibe med flere hundredetusinde passagerer. Det er rederierne, der tager sig af sikkerheden. Sikkerhedsniveauet er højt allerede i dag - bl.a. med gennemlysning af bagage og undersøgelse og kontrol af passagererne.

Gert Nørgaard, kontorchef i Copenhaven Malmö Port, siger, at havnen, politiet og rederierne i fællesskab er ved at undersøge, om krydstogtskibene, der er oplagte mål for terrorister, skal sikres bedre.

'Vi har forskellige sikkerhedspakker, vi tilbyder rederierne. De dækker alt fra personkontrol, indhegning til undersøgelse af skibet under vandet af dykkere, vagt på vandet med patruljebåde, og hvad man ellers ønsker' siger Gert Nørgaard.

Han forventer ikke, at Langeliniekajen, hvor krydstogtskibene lægger til, vil blive lukket for offentligheden.

Videoovervågning

Sammen med passagerskibe er containertransporten ifølge Gert Nørgaard den mest terrortruede. Container- og bilterminalen i København ligger allerede i dag bag et hegn, der løber rundt om Frihavnen, men nu sættes et ekstra hegn op omkring container- og bilterminalen, ligesom der bliver en sluse, hvor man skal bruge elektronisk id-kort for at få lov at passere.

Store dele af havnen er allerede videoovervåget. Om flere dele af havnen skal videoovervåges, afhænger af de undersøgelser, havnen og politiet er i gang med. Terrorsikringen af havnene i København og Malmö skønnes at komme til at koste mellem fem og ti mio. kr..

Jeg ser sgu det hele ved havnen

København, Århus, Fredericia og Esbjerg er fire af de ca. 60 danske havne, der skal terrorsikre de dele af havnen, hvor der er direkte kontakt mellem havn og skib, f.eks. kajområder, ventepladser og indsejlingsområder. Gør de ikke det, får havnene et ry som "usikker havn", og det er det samme som at vinke farvel til al international skibstrafik.

I de store havne er man i fuld gang med at vurdere, hvor sårbar man er over for terrorangreb i de forskellige dele af havnen. På baggrund af sårbarhedsvurderingen skal havnene i samarbejde med det lokale politi udarbejde en såkaldt sikringsplan.

Planen skal i detaljer beskrive, hvad havnen vil gøre for at forhindre terrorister i at smugle våben, sprængstoffer eller masseødelæggelsesvåben om bord på skibe, når trusselsniveauet ifølge Politiets Efterretningstjeneste er normalt, forhøjet og højt.

Ingen af de ti store og små havne, Jyllands-Posten har været i kontakt med, er færdige med deres sårbarhedsvurderinger. Nogle er ikke begyndt endnu, selv om der kun er godt syv måneder til, at sikringsplanen skal være godkendt og sat i værk på havnen.

Kravene har været kendt, siden FNs maritime organisation, IMO, i december sidste år vedtog dem. Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal gøre kravene til lov, og før det er vedtaget, får havnene ikke noget konkret, de kan forholde sig til.

Ifølge Kystdirektoratet, der skal godkende havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, får havnene tidligst i januar en vejledning - og så har havnene kun fem måneder til at få det hele på plads.

Jeg står her og venter på havnen

Mange havnechefer i de små og mindre havne foretager sig ikke noget, før de får en bekendtgørelse eller vejledning i hånden. De er usikre på, hvor høje krav Kystdirektoratet vil stille til terrorsikringen, og hvordan man vil vurdere terrortruslen mod deres havn.

'Vi er lidt på Herrens Mark, for vi kan ikke rigtig stille noget op, før vi ser, hvad man forlanger, vi skal gøre. Skal vi have hegn om det hele, eller kan vi nøjes med en vagt eller en afspærring ved det enkelte skib,' spørger havnechef i Svendborg, Kurt Hansen.

Mellem 300 og 400 skibe i international fart anløber havnen hvert år. Havnechefen håber at kunne nøjes med at sætte en vagt ud ved skib, når det losser og laster.

Et krav om indhegning af hele havnen med vagtpersonale til at kontrollere, hvem der kører ind og ud, vil kvæle havnen økonomisk, vurderer han. Der er kun brugerne til at betale, og de bliver væk, hvis man ikke lever op til kravnene.

Det samme dilemma står mange mindre havne i, f.eks. Nykøbing Mors Havn, hvor man maksimalt modtager 40 skibe i international fart hvert år.

'Vi er nødt til at lande på et rimeligt fornuftigt plan, for ellers er vi nødt til at dreje nøglen om. Men det tror jeg, vi finder en løsning på, og det er man fra centralt hold opmærksom på. Jeg forestiller mig ikke, vi skal have pigtråd op, men at vi stiller en vagt ved skibet og måske noget overvågning,' siger havnechef Bent F. Nielsen.

I sidste uge ringede Trafikministeriet til Lemvigs havnefoged, Svend Aage Lauridsen, og ville vide, hvad han har tænkt sig at gøre i sin lille havn.

'Jeg kunne ikke sige andet end, at hvis vi gjorde noget, så blev der sat skilt op med "indkørsel forbudt", og så ville der stå, at hvis man skal have adgang, så kræver det legitimation. Og så vil der være vagt i de fem-seks timer, skibet ligger her,' fortæller Svend Aage Lauridsen.

Sammenslutningen af Danske Havne har særdeles aktivt forsøgt at påvirke Trafikministeriet for at sikre, at kravene til sikring ikke bliver ude af proportioner med terrortruslen i den enkelte havn. Hvor stor er terrortruslen f.eks. i Nakskov, hvorfra der sejles korn, sukker og vindmøllevinger? Eller i Skive, hvor skibe anløber med ler, træ eller isoleringsmateriale i lasten?

Jysk besindighed

'Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner, men gå så langt, vi kan med pragmatik, og med jysk besindighed forholde os til, hvad amerikanerne måtte have af tanker,' siger Niels Mathiasen, vicekontorchef i Skive Kommune, der ejer Skive Havn. Her anløber 500 skibe i international fart hvert år.

Niels Mathiasen forventer ikke, at borgerne vil få sværere ved at færdes på havnen i fremtiden.

'Jeg forestiller mig ikke, at der bliver adgangskontrol, mens der lastes og losses ud over de restriktioner, der allerede er for at sikre folks egen sikkerhed. Der sætter vi skilte op - "gennemkørsel forbudt, arbejdsområde" - men det forhindrer jo ikke en børnehave eller et pensionistægtepar i at se på kajen,' siger Niels Mathiasen.

Også havnechefen i Nakskov, Hans Borchersen, siger ligeud, at han vil lave en 'minimalløsning'. Det indebærer udstedelse af id-kort til de, der har opgaver på havnen, og zoner med adgangsforbud, når der lastes og losses. Der kan også blive tale om at postere vagter ved skibene eller, "i værste fald", opstilling af flytbare hegn.

'Vi føler ikke, der er nogen fare hernede. Det er vildt overdrevet, det her, men vi må underlægge os det hysteri, der er, og efterleve kravene, så godt vi kan. Én ting er sikkert: Der er ikke nogen, der skal komme fra Nakskov og sige, at nu har de været i en 'usikker havn'. Det må aldrig ske, simpelthen,' siger Hans Borchersen.

I Holstebro-Struer Havn, hvor man modtager en del olie og kunstgødning, venter havnechef Torben Lunnemann Frederiksen på et udspil fra et privat sikringsfirma om, hvordan havnen skal sikre sig. Han forestiller sig, at der bliver en form for adgangskontrol i stil med den, som Tankskibsrederiet Herning allerede benytter, når de ligger i havnen. Her er der vagt ved skibet, som kontrollerer, hvem der går om bord og fra borde.

Selv om Struer måske ikke er det mest oplagte mål for terrorister, er det nødvendigt for selv små havne at sikre sig, mener Torben Lunnemann Frederiksen:

'Man kunne godt forestille sig, at Al Qaida brugte de små havne til at bringe noget farligt gods videre til Hamburg, hvor det omlades til større skibe, der sejler til USA. Med de hjernevaskede middelaldermænd, der står for den terrorisme, der findes i dag, kan man forestille sig alt. Men det er forfærdeligt, at vi i dag skal hegne vores verden ind mod sådan nogle vanvittige mennesker.'

Jeg kører mig en tur lang med havnen

john.hansen@jp.dk

Århus centrum i terrorindsats
tirsdag 18. november 2003

Offentliggjort 18. november 2003 03:00 i JP-Århus

Århus centrum i terrorindsats

Af JENS KURT JØRGENSEN, HEIDI PLOUGSGAARD og CHRISTIAN FRIIS HANSEN

Århus Havn bliver en del af det verdensomspændende terrorberedskab, efter at der på finansloven er afsat 25 mio. kr. kroner til at scanne indholdet i store skibscontainere.

Som en direkte konsekvens af angrebene mod USA den 11. september 2001 bliver Århus Havn nu en del af det verdensomspændende terrorberedskab.

I finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 25 millioner kroner til køb af en scanner, der kan gennemlyse store skibscontainere, inden de sendes ud på verdenshavene.

Scanner skal kunne flyttes

Da over 60 procent af alle containere i Danmark håndteres i Århus Havn, kommer scanneren sandsynligvis en stor del af tiden til at befinde sig i Århus. Men Told- og Skattestyrelsen, der står for indkøb af sikkerhedsudstyret, kræver, at der bliver tale om en mobil scanner, som efter behov også kan bruges i andre danske havne.

ÈVi er meget tilfredse med løsningen og glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder den ekstra sikkerhedsforanstaltning. Det er en god anbefaling for os,Ç siger havnedirektør Bjarne Mathiesen fra Århus Havn.

Med de 25 millioner kroner forsøger den danske stat at leve op til de skærpede krav til containertrafikken, som er indført af det amerikanske containersikkerhedsprogram Container Security Initiative (CSI).

Hjemmebane i Århus

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) oplyser, at scanneren skal placeres i Århus og i en række andre havne, hvor der kommer containere.

ÈSå kan man ikke føle sig sikker i nogen dansk havn, hvis man for eksempel vil afskibe våben fra Danmark. Men det er klart, at den kommer til at være i Århus Havn en stor del af tiden, da størstedelen af containertrafikken afgår herfra,Ç siger ministeren, der påpeger, at det er til stor konkurrencemæssig fordel for danske havne generelt.

ÈFor i mange tilfælde handler det her om at kunne få sine containere hurtigt i mål. Når man kommer fra en havn, der laver stikprøvekontrol, behøver man ikke at gå ind i køen for stikprøver i USA,Ç siger skatteministeren.

I Århus er politiet og Århus Havn allerede i dialog om en udvidelse af sikkerhedsforanstaltningerne, men begge parter har indtil videre sat arbejdet på stand-by, indtil et EU-direktiv om sikkerhed i havne er klar - formentlig i begyndelsen af december.

ÈVi har drøftet, hvordan sikkerheden kan bedres. Det arbejde blev indledt allerede som følge af terror-angrebet i USA i september 2001, og sikkerheden er som bekendt løbende blevet skærpet,Ç siger chefpolitiinspektør Kurt Wollesen, Århus Politi.

jens.jorgensen@jp.dk

heidi.plougsgaard@jp.dk

christian.friis@jp.dk

MF'er: Hold fast i tunnelløsning
mandag 10. november 2003

Offentliggjort 10. november 2003 03:00 - JP-Århus

MF'er: Hold fast i tunnelløsning

Af MICHAEL SCHRØDER

Medlem af Folketinget, Henrik Vestergaard (V), opfordrer de lokale politikere i Århus Byråd til at holde fast i beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard.

Folketingsmedlem Henrik Vestergaard (V) advarer mod, at det store flertal i Århus Byråd, som stod bag beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard, vakler.

Advarslen kommer, efter at store del af byrådets partier i JP Århus fredag efterlyste alternative modeller for en trafikløsning i forbindelse med udvidelsen af Århus Havn.

Stort tunnelflertal

ÈDet bliver bemærket på Christiansborg, når en beslutning lokalt har opbakning fra 30 ud af 31 mandater, og derfor er det forkert nu at snakke om alternativer. Der er ikke andre, end regeringen og de lokale MF'ere, der interesserer sig for den sag, og derfor skal man altså veje sine ord på en guldvægt,Ç siger Henrik Vestergaard, som kalder det et fremskridt, at tunnelen under Marselis Boulevard er nævnt i det trafikforlig, VK-regeringen onsdag indgik med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Tunnelen var ganske vist ikke blandt de begunstigede projekter i regeringens 10-årige investeringsplan, men er nævnt som ét af fem projekter, hvor muligheden for offentligt-private partnerskaber (OPP) skal undersøges nærmere. Det er der afsat 25 mio. kr. til.

Nationalt projekt

ÈMen der står ikke en adgangsvej til havnen i forligsteksten. Der står en tunnel under Marslis Boulevard. Og dermed er det altså det projekt, som forligspartierne nu støtter med penge til undersøgelser, som alligevel skulle laves. Derfor er det et skridt tættere på en tunnel,Ç siger Henrik Vestergaard, der er varm fortaler for statslig medfinansiering af en havnetunnel i Århus.

ÈMen det er ikke en Århus-tunnel. Det er en tunnel til Danmarks største containerhavn, og derfor er det mere end blot en Århus-investering,Ç siger Henrik Vestergaard.

michael.schroeder@jp.dk

Når ulykker vælter ned over havnen
søndag 9. november 2003

Offentliggjort 9. november 2003 03:00 i JP-Århus

Når ulykker vælter ned over havnen

Af Poul Erik Egelund, amtsformand for Kristendemokraterne, Fuldenvej 161, Beder

FORESTIL Dem følgende hændelse på Århus havn: Et togtræk på ca. 750 m afsporer, netop som lokomotivet er ud for Oliehavnsvej. Med en sådan togstamme vil både Sumatravej og Jægergårdsgade være spærret.

Samtidig er lokaltoget til Grenaa gået i stå under passagen af Mindet, hvorved denne adgang til sydhavnen er lukket.

For at gøre skrækbilledet fuldstændigt sker der en voldsom eksplosionsulykke på en af virksomhederne på havnen med mange sårede og desuden en omfattende brand til følge. Med ovennævnte trafiksituation in mente er det umuligt at sende nogen form for redningskøretøjer til området, da alt jo er spærret.

Katastrofen får uoverskuelige konsekvenser, ja jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende.

Nu kan man jo altid fremsætte dommedagsvarsler, det er og har altid være en yndet beskæftigelse. Naturligvis er sandsynligheden for at alle disse hændelser indtræder samtidigt mikroskopisk lille for ikke at sige ikke eksisterende.

Alligevel bør risikoen påvirke de beslutninger om trafikken til og på havneområdet, der tages i den kommende tid.

Mig bekendt er den planlagte omlægning af jernbanelinien gennem Midtkraft-arealerne ikke en løsning, der på nogen måde afbøder endsige forbedrer situationen.

Skal den have en effekt på sikkerheden, skal der være en niveauforskellig krydsning ved Marselis-tunnellen, hvilket er stort set umuligt at etablere. Måske bør der etableres en helt anden linieføring til de nye havneområder.

Satsningen på udbygningen af Århus havn er overvejende en fornuftig satsning. Skibstransport er uomtvistelig den billigste transportform, vi har.

Der er mange arbejdspladser og mange kan komme til i fremtiden, derfor bør udviklingen naturligvis fortsætte i den takt, der er lagt i den såkaldte masterplan.

Men - for et sådant er der jo altid - det er på høje tid, at de trafikale forhold bliver taget alvorligt. Efter min mening er Marselis-tunnellen ikke et must, derimod er løsningen af ovennævnte langt alvorligere problemer meget mere påtrængende.

De, der har daglig gang på havnen, både ser og mærker, at trafikken rundt i området adskillige gange i løbet af dagen går i totalt kaos.

En virkelig gennemtænkt trafikplan for især sydhavnen er påkrævet.

Nu skal der ikke længere snakkes - nu skal der handles.

Vaklende flertal bag havneløsning
fredag 7. november 2003

Offentliggjort 7. november 2003 03:00

Vaklende flertal bag havnetunnel

Af MICHAEL SCHRØDER

Efter afvisningen af direkte statsstøtte til en tunnel under Marselis Boulevard i regeringens 10-årige investeringsplan efterlyser flere partier bag beslutningen i byrådet nu alternative løsninger lagt frem.

En tunnel under Marselis Boulevard bør ikke længere være den eneste mulige trafikplan for en fuldt udvidet Århus Havn i 2012. Det mener knap halvdelen af det brede byrådsflertal på 30 mandater, som i 1997 besluttede havneudvidelsen.

Dagen efter, VK-regeringen sammen med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti i Folketinget endegyldigt fjernede byrådets forhåbninger om 400 millioner kroner til en havnetunnel i statens 10-årige investeringsplan, kræver flere partier bag tunnelbeslutningen i 1997, at alternative trafikløsninger nu lægges frem.

ÈVi må konstatere, at der ikke er penge til en havnetunnel, og det er klart utilfredsstillende. Hvis ikke der kommer statsmidler til tunnelen, så er vi nødt til at finde en anden løsning,Ç siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob B. Johansen, som bakkes op af de radikale og Dansk Folkeparti. De udgør 14 ud af de 30 mandater, som stod bag 1997-beslutningen.

At folketingspartierne bag trafikforliget onsdag afsatte 25 millioner kroner til at undersøge mulighederne for såkaldte offentligt-private partnerskaber (OPP) til fem konkrete projekter - heriblandt en tunnel under Marselis Boulevard - formilder ikke stemningen hos partierne.

ÈDet er en åbning, men vi ved ikke, hvor stor den åbning er. Derfor er vi nødt til at tænke på alternativer allerede nu, for det kan blive nødvendigt,Ç siger DF's Brian Korsgaard, der opfordrer borgmester Louise Gade (V) til snarest muligt at indkalde partierne bag 1997-beslutningen om havneudvidelsen.

Også de radikale vil have alternative trafikløsninger på bordet nu.

ÈVi har i kommunen stirret os blinde på én løsning, som blokerer for at komme videre med udviklingen af de bynære havnearealer. Derfor må vi have undersøgt, om der er andre muligheder,Ç siger Ouafa Rian, stedfortræder for rådmand Peter Thyssen.

SF holder fast i beslutningen fra 1997 om en delvist statsfinansieret havnetunnel men støtter dog en løsning med en letbane til havnegods som alternativ.

ÈDer skal findes en trafikløsning, som forhindrer en omfattende forurening langs Marselis Boulevard med tung lastbiltrafik, og borgmester Louise Gade må levere varen,Ç siger SF's Jørgen Skov.

Borgmester Louise Gade maner imidlertid til besindighed.

ÈJeg synes, man skal klappe hesten. For første gang nogensinde er tunnelen med i regeringens planer, og nu har vi fået penge til at lave forundersøgelser. Eventuelle alternativer skal alligevel fremgå af en kommende VVM-undersøgelse,Ç siger Louise Gade.

michael.schroeder@jp.dk

Ingen penge til havnetunnel
torsdag 6. november 2003

Offentliggjort 6. november 2003 03:00 -i JP-Århus

Ingen penge til etablering af havnetunnel

Af HEIDI PLOUGSGAARD, MICHAEL SCHRØDER og HENRIK VINTHER OLESEN

Århus må kigge langt efter de 400 mio. kr., som et stort flertal i byrådet havde håbet, staten ville bidrage med til en havnetunnel under Marselis Boulevard.

Det står klart, efter at regeringen i aftes indgik forlig med Dansk Folkeparti og de radikale om trafikinvesteringer for 91 mia. kr. over de næste 10 år.

Penge til undersøgelse

Til gengæld indeholder forliget en pulje på 25 mio. kr. til undersøgelser af nye trafikforbindelser fem steder i Danmark, herunder en havnetunnel i Århus.

Pengene skal blandt andet bruges til afklare, om tunnelprojektet kan gennemføres i et samarbejde mellem kommunen og private investorer - et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP) - herunder formentlig Århus Havn.

Borgmester Louise Gade (V) er tilfreds med resultatet.

'Det er et skridt på vejen, og vi har hele tiden vidst, at regeringen lagde vægt på OPP. Tunnelen er ét af de projekter, som er blevet begunstiget, og det er glædeligt,' siger Louise Gade.

Borgmesteren støttes af den konservative byplanrådmand Poul B. Skou, der understreger, at det kommunale benarbejde over for regeringen fortsætter.

DF: Godt signal

På Christiansborg roser borgerlige politikere forliget, som Henrik Vestergaard (V) kalder en mulighed for at få afklaret, hvordan en tunnelprojekt kan se ud. Også Birthe Skaarup (DF) er tilfreds med resultatet.

'Det er et signal om, at regeringen vil være med til at finansiere en miljøundersøgelse, og at den på en eller anden måde er villig til at deltage i finansieringen,' siger Birthe Skaarup.

Forliget får til gengæld er ublid medfart af Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører, Nicolai Wammen:

'De store løfter, som lokale regeringspolitikere har fremsat, har vist sig uden hold i virkeligheden. Der er ikke kommet penge til tunnelen. Dermed ser det meget sort ud i forhold til en statslig medfinansiering,' siger Wammen.

Nye krav mod havneterror
fredag 31. oktober 2003

Offentliggjort 31. oktober 2003 03:00

Nye krav mod havneterror

Af JOHN HANSEN og MORTEN PIHL

60 danske havne skal sikres mod terrorangreb. Havnene frygter, at yderligere krav, der er på vej fra EU, skyder langt over målet. Danske havne frygter, at EU er på vej med endnu skrappere krav til terrorsikring end de krav, havnene ifølge et nyt lovforslag skal leve op til fra 1. juli næste år.

Havnene frygter nye millionudgifter oven i de mange millioner, de skal bruge de kommende måneder på at sikre sig mod, at terrorister smugler våben eller sprængstoffer ind i havnen eller om bord på skibene.

Samtidig er man bekymret for, at den frie trafik på havnen, der mange steder er en vigtig del af byens daglige liv, bliver afløst af hegn, vagter og kontrol.

Som noget nyt kræver et lovforslag, trafikminister Flemming Hansen (K) fremsætter i Folketinget på onsdag, at danske havne udarbejder såkaldte sikringsplaner for, hvordan de vil sikre sig mod terrorister. Det skal ske på baggrund af såkaldte sårbarhedsvurderinger udarbejdet af politiet og havnen.

Det skønnes, at omkring 60 danske havne vil blive berørt af de nye krav, der gælder for passagerskibe og fragtskibe med en bruttotonnage på over 500 i international fart.

Det bliver op til den enkelte havn, hvordan man vil sikre sig mod terror. I mindre havne, der sjældent får besøg af skibe i international fart, kan man måske nøjes med at opstille en vagt, når skibet er i havn, mens man andre steder må bruge millioner på indhegning, videoovervågning, patruljering og adgangskontrol med elektroniske ID-kort.

Skibe og havne skal sikres

Efter terrorangrebet i New York 11. september 2001 blev der i den internationale maritime organisation IMO vedtaget et regelsæt for at sikre ikke bare skibe, men også havne mod terrorangreb. Med lovforslaget sørger trafikminister Flemming Hansen for, at danske havne kommer til at efterleve reglerne.

'Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvad der kan anbringes i en container, og der kan gøres umådelig skade på både mennesker og gods, hvis terrorister først kommer ind i en havn,' siger Flemming Hansen.

Sammenslutningen af Danske Havne mener, der er tale om et afbalanceret forslag, hvor det er muligt for havnene med individuelle løsninger at sikre sig mod den trussel, der vurderes at være hos lige netop dem.

Men organisationen er ikke umiddelbart begejstret for et EU-direktiv, EU-Kommissionen er på vej med. Det stiller krav til terrorsikring af hele havneområdet. De krav, der stilles i lovforslaget, gælder kun såkaldte "havnefaciliteter". Det defineres som områder i havnen, hvor der er direkte og umiddelbar kontakt mellem havn og skib, f.eks. kajområder, ventepladser og indsejlingsområder.

'Vi får de bedste løsninger, hvis vi forfølger det mantra, der hedder, at vi hverken skal skyde over eller under målet, og vi kan let komme til at skyde over målet, hvis EU-direktivet bliver vedtaget i den form, vi kender det,' siger konsulent Mads H. Odgaard, Sammenslutningen af Danske Havne. Knud Erik Møller, havnekaptajn i Århus Havn, Danmarks største containerhavn, siger, at EU-direktivet kan betyde, at man må foretage yderligere sikring af havnen, selv om den ikke vil blive spærret helt af.

'Det, jeg frygter mest, er, at vi får alt det her med sikring på plads, som vi skal ifølge lovforslaget, og at der så kommer en opstramning i form af et direktiv,' siger Knud Erik Møller.

Århus Miljøgruppe M97.