-- kronikker, læserbreve. internt .....

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal


tinderbox

Referat af Generalforsamling
tirsdag 26. februar 2002

Ordinær generalforsamling

i foreningen Århus Miljøgruppe M97 afholdtes den 26. februar 2002 kl. 19.30 i Frederiksbjerg Beboerhus.

Der var mødt 15 medlemmer.

Valg af dirigent

Hans Pedersen valgtes som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Formandens beretning om foreningens virksomhed i 2001

Formanden, Anders Petersen, aflagde beretning. Beretningen toges til efterretning.

Fremlæggelse og godkendelse af foreningens regnskab for 2001

Regnskabet blev gennemgået og godkendtes herefter.

Behandling af forslag fra bestyrelsen og fra øvrige medlemmer

Ingen forslag.

Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for regnskabsåret 2002

Det fremlagte forslag til budget godkendtes. Kontingentet for 2002 fastsattes til 100 kr.

Valg til bestyrelsen af 3, 5 eller 7 medlemmer samt 2 suppleanter

Til bestyrelsen genvalgtes følgende:

Anders Petersen, Birketinget 10, 8000 Århus C

Henning Wilcken, Strandparken 28, st.tv., 8000 Århus C

Stig Berthelsen, Helgesvej 5, 8230 Åbyhøj

Torben Steiniche, Valbyvej 12, 8000 Århus C

Ole Fenger, Kildegården 15, 3. tv., 8000 Århus C

Aase Sinding Kjær, Strandparken 2, st.tv., 8000 Århus C.

Endvidere valgtes:

Erik Djernæs, Tranebærvej 46, 8220 Brabrand.

Kamille Bjørn Rohde ønskede ikke genvalg.

Som suppleanter valgtes:

Peter Andreas Ebbesen, Otto Bentzons Vej 23, 2. tv. (1. suppleant)

Per Engbirk, Studsgade 3, 8000 Århus C.

Valg af revisor samt revisorsuppleant

Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8210 Århus V, genvalgtes som revisor.

Kamille Bjørn Rohde, Lundingsgade 5, 4., 8000 Århus C, valgtes som revisorsuppleant.

Eventuelt

Der holdes fremover møde hver tirsdag i ulige uger. Møderne holdes kl. 19.30 i Frederiksbjerg Beboerhus. Næste møde holdes den 12. marts 2002.

Foreningen har nu følgende adresse: Århus Miljøgruppe M97, Frederiksbjerg Beboerhus, bygning C, Skt. Anna Gade 38-42, 8000 Århus C.

Generalforsamlingen hævet.

Århus, den 27. februar 2002

Som dirigent: H. Pedersen


Stolpevejen
mandag 12. november 2001

Stop dog den "Stolpevej"

Af Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8210 Århus, Medlem af Århus Miljøgruppe M97

Hvordan kan byrådspolitikere fra S, V og K dog indgå forlig om et så vanvittig projekt som en "Stolpevej" i banegraven? Hvordan overhovedet opstår et sådant projekt?

Det sker, fordi Århus desværre mangler en overordnet gennemtænk trafikplan. Når politikkerne så eksempelvis gennemfører en stor havneudvidelse og tillader et Brunns Galleri i midtbyen uden først at have gennemtænkt - endsige løst - de miljø- og trafikproblemer sådanne projekter medfører — ja så bliver der behov politiske "hovsa" løsninger fem minutter i tolv.

Efter at et flertal i Byrådet havde tilladt Bruuns Galleri blev politikkerne nødt til at finde hurtig løsning så kunderne kunne køre ind til Galleriet. Opgaven blev overdraget til kommunens teknikere, der i løbet af 14 dage skulle lave et projekt til løsning af trafikproblemerne. Selv om kommunen har dygtige teknikere (Eksempelvis Åens frilægning), så kan ingen jo udarbejde en tilfredsstillende trafikløsning uden eksisterende overordnede planer om trafik og infrastruktur.

Resultatet "Stolpeløsningen" blev da også derefter. En kostbar "lappeløsning", der ikke løser problemerne.

Måske endnu værre er, at stolpeløsningen dels forværrer togtrafikkens udvidelsesmuligheder i banegraven, og dels beskærer/forhindrer en visionær løsning for godsbanearealerne.

I JP Århus den 7 ds. er hr. K. E. Mortensen (S) citeret for, at denne sag om "Stolpevejen" ikke er noget emne i valgkampen. Det er jeg absolut ikke enig i.

Jeg finder netop, at dårlige byggeprojekter herunder "Stolpevejen" og Bruuns Galleri m.fl. absolut er noget som vælgerne skal have i tankerne.

Naturligvis skal forlig og aftaler skal holdes. Men det er jo ingen skam at blive klogere og i enighed forsøge på at revidere et dårligt forlig. "Stolpeløsningen" er jo foreløbig heldigvis kun et projekt.

Og for os vælgere er det under alle omstændigheder væsentlig at vide, hvilke partier/politikere der fra starten stemte nej til "Stolpeprojektet", ligesom det også er væsentlig at vide hvilke enkelte forligspartnere der tilsyneladende er blevet klogere og indstillet på at forsøge at finde andre løsninger.


Arbejdspladser
søndag 11. november 2001

Arbejdspladser på havnen

Om myter, løfter og kendsgerninger

Af Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8120 Århus V, Medlem Århus Miljøgruppe M97

I den nuværende valgkamp er det ordet "Arbejdspladser" der er trumf es. Det samme gjaldt i 1998, da et stort byrådsflertal i 1998 vedtog den store havneudvidelse. Her var det også begejstrede løfter om de mange tusinde nye arbejdspladser på havnen der overtrumfede alle indvendinger fra et stort antal borgerne.

Her et par uger før valget er det relevant at se på de faktuelle forhold — var der hold i løfterne om de mange nye arbejdspladser på havnen. Svaret er et klart: Nej! Se tabellen nedenfor.

Antal personer i alt beskæftiget på Havnen

Kilde: Statistiske Årbøger for Århus, udarbejdet af Århus Kommune.

Pr. 1. januar 1991 4.697

Pr. 1. januar 1995 4.096

Pr. 1. januar 1997 3.837

Pr. 1. januar 1999 3.830 (Sidst udgivne årbog fra maj 2001)

Jeg kender p. t ikke tallet pr.1. januar 2001. Tallet vil uden tvivl være faldet ganske betydelig på grund af Flydedokkens konkurs i februar 1999.

Jeg anslår tallet pr. 1. januar 2001 til ca. 3300 personer.

Antallet af beskæftigede personer på havnen er således konstant og markant faldende.

Det er relevant at en vurdering af tallene ikke affærdiges med en diskussion om afledede arbejdspladser. Afledede arbejdspladser skabes overalt i samfundet og naturligvis også på havnen.

For M97 er ikke noget overraskende i ovennævnte tal. Vi har fra starten sagt fra overfor de afgivne skøn og løfter om de mange nye arbejdspladser. Også i særdeleshed fordi havnen satsede så målrettet mod en containerhavn. Netop containerfragt og håndtering er som bekendt karakteriseret ved rationalisering og et lavt behov for arbejdskraft.

Afslutningsvis vil vi gerne aflive en anden myte. "Hvad der er godt for havnen er godt for byen." Det er da en sandhed med modifikationer. Byen har ikke fået de lovede arbejdspladser — derimod har byens til overflod fået trafik- og miljøproblemer fra havneudvidelsen.


Galt spil for galleriet
søndag 4. februar 2001

Galt spil for galleriet

Af Jørgen Aakjær, medlem af Århus Miljøgruppe M97, Haslevangsvej 15, Århus V

FLERE byrådsmedlemmer argumenterer for opførelse af storcenteret "Bruuns Galleri" ved at henvise til Musikhuset. Den argumentation er helt gal.

"Bruuns Galleri" kan ikke sammenlignes med succesen Musikhuset - "Bruuns Galleri kan derimod sammenlignes med fiaskoen Scandinavian Center. Begrundelse følger.

Musikhuset er borgernes hus. Huset er udtænkt og bygget i kommunens regi, hvor kommunen på vegne af byens borgere var bygherre og investor. Musikhusets udformning er et resultat af, at kommunen indbød fem af byens rådgivende arkitektfirmaer til en arkitektkonkurrence. Dommerpanelet var byrådet suppleret med fagdommere. Denne fremgangsmåde medførte som bekendt, at Århus fik et flot musikhus - et hus som de fleste i byen er glade for.

Hvis "Bruuns Galleri" bliver opført, vil det være ejet af storentreprenører og investorer. Siden starten af 1990erne har forskellige investorer kappedes om at købe byggegrunden med de rømmede centralværksteder. For tre år købte en stor entreprenør arealerne, og i dag er de øvrige investorer tilsyneladende fundet. Entreprenørens arkitekter på "Bruuns Galleri" er anerkendte arkitekter fra Århus. I denne organisationsform er det entreprenøren som er den bestemmende og styrende bygherre. At arkitekten er underlagt entreprenøren, er helt i orden og i dag en sædvanlig organisationsform. Man skal være opmærksom på, at projekt "Bruuns Galleri", medfører en helt anden organisation og struktur og dermed ret til at bestemme byggeriets indhold, udformning og udnyttelse. I galleri-strukturen er arkitekten betalt af entreprenøren, og arkitekten er entreprenørens "tillidsmand". Denne situation er ikke alene et spørgsmål om arkitektur og etik - det er også et spørgsmål om kommercielle forhold for entreprenøren og investorer. Det er, naturligt og legitimt, et spørgsmål om største profit for investorerne. Det samme var i øvrigt gældende for Scandinavian Center, der også var et investor- projekt.

Også herved adskiller Musikhuset sig markant og principielt fra de to storcentre.


Århus Miljøgruppe M97.