|
-- kronikker, læserbreve. internt ..... |
||
 |
||
|
Navigation: bl. efter person, emne, årstal 
 |
|
Vaklende flertal bag havneløsning Offentliggjort 7. november 2003 03:00 Vaklende flertal bag havnetunnelAf MICHAEL SCHRØDER Efter afvisningen af direkte statsstøtte til en tunnel under Marselis Boulevard i regeringens 10-årige investeringsplan efterlyser flere partier bag beslutningen i byrådet nu alternative løsninger lagt frem. En tunnel under Marselis Boulevard bør ikke længere være den eneste mulige trafikplan for en fuldt udvidet Århus Havn i 2012. Det mener knap halvdelen af det brede byrådsflertal på 30 mandater, som i 1997 besluttede havneudvidelsen. Dagen efter, VK-regeringen sammen med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti i Folketinget endegyldigt fjernede byrådets forhåbninger om 400 millioner kroner til en havnetunnel i statens 10-årige investeringsplan, kræver flere partier bag tunnelbeslutningen i 1997, at alternative trafikløsninger nu lægges frem. ÈVi må konstatere, at der ikke er penge til en havnetunnel, og det er klart utilfredsstillende. Hvis ikke der kommer statsmidler til tunnelen, så er vi nødt til at finde en anden løsning,Ç siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob B. Johansen, som bakkes op af de radikale og Dansk Folkeparti. De udgør 14 ud af de 30 mandater, som stod bag 1997-beslutningen. At folketingspartierne bag trafikforliget onsdag afsatte 25 millioner kroner til at undersøge mulighederne for såkaldte offentligt-private partnerskaber (OPP) til fem konkrete projekter - heriblandt en tunnel under Marselis Boulevard - formilder ikke stemningen hos partierne. ÈDet er en åbning, men vi ved ikke, hvor stor den åbning er. Derfor er vi nødt til at tænke på alternativer allerede nu, for det kan blive nødvendigt,Ç siger DF's Brian Korsgaard, der opfordrer borgmester Louise Gade (V) til snarest muligt at indkalde partierne bag 1997-beslutningen om havneudvidelsen. Også de radikale vil have alternative trafikløsninger på bordet nu. ÈVi har i kommunen stirret os blinde på én løsning, som blokerer for at komme videre med udviklingen af de bynære havnearealer. Derfor må vi have undersøgt, om der er andre muligheder,Ç siger Ouafa Rian, stedfortræder for rådmand Peter Thyssen. SF holder fast i beslutningen fra 1997 om en delvist statsfinansieret havnetunnel men støtter dog en løsning med en letbane til havnegods som alternativ. ÈDer skal findes en trafikløsning, som forhindrer en omfattende forurening langs Marselis Boulevard med tung lastbiltrafik, og borgmester Louise Gade må levere varen,Ç siger SF's Jørgen Skov. Borgmester Louise Gade maner imidlertid til besindighed. ÈJeg synes, man skal klappe hesten. For første gang nogensinde er tunnelen med i regeringens planer, og nu har vi fået penge til at lave forundersøgelser. Eventuelle alternativer skal alligevel fremgå af en kommende VVM-undersøgelse,Ç siger Louise Gade. michael.schroeder@jp.dk
Ikke mere sand i havnen Offentliggjort 7. september 2003 03:00 Ikke mere sand i havnen Af Hans Pedersen, Skt. Paulsgade 40 B, 3., Århus C, Århus Miljøgruppe/m97 I ET HJØRNE af Århus Havn ligger Slippen. Det kan lyde som et ydmygt sted, men dækker i alt 20.000 kvm. Århus Havn ønsker at fylde Slippen med sand for at udvide de havnearealer, der kan "anvendes til havneformål". Spørgsmålet er: Hvilke havneformål drejer det sig om? Er det Aarhus United (tidl. Aarhus Oliemølle), der skal udvides? Eller en af foderstofvirksomhederne? Eller noget helt tredje? Århus Kommune er i færd med at udarbejde lokalplan for området omkring Slippen. Det er da fuldstændig barokt at udarbejde en plan efter, at området er fyldt med sand, hvormed en lang række muligheder er udelukket. Stop Netop nu er Bassin 1 fyldt med træskibe i anledning af Århus Festuge. Selv samme bassin havde i dag været fyldt med sand, hvis ikke bl.a. Århus Miljøgruppe/m97 i sin tid havde påpeget det kortsigtede i den beslutning. Stop opfyldningen af Slippen. Lav en plan, der angiver, hvor der skal være boligområder, hvor der skal være erhverv, der skal have plads til larm og forurening, og hvor der skal være aktiviteter på havnefronten. Kort sagt: En vision for havnen og dens udvikling.
Direktør vil fastholde område til erhverv Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus Direktør vil fastholde område til erhvervAf HEIDI PLOUGSGAARD Det er de utidssvarende bygninger, der er årsagen til, at ingen havnevirksomheder har ønsket at slå sig ned på Mellemarmen mener havnedirektør. Selv om langt den største del af bygningerne på Mellemarmen på Århus Havn står tomme, afviser havnedirektør på Århus Havn, Bjarne Mathiesen, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet. Det sker efter at flere erhvervsejendomsmæglere i dag i JP Århus advarer Århus Kommune om, at bygningerne vil fortsætte med at stå tomme, hvis der ikke åbnes op for at bruge området til andre erhverv end de tunge havne-erhverv. 'At der er problemer med at leje bygningerne ud på Mellemarmen, er ikke ensbetydende med, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet. Bygningerne er bygget til et andet formål, og alternativet er at fjerne dem og bygge nye, der passer til formålet. Min påstand er, at Mellemarmen er er et udmærket areal til erhvervshavn med god bassindybde og plads til en kran på den ene side,' siger Bjarne Mathiesen. Bynære arealer Han finder det samtidig problematisk, hvis grænsen mellem erhvervshavnen og de kommende bynære havnearealer bliver flyttet. 'For os er det vigtigt, at der er et sted, hvor der på den ene side tages hensyn til byen og på den anden side havnen. Hvis man flytter den grænse til et andet sted i havnen end Mellemarmen, vil det gå ud over et andet område og andre virksomheder. Og det er ikke rimeligt, bare fordi en bygherre har problemer med at leje nogle bygninger ud,' siger Bjarne Mathiesen. Naturlig buffer Det afviser Hans Vestergaard, ejendomsmægler ved ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard. 'Bassinet på den anden side af Mellemarmen er større end det foran ind mod byen og en mere naturlig buffer til erhvervshavnen, som kommunen kan sikre arbejdsro, ved at udarbejde en lokalplan, der siger at erhvervslivet på Mellemarmen skal kunne tåle for eksempel rystelser og støj,' siger Hans Vestergaard. Et flertal i Århus Byråd fastholdt under en debat i byrådet onsdag, at Mellemarmen kun må bruges til havnebeslægtede erhverv, men spørgsmålet er sendt til behandling på et fællesmøde mellem økonomiudvalget og teknisk udvalg. heidi.plougsgaard@jp.dk
Arm til leje Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus Arm til lejeAf VIBEKE SKOV Mellemarmen på Århus Havn indgår ikke i planerne for udviklingen af de bynære havnearealer, men de mange tomme bygninger har fået Socialdemokratiet og de radikale til at foreslå, at området kunne bruges til andet end havneerhverv. JP Århus har været på besøg. "Rekvisition" står der på det lille forlegne træskur langs flydedokkens gamle maskinværksted, men kontorstolen bag døren er forladt, og den gulnede kalender på væggen er gået i stå ved februar 1999. Heller ikke i bygningen overfor er der umiddelbart meget liv at spore. Den enlige potteplante ved skranken hos portvagten er visnet til ukendelighed, og man kan kun gisne om, hvordan brødet i posen fra Pariserbageriet har det. "Aarhus Flydedok" står der ganske vist stadig over indgangen, men det vil være ganske nytteløst at forsøge at råbe portvagten op gennem hullerne i den lille glasluge, for flydedokken har for længst forladt i disse bygninger på Mellemarmen på Århus Havn. Nu er de til leje, forkynder store skilte rundt omkring i området. Triste og tomme En kop med størknet kaffe. En væltet ølflaske. Cigaretskodder. Henkastede papirer og åbne mapper på et bord: Selvom det nogle steder ser ud som om livet er gået i stå fra den ene dag til den anden, har alt liv nu ikke helt forladt dette sted, der ligger ganske få armlængder fra byens centrum. Yderst ude på Mellemarmen arbejdes der stadig med reparation af skibe, Marius Pedersens blå containere til industrirenovation skramler lystigt til og fra området, mens lagrene ved Aarhusegnens Andel på bedste vis bugner af fuldmodent korn. Men erkendes må det, at en del af flydedokkens gamle bygninger står triste og tomme hen. Forleden foreslog Socialdemokratiet og de radikale så, at man måske kunne opbløde reglerne omkring områdets anvendelse. Så også andre erhverv, end de der har med havn at gøre, kan slå sig ned i området. Og skabe mere liv. En anden slags liv, måske. Umiddelbart ville området have svært ved at score selv den mest undselige skønhedspris - alskens affald flyver på må og få rundt med vinden, bygninger forfalder og skriger på kærlige hænder - eller kort proces -, og det er unægtelig småt med blomsterkummer, prydbuske og kunstfærdig brolægning. Kun de strideste vækster har kunnet slide sig op til en plads mellem sten, asfalt og gamle togskinner. Og selvom udsigten mod byen vitterlig er ganske behagelig, så har i hvert fald én af de, der færdes dagligt i området svært ved at forestille sig Mellemarmen som et attraktivt område for andre end "havnefolk". 'Der er da ingen, der vil have kontorer op ad noget, der støver sådan,' lyder forklaringen fra den blåklædte mand, der et kort øjeblik forlader sin truck foran den store grå kornsilo inderst på Mellemarmen. Han hedder Madsen og er også selv lidt støvet i ansigtet. Det følger velsagtens med, når man arbejder for Aarhusegnens Andel. Den rigtige udsigt Men vil det støvede look også passe til andre erhverv, funderer vi sammen. Til advokater og revisorer - for nu bare at tage et par enkelte eksempler på kontorfolk, der måske kunne have lyst til at flytte firmaet ned på havnen. Hvem ved? Måske skulle man spørge nogle af de "havnerelaterede" firmaer, der allerede har lejet sig ind i de tidligere flydedokbygninger - de kan umiddelbart tælles på en enkelt hånd. Trods det øde vagtlokale viser det sig, at der faktisk stadig er liv hos portvagten - eller i hvert fald i den gamle - og nu renoverede - bygning, der tidligere rummede flydedokkens administration. Oppe på 2. sal holder shippingagenten Dasene Agencies A/S nemlig til i store lyse lokaler med fint, blankt træ på gulvene og et rigtig godt kig mod byen. For nogle af medarbejderne i det mindste. 'Jeg ville da helst sidde på den anden side. De har jo den rigtige udsigt,' siger Mogens Klintemark, managing director i firmaet. Han var ikke blandt de heldige, da der ved indflytningen for halvandet år siden skulle trækkes lod om kontorerne, så han må nøjes med at kigge over på den gamle maskinhal med dens gabende vinduer og trøstesløse murværk. Den udsigt kunne han godt ønske sig forandret. 'Jeg så da gerne, at det blev lagt ned eller renoveret,' siger han og tilføjer, at han nu nok har vænnet sig lidt til synet. 'Det er en del af hverdagen.' Men oppe fra mødelokalets terasse på 3. sal er der til gengæld en fin udsigt over både havnebassiner og by. Og den udsigt kunne han da sagtens unde andre. 'Men der skal i hvert fald postes nogle penge i det. Jeg synes, at der skulle tages hårdt fat,' konstaterer Mogens Klintemark og kan ikke lade være med at sammenligne Århus med København, når det gælder nybyggeri. 'Der har været vist uhyggelig lidt fremdrift i Århus de seneste fem år. Vi burde kunne manifestere os lidt bedre.' Hvad skal vi med slips Shippingmanden ser nu helst, at området på Mellemarmen bevarer sin karakter som et havnemiljø. Med støj fra både måger, maskiner og mennesker, der arbejder. 'Men de kunne godt få ryddet lidt op,' siger han og kigger ned på kajen langs havnebassinet. Rustent jern, affald, gamle brokker og skrammede containere fryder ikke blikket, men Mogens Klintemark forestiller sig, at det måske kunne blive et attraktivt og mere ryddeligt område, hvis der blev åbnet for almindeligt erhverv. At der ville blive investeret i at gøre det lidt pænere. 'Men så stiger huslejen jo nok også,' beklager han med et smil - trods alt. Det med det pæne udseende og højere huslejer bekymrer ikke alle de, der arbejder i området. Lidt længere nede på Mellemarmen har VVS firmaet Ludvigsen & Hermann lejet sig ind i en del af det tidligere flydedokbyggeri. Og tre af medarbejderne mener nu ikke, det behøver blive så meget pænere herude på Mellemarmen. Snarere tværtimod. 'Hvad skal vi med alle de slips. Hernede har vi sorte fingre,' kommer det fra en af dem, mens hans grinende viser næverne frem og tilføjer 'Nej, ved du hvad. Vi er sgu' ligeglade.'
Mangel på vision om miljø Offentliggjort 2. januar 2003 03:00 Mangel på vision om miljøTorben Steiniche, overlæge, dr. med., Valbyvej 12, Århus C I JP ÅRHUS kunne man 27/12 læse en fin artikel om Århus Havns visionære chef. Der er dog et punkt, hvor havnechefens visioner ikke rækker. Det er, når havnechefen udtaler: 'Vi kan måske leve med andre trafikmodeller' (i stedet for tunnelen), og endvidere når havnechefen betegner omlægning af containergods fra skibe til togvogne som 'romantiske miljøforestillinger'. Partikler På side 5 i JP's hovedsektion kunne man samme dag læse en glimrende artikel af Lars From med overskriften: "Luften i Danmark ikke ren nok". I denne artikel stod blandt andet følgende: 'Ifølge en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev grænseværdierne for indholdet af partikler sidste år overskredet på alle DMU's målestationer på de danske gader.' Partikelforurening fra trafikken (specielt fra tunge dieselbiler) forårsager ifølge artikler i Ugeskrift for Læger formentlig for tidlig død for tusinder af danskere hvert år. Netop fordi partikelforurening er så farlig, har EU indført meget skrappe grænseværdier. Disse begynder at træde i kraft fra 2005. Dette vil formentlig betyde, at tæt lastbiltrafik ikke kan foregå gennem byområder. Hvis havnens chef virkelig er visionær, burde han kræve, at der iværksættes en løsning, som sikrer miljøet og ikke kun stille sig tilfreds med 'andre trafikmodeller.' En løsning, der sikrer miljøet, er af helt afgørende betydning for havnens fremtid. Det er for nemt blot at afvise mulige løsningsforslag som romantiske miljøforestillinger. Det haster Det er ønsketænkning, hvis man tror, at Århus Havn kan eksistere, uden at der findes en trafikløsning, som ud over støj også tager hensyn til luftforurening, og det haster mere, end man tror, med at få etableret en sådan løsning. EU's nye miljølovgivning vil indenfor få år betyde, at bommen for tung lastbiltrafik på Marselis Boulevard går ned.
Indsigelse lokalplan 649 M97 har den 1. oktober 2002 fremsendt følgende indsigelse mod Lokalplan 649: ------------------------------------Århus, den 1. oktober 2002 Stadsarkitektens Kontor Byplanafdelingen Rådhuset 8100 Århus C -------------------------------------------------------- Indsigelse mod forslag til Lokalplan 649 - ny bygade i banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro Undertegnede ønsker herved at gøre indsigelse mod ovennævnte lokalplanforslag. Borgerne har trods gentagne opfordringer endnu ikke fået oplysninger om, hvilke væsentlige fordele der er ved at gennemføre projektet som beskrevet. Og da forslaget er meget dyrt og samtidig medfører en lang række ulemper for borgerne i den centrale del af Århus, bør det forkastes. Den ideelle løsning vil være at afvente den trafikplan for Århus, som skal behandles i 2003. Man vil på det tidspunkt bedre kunne bedømme, i hvilket omfang der efter ibrugtagningen af Bruuns Galleri er brug for en aflastning af de eksisterende veje. Det er oplyst, at ejeren af butikscentret ikke er blevet lovet — og heller ikke har ønsker om — en bestemt trafikløsning. En anden mulighed er at vælge den såkaldte Ankersgadeløsning og føre den nye byvej under Frederiks Bro og fra banegraven op til Ringgaden ved Ankersgade. En sådan løsning vil betyde, at • trafikken til og fra Bruuns Galleri ledes uden om bymidten • miljøbelastningen (støj, luftforurening mv.) bliver mindst mulig • politikernes planer om en fredeliggørelse af Frederiks Allé vil kunne gennemføres • det grønne miljø omkring Hallssti bevares • banegraven som et enestående landskabeligt element i byen bevares nogenlunde intakt, og • der tages størst muligt hensyn til de bløde trafikanter og til trafiksikkerheden. Af ulemper ved den foreslåede rampevej kan nævnes: 1) vejen løser if. de foreliggende oplysninger ingen problemer, som ikke kan løses bedre og billigere på anden vis 2) vejen foregriber den samlede trafikplan, som nu endelig forventes udarbejdet. Ingen kan vel forestille sig, at vejen — som foreslået af rådmand Poul B. Skou — vil blive fjernet igen? 3) rampevejen med en forlængelse (den såkaldte stolpevej) til godsbanearealet er et langt dyrere projekt end Ankersgadeløsningen og naturligvis en kæmpeudgift i forhold til en foreløbig 0-løsning, hvor man afventer åbningen af Bruuns Galleri og ser, om der overhovedet er behov for yderligere veje 4) trafikken gennem bymidten vil blive forøget i urimelig grad 5) støj- og luftforurening mv. øges kraftigt. Det ser allerede med den nuværende trafikbelastning ud til at blive umuligt at overholde vedtagne krav fra EU, krav som skal overholdes. Det kan desuden nævnes, at det i flere seriøse rapporter er påvist, at ekstra luftforurening fører til ekstra dødsfald og til ekstra luftvejssygdomme i chokerende omfang. Det nuværende bælte af høje træer langs Hallssti opsuger i høj grad støj- og luftforurening fra banegraven og beskytter på den måde bl.a. beboerne på de veje, der støder op til Hallssti 6) rampevejen medfører langt farligere forhold for de bløde trafikanter, og i det hele taget bliver trafiksikkerheden dårligere. Dette er i modstrid med intentionerne i Kommuneplanen 7) Frederiks Allé, som allerede i dag er overbelastet, vil — trods intentioner om det modsatte — blive rammen om et trafikkaos af voldsomme dimensioner. Der er da også fra politiets side gjort indsigelse mod den foreslåede løsning. Politiets indsigelse blev ganske vist på et tidspunkt trukket tilbage, men der blev ikke nævnt nogen nærmere begrundelse, og det oplystes, at indsigelsen evt. ville blive genfremsat 8) Hallssti-miljøet vil blive ødelagt og erstattet af en strømlinet cykel- og gangsti samt ny beplantning, som ikke på nogen måde vil kunne erstatte det nuværende grønne bælte, der modsvares af et tilsvarende bælte på den anden side af banegraven 9) banegraven vil blive stærkt forandret. Det er på borgermøder og i talrige læserbreve mv. påpeget, at banegraven, som den ser ud i dag, er et enestående element i Århus, som bør bevares. Af disse grunde — og talrige andre, som har været fremført i løbet af debatperioden — bør lokalplanforslaget forkastes. Der gøres opmærksom på, at der på debatmødet på Rådhuset den 23. september 2002 om godsbanearealet fremkom adskillige opfordringer til at forkaste forslaget, selv om mødet ikke direkte vedrørte rampevejen. Disse opfordringer bør indgå i den samlede mængde af indsigelser. Med venlig hilsen Århus Miljøgruppe M97 v/formand Anders Petersen Birketinget 10 8000 Århus C
Trafikløsning til Århus havn Vi har stadig brug for en trafikløsning til Århus Havn. Af Torben Steiniche, Bestyrelsesmedlem af Århus Miljøgruppe M97, Valbyvej 12, 8000 Århus C. Præcist for et år siden (juni 2001) kunne man i adskillige artikler i Århus Stiftstidende læse at "Ny havn skyld i fire dødsfald om året". Disse artikler fokuserede på den alvorlige forurening som lastbilstrafikken til Århus Havn forårsager og de alvorlige konsekvenser dette har for beboerne langs indfaldsvejene til Århus Havn. Artiklerne blev fulgt op af en leder som krævede handling. I de sidste uger har vi igen i adskillige artikler læst at trafikproblemerne til Århus Havn nemt kan løses blot ved simple støjdæmpende foranstaltninger, og disse artikler følges nu op af en leder, som opfodrer politikerne til at slå koldt vand i blodet. Som læser, der er i stand til at huske blot en smule tilbage i tiden, står man undrende tilbage. Hvilke oplysninger sidder Århus Stiftstidende inde med, som gør at luftforurenings-problematikken nu ikke længere eksisterer. Har man i det forløbne år på mirakuløs vis været i stand til at finde løsninger på dette alvorlige problem og i så fald hvilke ? Der er faktisk kommet nye oplysninger frem i løbet af det sidste år. I det anerkendte amerikanske lægetidsskrift JAMA blev der i marts i år offentliggjort en artikel omfattende 500.000 personer med en observationsperiode på 16 år. Her fandt man en klar sammenhæng mellem på den ene side død forårsaget af lungekræft og hjertekarsygdomme og på den anden side luftforurening med små partikler. Disse små partikler stammer hovedsagelig fra trafikken specielt dieselbiler. Artiklen viste også at disse partikler er langt farligere en hidtil antaget. Omsat til danske forhold forårsager trafikrelateret forurening op mod 1500 for tidlige dødsfald om året mod tidligere antaget 500. Man har måske fæstet sin lid til, at indførelse af partikelfiltre på dieselbiler kunne løse forureningsproblemet. I juli 2001 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat under trafikministeriet en rapport, som konkluderede at gevinsten ved indførelse af filtre på tunge dieselbiler er højst tvivlsom. Den 27. februar 2002 afviste trafikminister Flemming Hansen (K) et forslag fra Kristeligt Folkeparti om indførelse af filtre på dieselbiler med henvisning til administrativt bøvl, konkurrenceforvridning i forhold til udenlandske lastbiler og de store omkostninger - der vil løbe op i omkring tre milliarder kroner. Indførelse af partikelfiltre synes således at have lange udsigter, og man kan stadig betvivle disses effektivitet i forhold til at fjerne de ultrasmå partikler, som desværre også er de farligste. En acceptabel trafikløsning til og fra Århus Havn bør fokusere på følgende: Luftforurening, trafikstøj, trafiksikkerhed og vibrationer. Med henvisning til ovenstående synes jeg Århus Stiftstidende skylder sine læsere en forklaring, hvis avisen stadig skal fremstå som en troværdig informationskilde.
Ankersgadeløsningen Ankersgadeløsningen den mest oplagteAf Anders Petersen, Formand for Århus Miljøgruppe M97, Frederiksbjerg Beboerhus, Bygning C, Skt. Anna Gade 38-42, 8000 Århus C FOR FÅ ÅR siden var byrådet indstillet på, at et havnebassin ud for toldbodsbygningen skulle fyldes op midlertidigt. Det var absolut nødvendigt, mente man. Positivsidens argumenter lød lovende. Negativsiden blev nedtonet. Heldigvis blev denne 'hovsa-løsning' ikke gennemført (bl.a. takket være en gruppe arkitekter og M97), og det har senere vist sig, at det heller ikke var nødvendigt. I dag vil være svært at finde nogen, som vil gå ind for forslaget. Nu anbefaler rådmand Poul B. Skou, at byvejen midlertidigt føres op til FrederiksBro. Plus-argumenterne er bl.a., at så kan den lovede byvej være klar til indvielsen af Bruuns Galleri, og at planlæggerne, politikerne og byens borgere kan få tid til at diskutere de fremlagte alternativer i god ro og orden. Det lyder meget smukt og giver det islæt af demokrati og indflydelse, som borgerne har efterlyst og det nye byråd lovet. Men igen er forslagets negativ-side nedtonet. Ikke et ord om effekten på Frederiksallé området og den indre by, som i forvejen er belastet af trafik, støj og luftforurening. Det er trods alt 10.000 biler i døgnet, vi taler om. Da midlertidige løsninger har en tendens til at blive vedvarende, må vi på det kraftigste advare mod forslaget. Hvis byvejen midlertidigt skal føres op til Frederiks Allé, må man gå ud fra, forslagsstillerne mener, at vejen efterfølgende kan føres under Frederiks Bro for at blive forbundet med Ringgade-systemet ved Ankers Gade. Vi har i M97 undersøgt sagen, og der er efter vor bedste overbevisning intet teknisk til hinder for at bygge en ca 8 meter bred vej ad den nævnte rute. Hvorfor dog ikke vælge denne løsning allerede nu? Det er den billigste, den giver de færreste negative effekter på bebyggelser og trafikbelastning af den indre by. Desuden lever den op til kommuneplanen, ifølge hvilken Århus skal opbygge et vejnet, der 'leder uvedkommende og gennemførende trafik udenom byområdet og samtidig skaber gode adgangsforhold for trafik med ærinde i de centrale bydele'. Nej siger rådmanden, for denne løsning kræver en VVM-undersøgelse. Desuden fremfører vejplanlæggere, at der bliver problemer med DSB mm.mm. Kære politikere. Der er allerede bygget bro mellem to fløje i byrådet. Ango Winter (S) og Niels Brøchner (V) går ind for Ankers Gade løsningen. Gå med i det brobygningsarbejde. Krags gamle udsagn 'Man har et standpunkt, til man tager et nyt', er ikke udtryk for vankelmodighed, men en erkendelse af at tidligere standpunkter ikke skal fastholdes, hvis nye argumenter og sund fornuft taler imod det. Lad det nye byråds varemærke være: Ingen hovsa-løsninger!
Hold byvejen i banegraven Offentliggjort 28. marts 2002 01:00 i JP-Århus Hold byvejen i banegravenAf Jan Balling, konsulent og billedkunstner, Istedgade 27, Århus C Beboerforeningen på Frederiksbjerg har sammen med en række andre grupper i forbindelse med Bruuns Galleri foreslået en trafikløsning, der både tilgodeser trafikken og miljøet, og som samtidig bevirker, at Frederiks Allé bliver mere fredelig. ÅRHUS STÅR over for mange store trafikopgaver, og det er nødvendigt at prioritere opgaverne. Trafikplanlægningen bør derfor tilrettelægges, så byen ikke afskærer sig fra rigtige og miljøforsvarlige løsninger i fremtiden. Den foreslåede opkørsel til Frederiks Bro gør det modsatte. Der er brug for en fremtidssikret trafikløsning omkring Bruuns Galleri - og det haster. Beboerforeningen på Frederiksbjerg har i samråd med Århus Midtbys Beboerforening, Miljøgruppen M97, Foreningen Levende By og de handlende foreslået en løsning, der på samme tid tilgodeser trafikken, miljøet og muliggør en fredeliggørelse af Frederiks Allé. Den løsning beder vi politikerne overveje meget nøje. Problemer Den foreslåede vejløsning med stolpevej og opkørsel til Frederiks Bro rummer mindst seks afgørende problemer: 1. Den gør Frederiks Allé til en gennemfartsvej. 2. Den forhindrer en fredeliggørelse af Frederiks Allé 3. Den er til skade for de handlende i Frederiks Allé 4. Den øger støj- og miljøproblemerne væsentligt på Frederiksbjerg. 5. Den blokerer for fremtidige miljørigtige løsninger. 6. Den skaber kødannelse og afviklingsproblemer bl.a. for bustrafikken. Forslag til løsning Del trafikløsningen med byvejen op i tre faser: Fase 1. Vejen i banegraven føres under Frederiks Bro op til Ringaden ved Ankergade. Det holder trafikken i banegraven. Fordeler den gennemgående trafik syd- og vestfra via Ringgadenettet. Trafikken til Bruuns Galleri, parkering ved banegården, strøget m.m. skal ikke gennem Frederiks Allé. Frederiks Allé kan fredeliggøres fra Harald Jensens Plads, med beplantning, torvedannelse og bedre parkeringsmuligheder, som det også er de handlendes ønske. Fase 2. Vej til godsbanearealet kan etableres via tunnel under skinnerne - hvis der er behov . Først når godsbanearealets fremtid er planlagt kan trafikbehovet reelt gøres op. Denne løsning blokerer ikke for en tunnelløsning med forbindelse til Frichsvej. Fase 3. Evt. fortsættelse til Åhavevej . Denne løsning holder muligheden åben for en forlængelse helt ud til Åhavevej, der giver direkte forbindelse til den sydlige motorvej. Økonomien Vejen til Ankersgade er en billig løsning. Opkørslen her er ikke nær så kompliceret som ved Frederiks Allé. Desuden er der allerede etableret kryds, og udgifter til støjdæmpning bliver mindre. Den samfundsmæssige besparelse ved mindre forurening og færre trafikuheld, bør vel også tælle med. I en tid, da der skal prioriteres i kommunens trafikprojekter, er det samlet set en økonomisk forsvarlig løsning. Tiden Løsningen kan realiseres, så den er klar, når området omkring Bruuns Galleri er helt udbygget - og i hvert fald inden for rammerne af den regionplan, som kommunen er underlagt. Øget trafik vestfra Lukningen af Åboulevarden har skabt øget pres på den vestvendte trafikadgang til byen, og efter udbygningen af arealet omkring Bruuns Galleri bliver det kun større. Der har derfor længe været behov for en løsning, der kan klare den vestfra kommende trafik ind til byen. Det problem løser den foreslåede opkørsel til Frederiks Allé ikke. Det gør en opkørsel ved Ankersgade derimod, og den kan samtidig betjene den sydfra kommende trafik uden at den skal igennem Frederiks Allé. Den vil også aflaste Vester Allé og Sønder Allé. Denne etape-løsningen betyder at: Man kobler den gennemgående trafik til ringvejsnettet og holder den væk fra tætbeboede boligområder. Man skåner miljøet på Frederiksbjerg og sparer penge til støjdæmpende foranstaltninger - Frederiks Allé kan igen blive en attraktiv handelsgade. Man undgår den uheldige stolpevej. Man muliggør en fornuftig busafviklingen i Frederiksgade. Gennemkørslen i Ankersgade vil blive mindre. Mulighederne for de fremtidige trafikløsninger i forhold til bl.a. godsbanearealet holdes åbne. Miljøet Opkørslen til Frederiks Bro vil foruden de omtalte trafikale problemer også give en øget miljøbelastning - ikke alene i krydset ved opkørslen, der liggger klos op af høje karrébebyggelser, men i hele Frederiks Allé pga. den øgede trafik. Det betyder mere støj- og luftforurening samt flere trafikuheld. Frederiks Allé bliver i endnu højere grad en barriere, der deler Frederiksbjerg. Med vejen i banegraven holdes både støj- og luftforurening nede, og de bløde trafikanter skånes. Ved opkørslen i Ankersgade er der betydelig længere til tæt beboelse. Æstetikken Såvel opkørslen til Frederiks Bro som stolpevejen vil fremstå som æstetiske fejlgreb. Det vil være et visuelt overgreb på Frederiks Bro og det omliggende areal, og det vil ødelægge et historisk og markant bymiljø. At føre vejen under broen vil i æstetisk sammenhæng afgjort være den rigtige løsning. Lad derfor den aktuelle lokalplan blive i skuffen, og giv Århus en miljørigtig og fremtidssikret løsning.
Stemmesedlen som våben Stemmesedlen som våbenAf Anders Petersen, Formand for M97, Birketinget 10, Århus C BORGMESTER Flemming Knudsen mener, at det er Nyrups skyld, at han ikke mere sidder på borgmesterposten. Hvis den analyse er korrekt, burde amtsborgmesteren heller ikke hedde Johannes Flensted-Jensen. Borgerne har været meget aktive og højtråbende i valgperioden uden at blive hørt. Men de har et effektivt våben i stemmesedlen, og den har de benyttet. Det er sørgeligt, at politikere ikke analyserer vælgernes svar omhyggeligt, men forfalder til den lette løsning at skyde skylden på de andre. Det kunne jo være dem selv, der ikke havde gjort det godt nok. Fx. lovede politikerne en samlet trafikplan med tilhørende løsninger inden forrige valg. På et møde på Marselisborg Gymnasium var det eneste resultat, man kunne fremhæve efter fire års socialdemokratisk styre en luftforurenings målestation, som var blevet opstillet i Banegårdsgade. Det ikke er godt nok, har mange århusianere sagt med deres kryds. En analyse af tilsvarende eksempler fra mange andre områder vil vise, at forklaringen på magtskiftet i byrådet nok snarere er at finde i de holdninger socialdemokraterne har på forhold, der påvirker århusianernes dagligdag. Der er mange mantraer, man bør revurdere. Fx mantraet 'Hvad der er godt for havnen, er også godt for Århus'.
Lugtgener LugtgenerKære Niels Buch Johannsen - JP-Århus Tak for nogle gode artikler om lugtgener fra virksomheder på Århus Havn. Jeg har som medlem af M97 beskæftiget mig en del med denne miljøgene. Jeg vil gerne referere følgende fra miljølovgivningen: Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1991 "Retningslinjer for grovvarebranchen" side 102: For alle korn- og foderstofvirksomheder gælder, at driften af virksomheden ikke må give anledning til lugtgener i omgivelserne, der efter tilsynsmyndighedens skøn er væsentlige. Som væsentlighedskriterie gælder, at virksomhedens B-værdi af lugt ikke må overstige 10 LE/m3 i erhvervs-, industri- og landbrugsområder, og 5 LE/m3 i rene boligområder. Der er således ingen tvivl om at grænseværdien er 5 LE og ikke 5-10 LE. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1985 "Begrænsning af lugtgener fra virksomheder" side 14: 5.2. Addition af lugtbidrag Lugtbidrag fra samme virksomhed adderes, hvorimod lugtbidrag fra forskellige virksomheder, der emitterer lugtende stoffer af forskellig lugtkarakter, kan behandles uafhængigt af hinanden. Såfremt der forventes flere virksomheder af samme art i et område, bør der tages hensyn hertil ved at søge den samlede emission fra nye og eksisterende virksomheder begrænset således, at det samlede immissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger de i denne vejledning angivne værdier (se i øvrigt under 7.3). Der er således ingen tvivl om, at man skal tage hensyn til sammenfald. Hvis dette ikke var tilfældet kunne man jo bare splitte sin virksomhed opi i to, og på den måde opnå dobbelt kvote. Central Soya blev faktisk for nogle år siden solgt fra Århus Oliefrabrik, og man har nu p.g.a. amtets manglende hensynstagen til Miljøstyrelsens vejledninger opnået dobbelt lugtkvote! Helt store problemer opstår, hvis man ikke tager hensyn til sammenfald, når det gælde "farlige" stoffer som for eksempel opløsningsmidler. Her bør man yderligere tage hensyn til, at forskellige opløsningsmidler kan forstærke hinandens skadelige effekter, således at deres virkning bliver værre end blot de enkelte virkninger lagt sammen. Dette kan være tilfældet for eksempel hexan og acetone. Jeg har vedhæfte nogle kort beregnet af Århus Amt. Et kort viser den aktuelle status i 1999, når der tages hensyn til sammenfald. Dette viser, at græseværdien for lugt i 1999 i store dele af Århus var overtrådt med 300-500 % og langs strandvejen med mere end 700%. Kort nummer 2 viser, hvordan lugtgenerne bliver i byen, hvis hver virksomhed i fremtiden bliver i stand til at overholde de af Århus Amt pålagte lugtkvoter (10 LE). Den samlede lugtforurening i det meste af Århus vil overskride grænseværdierne på 5 LE i beboelsesområder med 100-200 % og i store områder af Århus centrum vil grænseværdierne være overskredet med 200-300 %. Dette er bestemt ikke ubetydelige overskridelser, og det er spændende at se, hvor lang tid Århus Amt kan blive ved med at administrere reglerne i klar modstrid med miljøstyrelsens vejledninger - specielt når denne administration medfører så store overskridelser som det aktuelt er tilfældet. Dette svarer til at en borger, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/timen kører 150 til 200 km/timen ! M.V.H Torben Steiniche Valbyvej 12 8000 Århus C. 86112030
Forening savner dialog med kommunen Offentliggjort 21. marts 2001 01:00 i JP-Århus Forening savner dialog med kommunen Af HENRIK VINTHER OLESEN Danmarks Naturfredning undrer sig over ikke at have modtaget en miljøredegørelse fra Århus Kommune om placeringen af nyt transportcenter. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er forundret over ikke at have modtaget den miljøredegørelse (VVM) om placeringen af et nyt transportcenter, som Århus Kommune har fået udarbejdet forud for den politiske behandling af sagen. ÈJeg undrer mig over, at Danmarks Naturfredningsforening som høringsberettiget part ikke har fået tilsendt VVM-redegørelsen fra Århus Kommune. Vi har på andre områder et godt samarbejde med kommunen, og så virker det mærkeligt, at vi skal stå på hovedet for at få fat i så vitale dele,Ç siger formanden for DN i Århus Kommune, Søren Højager. Baggrunden for DN's forundring er planerne om at placere et nyt transportcenter i Hasselager, som et flertal i byrådet ventes at anbefale som hjemsted for centeret. Efterfølgende skal Århus Amt udarbejde et tillæg til regionplanen og herefter venter udarbejdelse af en lokalplan for området. Bekymrede naboer Borgere i landsbyen Jegstrup, der bliver naboer til transportcenteret, kritiserede tirsdag i JP Århus, at kommunen ikke havde sendt miljøredegørelsen ud til borgerne forud for den politiske behandling, og den kritik får nu opbakning af DN. ÈMan kan sige, at det måske er meget naturligt, at man ikke har sendt hele VVM-redegørelsen ud, men man kunne jo have lavet en sammenskrivning,Ç siger Søren Højager, der tilføjer, at erfaringerne viser, at jo før dialogen starter, jo større er chancerne for at få indflydelse. Planrådmand Hans Schiøtt (V) siger, at kommunen normalt ikke sender VVM-redegørelser ud. ÈAlle er velkomne til at få alle mulige oplysninger, men det er mit indtryk, at formålet med grundejerforeningens henvendelse er at sikre, de kan få foretræde for teknisk udvalg, og det får de naturligvis,Ç siger Hans Schiøtt, der tilføjer, at man endnu ikke ved, om Århus Amt siger god for placeringen i Hasselager. ÈSiger amtet ja, så venter der jo fortsat en offentlighedsfase med høring, så der bliver rig mulighed for at ytre sig. Desuden har der for cirka tre år siden været en debat om placeringen af et transportcenter,Ç siger Hans Schiøtt. Utilfreds miljøgruppe Alligevel er også miljøgruppen M97 utilfreds med kommunens informationspolitik. Formanden Anders Petersen mener, kommunen har en forpligtelse til at orientere borgerne så tidligt som muligt. ÈVi oplever desværre alt for ofte, at kommunen ser borgerne som modstandere og ikke medspillere. Der er brug for en konstruktiv dialog, hvor man lytter på forslag til at gøre tingene bedre. Det bliver til et spil for galleriet, hvor kommunens folk afleverer den tale, man har forberedt, så kan man sætte et flueben på listen over ting, man skal gøre,Ç siger Anders Petersen. Grundejerforeningen Vestergård i Jegstrup kritiserede som nævnt tirsdag, at de ikke var blevet inddraget, men foreningens formand Jørgen Tind Larsen tilføjer, at der er behov for en ekstra vurdering af sikringen af grundvandet under det planlagte center, men også at naboerne til projektet bliver inddraget, og at etablering af en støjdæmpende jordvold, der kan tage støjen allerede fra anlægsfasen, bliver fremskyndet. Samtidig mener grundejerforeningen, at arealbehovet til projektet er overvurderet, og at der bør findes private investorer, hvis centeret skal blive til virkelighed. ÈProjektet er allerede overhalet indenom med den ny containerterminal på havnen, der kommer til at stå for den største del af omladningen af godset. Samtidig har DSB Gods ingen kunder. Kommunen putter måske 100 mio. kr. i projektet, og personligt mener jeg, det er utilfredsstillende, at jeg via skatten skal betale for et transportcenter,Ç siger Jørgen Tind Larsen. henrik.olesen@jp.dk
Miljølobbyist m.m. Offentliggjort 31. december 2000 01:00 i JP-Århus Miljølobbyist m.m.Af LISETTE ARENT GREVE Han er akademiker, miljøforkæmper og har langt hår. Jo tak, resten af historien kender vi, lige indtil Stig Berthelsen slår alle fordommene itu og fortæller sin historie, der ganske vist indeholder en titel som cand. scient i datalogi og matematik, et aktivt medlemsskab af Århus Miljøgruppe M97 og en Prins Valiant frisure, men også en betydelig erhvervskarriere indenfor IT-branchen, et politisk tilhørssted på den borgerlige fløj og halvpart i en Jaguar. Hvorfor har han den frisure? Det spørgsmål har mange århusianere sikkert stillet sig selv og hinanden hver gang Stig Berthelsens kontrafej har været vist i aviserne eller på TV. Og da hans frisure formentlig igen vil vække undren rundt om i de små hjem, når denne avisside åbenbares, må svaret udbedes, inden vi kan gå videre til det, det her egentlig handler om: Stig Berthelsens engagement i Århus Miljøgruppe M97. 'På en måde er det lidt uheldigt, at det er mig, der repræsenterer miljøgruppen i medierne. Mit hår gør, at jeg lynhurtigt bliver dømt som en useriøs flipper med tætte relationer til venstrefløjen, men sådan forholder det sig bare ikke. Og hvis alle mener, at jeg skal klippes, så skal jeg bestemt ikke klippes! Jeg har haft langt hår, siden jeg var 11 år, men i de senere år er det nok min kone Susanne, der har syntes, at jeg skulle blive ved med at have det,' smiler Stig Berthelsen. Da han er en mand, der hælder til en seriøs indfaldsvinkel og bestemt ikke ser sig selv som prætentiøs, er det med nogen betænkelighed, at vi som indledning sender emnet hår på banen, men da han også er en mand, der hellere bringer fakta på bordet end udtrykker holdninger uden viden, tør vi godt gå et skridt videre i vores afdækning af Berthelsens frisure. Håret vækker opmærksomhed Beredvilligt fortæller han, hvordan han tydeligt fornemmer, at han også i erhvervskredse vækker opsigt, men det har i hvert fald den fordel, at folk kan huske ham. Og hverdagens småfnisende piger og øldrikkene båtnakker, der højlydt giver udtryk for en intolerance overfor folk, der er anderledes, dem bærer han over med. 'Det kan ind imellem give nogle på øret. Blandt andet er der et par værtshuse i Frederiksgade, hvor gæsterne tager som en selvfølge, at jeg er bøsse. Danskerne er i det hele taget meget lidt tolerante, og i den sammenhæng afslører Århus sig som et provinshul. Jeg har langt lettere ved at taget til et forretningsmøde i San Francisco eller Berlin end ved at gå ned ad Strøget i Århus' siger Stig Berthelsen. Med håret sat på plads, er det vist på tide at oplyse, at Stig Berthelsen er født og opvokset i Viborg, uddannet cand. scient i datalogi og matematik ved Aarhus Universitet, medstifter af computerfirmaet Dana Data og i dag ansat som afdelingsleder i Produktudvikling hos Tele Danmark Internet på Olof Palmes Allé i Århus. Fulgte ikke familietraditionen Skulle han have fulgt familiens tradition, så var han blevet lærer. Hans farfar var skolebestyrer med egen privat realskole i Hovedgård, hans far var folkeskolelærer, hans søster er gymnasielærer, søsterens mand ligeledes gymnasielærer, hans farbror er professor ved Københavns Universitet, hans eneste kusine er folkeskolelærer og hendes mand seminarielærer. 'Jeg er opvokset i en boglig familie, hvor viden har været i højsædet. Den saglighed, jeg havde med hjemmefra, blev yderligere styrket på Katedralskolen i Viborg, hvor jeg tog en matematisk studentereksamen,' fortæller Stig Berthelsen. Når han vender blikket mod sin barndom og ungdom, vil han helst lade det glide let hen over folkeskolen. 'Jeg var nok lidt for gammelklog. For meget boglig og for lidt sporty. Jeg bankede mine kammerater i timerne, og de bankede så mig i frikvartererne,' konstaterer han med et smil, der understreger, at han for længst har forliget sig med det faktum. Da han i 1978 drog til Århus for at læse matematik som hovedfag og datalogi som bifag, gik der ikke lang tid, før han omfordelte vægten af de to fag. Den datalogiske virkelighed 'Datalogi viste sig hurtigt at have noget mere med virkeligheden at gøre. Det bragte mig tættere på noget, som reelt kunne bruges. Samtidig havde jeg ikke lyst til at undervise, men ville hellere arbejde med et fag, der pegede mod erhvervslivet, og jeg var da heller ikke mere end halvandet år henne i studiet, før jeg fik tilbudt et job,' fortæller Stig Berthelsen, der blev ansat af boghandler Preben Mejer i Akademisk Boghandel, hvor de havde så stor succes med at sælge lommeregnere og senere Hewlett-Packard bordcomputere, at boghandelens computersalg gik fra en omsætning på 0 kroner til 20 mio. kr. i løbet af tre år. Studentersamvirket, der stod for boghandelen, ønskede ikke at fortsætte det store og økonomisk risikable computersalg, så derfor stiftede Preben Mejer og Stig Berthelsen samt to andre investorer i maj 1983 firmaet Dana Data, som de 11 år senere solgte videre til Tele Danmark. Firmaet var på det tidspunkt vokset til at have 500 ansatte og en milliard i omsætning. 'Tele Danmark købte mig med, og jeg vil gerne slå fast - for der er jo en del snak om det - at den andel, jeg havde i Dana Data, ikke var ret stor, da vi solgte firmaet. Jeg havde fra starten en tolvtedel af anparterne, og da firmaet senere blev et aktieselskab, valgte jeg at koncentrere mig om at færdiggøre mit studium fremfor at låne penge og investere i aktier, så jeg havde kun få procent af aktierne, da Dana Data blev solgt. Det er ikke noget, jeg er blevet hovedrig af,' fastslår Stig Berthelsen. Selvom han sidder godt under eget bord i et par hundrede kvadratmeters istandsat villa med kunst på væggene i Åbyhøj, har man en klar fornemmelse af, at det ikke er pengene, der driver ham. Han siger selv, at han trives allerbedst i den innovative fase, hvor der fra bar bund skal bankes en biks op til succes. Min kernerolle 'Min kernerolle har altid været salgssupport, altså formidling mellem hardcore-teknikken og markedsføringen. Det er dynamikken i det spændingsfelt, jeg finder allermest spændende,' siger Stig Berthelsen, der var ansvarlig leder for den afdeling i Dana Data, der undfangede og lancerede idéen om udbud af en internetadgang, som siden blev starten til Tele Danmark Internet. I dag beskæftiger Tele Danmark Internet, der for ganske nylig blev omdøbt til TDC Internet, omkring 1.000 mand, og det tal, mener Stig Berthelsen, er med til at understrege, at det gør en forskel, at man tager erhvervsinitiativer lokalt. Byrådspolitikere uden viden 'Mange af byrådets politikere ved ikke, hvad det vil sige at skabe nye virksomheder. De kender ikke til at skulle kæmpe ting i gang. Det er som om, de stadig lever i 1960'erne, hvor erhvervsudvikling har noget med traditionelle industrivirksomheder at gøre, mens virkeligheden er, at dagens og fremtidens industrivirksomheder er baseret på viden og højteknologi,' fastslår han og glider naturligt over i den tese, der også har at gøre med, at han for tre år siden blev miljølobbyist. 'Erhvervsforeningerne og fagforeningerne taler de gamle virksomheders sag overfor politikerne og styrer dermed, hvad de borgerlige partier og socialdemokraterne skal mene. Det er nemlig ikke lykkedes de her foreninger at få tag i byens nye virksomheder. Sådan nogle virksomheder som Dana Data og Tele Danmark Internet har alt for travlt til at være aktive deltagere i erhvervsforeninger, og de har aldrig vrøvl med fagforeningerne, fordi medarbejderne ikke er interesseret i at være medlem. De unge mennesker i dag bryder sig ikke om, at der bliver lagt regler for, hvad de må og ikke må, og da vækstvirksomheder er afhængig af gode medarbejdere, har medarbejderne så gode vilkår, at de ikke behøver en fagforening,' forklarer Stig Berthelsen. Det er hans overbevisning, at byen styres af nogle mennesker, der ikke har gjort sig klart, hvor byens fremtidige erhvervsudvikling ligger, og hvilken infrastruktur den kræver. Samtidig oplever han en enorm afstand mellem byens ledelse og "bjerget", Aarhus Universitet. 'Vi må gang på gang høre nedladende udtalelser fra byens politikere, der ikke har forstået, at universitetet er en vidensressource, som byens virksomheder skal bruge for at skabe vækst,' siger Stig Berthelsen. Ikke mindst er han overrasket og forarget over, hvor meget der er vedtaget på forhånd i den demokratiske proces forud for de politiske beslutninger. 'Det er jo ren proforma her i Århus. Borgerne har ingen indflydelse på byens udvikling. Der er informationer, der aldrig når borgerne, og der er en stor lukkethed omkring beslutningsprocesserne. Og vi er altså på helt galt spor,' tordner Stig Berthelsen. Medlemmerne af Århus Miljøgruppe M97, der oprindeligt blev dannet i forbindelse med offentliggørelsen af Masterplanen for havneudvidelsen i 1997, deler hans synspunkt, og gruppen har efterhånden udviklet sig til en lobbyistgruppe, der vedholdende forsøger at danne modvægt til erhvervsforeningernes og fagforeningernes indflydelse på byens politikere. De store miljøproblemer Stig Berthelsen havde aldrig været aktivt engageret i politiske foreninger, græsrodsbevægelser eller miljøforeninger, før han som så mange andre vrede borgere troppede op i Frederiksbjerg Beboerhus' miljøgruppe for i fællesskab at tvinge politikerne til at finde en løsning på de store miljøproblemer, som de forudser vil komme i forbindelse med den store udvidelse af Århus Havn. På det tidspunkt boede han og Susanne Rytter på 10. år i Strandvejens markante rødstensbygning fra 1908 "Skansen", og ud af Masterplanen forstod de, at de kunne se frem til en voldsom stigning i trafikken på Strandvejen, flere forurenende virksomheder foran hoveddøren, en ødelagt udsigt fra lejligheden på 4. sal og andre alvorlige konsekvenser for hele Århus midtby-område. Ifølge kommunens egne tal vil havneudvidelsen betyde mere end en tredobling af lastbiltrafikken gennem Århus og - i modstrid med intentionerne i EU's miljølovgivning - medføre en øget partikelforurening i hele midtbyen. 'Det er dokumenteret, at der dør 500 danskere årligt som følge af partikelforurening. Og den her tunge trafik skal køre ad indfaldsveje, hvor der ligger børnehaver, skoler og hospitaler. Nu har politikerne i Århus Byråd så besluttet sig for at løse de trafikale problemer ved havneudvidelsen med en tunnel under Marselis Boulevard, men den er tidligst klar til brug i 2012, og spørgsmålet er, om den nogensinde bliver klar,' siger Stig Berthelsen. Hans gruppe peger på, at tunnelløsningen måske nok løser støjproblemerne, men ikke problemerne omkring luftforureningen. I stedet foreslår man etablering af et transportcenter syd-vest for Århus og eldrevne shuttle-tog, der hurtigt og rentabelt kan fragte containere mellem Århus Havn og transportcentret. Dokumentation og påvisning af væsentlige fejl og mangler samt forslag til alternative løsninger er den metode, M97 generelt benytter sig af, når de skal råbe embedsmænd, politikere og byens borgere op. 'I M97 blev vi ret hurtige enige om at lave en seriøs indfaldsvinkel. Altså ikke noget med at lænke sig til kraner på havnen eller male på motorvejsbroer. For det første er hovedparten af de godt 200 medlemmer af M97 ældre end jeg (41 år red.), og gruppens kernemedlemmer sidder i stillinger, der ikke kan holde til, at de medvirker i aggressive demonstrationer. Vi taler om jurister, læger, revisorer og andre veluddannede folk. Man må forstå, at de kræfter, der er i den her slags sager er så stærke, at det kan medfører personlige konsekvenser for den enkelte. Derfor spurgte jeg også min direktør, om det var ok, inden jeg sagde ja til i en periode at stå i spidsen som formand for gruppen,' siger Stig Berthelsen. Han er overbevist om, at omkostninger ved at stille sig op mod systemet er mindre, hvis man ikke opfører sig fuldstændig sindssygt, men i stedet tager afsæt i et fagligt og sagligt grundlag. Derved kan man endda opnå om ikke enighed, så respekt og dialog. Vil påvirke tingene 'Formålet med M97 har aldrig været at tage æren for forandringer eller få opmærksomhed. Det er vi ligeglade med, men vi vil gerne påvirke tingene, og det må gerne foregå under gulvtæppet, hvis det er en lettere vej,' siger han. Sagens alvor understreges af de allergier, han og hustruen har udviklet ved at have haft adresse i de havnenære byarealer. 'Århus Amt har konstateret, at virksomhederne på havnen ikke overholder grænseværdierne for lugtgener. Der er givet påbud, men der er ingen konsekvenser for virksomhederne. Hvis man griber ind, så risikerer man jo at nedlægge SiD-arbejdspladser, og det er der ingen, der vil tage ansvaret for. Derfor må Århus lugte til stanken. Hvad værre er, så ved ingen, hvad det lugter af, og hvilke virkninger det kan have på vores helbred. Både Susanne og jeg udviklede kraftige allergiske problemer som høfeber, snue, kløende øjne og blødende sår i næsen. For mit vedkommende udviklede det sig også til mælkeallergi og en lettere astma. Og vores symptomer blev voldsomt forværret ved østenvind,' fortæller Stig Berthelsen. Flyttede til Åbyhøj For halvandet år siden besluttede parret sig for at flytte til Åbyhøj, hvor de har fået det mærkbart bedre. Og i kontrast til arbejdet i M97, der bygger på fakta og dokumentation, så har Stig Berthelsen intet statistisk materiale, der kan underbygge parrets oplevelser. 'Men vi har følt det på vores egen krop, og det gør nok også, at jeg ser det her som ret alvorligt. Havneudvidelsen er sat i gang, men det er mit håb, at vi stadig kan nå at afbøde nogle af skaderne. Herudover ser jeg det som en kontinuerlig opgave at sikre, at man kan indånde luften og leve uden store støjgener i midtbyen,' siger Stig Berthelsen, der kalder sig landflygtig fra midtbyen. Selvom han og Susanne Rytter trives i Åbyhøj, så har det ikke dæmpet hans kamplyst for at få miljøaspektet med i udbygningen af havnen. Og han er meget bevidst om, at han udsætter sig selv og sin familie for ubehageligheder, når han på den måde stikker næsen frem på steder, hvor de fleste vælger at trække den tilbage. 'Andre i gruppen har modtaget meget ubehagelige breve, tydeligvis fra nogle, der arbejder på havnen. Selv har jeg oplevet at blive sværtet til af politikere, men ellers må jeg sige, at folks reaktioner har været yderst positive og stærkt motiverende. Jeg er sikker på, at det skyldes den seriøse form. Dialog fremmer som bekendt forståelsen...uden at jeg hermed skal citere en tele-konkurrent,' ler Stig Berthelsen. Fakta er, at M97 har udvekslet synspunkter med både fagforeningsfolk og tillidsmænd på havnen. Og det i god ro og orden. 'Vi er jo ikke på kollisionskurs med nogen, men ønsker bare at forandre nogle ting, og vi er ikke hidsige, men beder blot om en langsigtet plan, hvor der bliver taget miljøhensyn, uden at det kommer til at koste et betydeligt antal arbejdspladser,' understreger Stig Berthelsen. Politiske sympatier Det er lidt beskæmmende for en "absolut borgerlig" at erfare, at han i de spørgsmål, der handler om byens udvikling, sympatiserer mest med Enhedslisten. Men sådan er der så mange pudsigheder forbundet med Stig Berthelsen. F.eks. er han iført hvid skjorte og slips med slipseholder, men har grønne striksokker på fødderne. Og så har han en Mitsubishi varebil med en GDI-motor, der ikke er så slem som en dieselmotor, men samtidig ejer han en halvpart i en Jaguar. Det skal dog tilføjes, at Jaguaren er fra 1965, og den benyttes kun til søndagskørsel om sommeren. I hans dagligdag er viden og indsigt således ikke nødvendigvis forbundet med fanatisme. Levere sundere end de fleste 'Susanne og jeg lever som de fleste andre. I og med Susanne har forstand på ernæring, så lever vi nok lidt sundere end flertallet. At hun ikke spiser kød handler ikke om holdning, men om at hun ikke kan lide det. Vi køber da også færdiglavede pizzaer og kina-mad - og går på café Englen. Det hører med til at have en travl dagligdag,' siger Stig Berthelsen. Han og Susanne Rytter mødte hinanden i Jomfru Ane Gade i Aalborg i 1981, flyttede sammen i 1982 og blev gift for et par år siden. Hun er det menneske, han beundrer mest, og som gør ham mest glad i hverdagen. 'Susanne er i virkeligheden en større ildsjæl end jeg. Hun har været med til at lave loven om, så tandplejere kan få deres egen autorisation af Sundhedsstyrelsen og arbejde uafhængigt af en tandlæge. Hun har igennem fire år haft egen klinik i midtbyen,' fortæller Stig Berthelsen. 'Vi er begge stærkt engagerede i de ting, vi beskæftiger os med. Nu har vi ingen børn, så det skader ikke nogen, at vi giver den en skalle,' tilføjer han. Ingen af dem har hidtil følt en dyb trang til familieforøgelse, og efterhånden synes de også, de er blevet for gamle til det. 'Instinktet til at få børn tror jeg ligger i os alle i alle gradbøjninger. Vi befinder os så i den ende, hvor der ikke er det store behov, mens andre ikke kan få børn hurtigt nok,' siger Stig Berthelsen. Til gengæld finder han stor tilfredsstillelse ved at se tingene vokse i både M97 og i hans afdeling i Tele Danmark Internet. 'Det er en stærk fornemmelse at bygge noget op og skabe en forretning. Jeg kan nok ikke fornægte, at jeg har en drift til at sætte ting i gang. Det pirrer mig,' indrømmer Stig Berthelsen, der samtidig afslører, at han er vild med nye dimser...og værktøj. 'Min far var blandt andet sløjdlærer, så jeg er vokset op med et stykke værktøj i hånden. Noget af det første, jeg indrettede her i huset, var et værksted i kælderen. Det er en stor fornøjelse for mig at udføre et stykke praktisk arbejde selv. Man lægger mere kærlighed i det, end en tilfældig håndværker gør, og det kan ses,' påstår Stig Berthelsen. Ikke nok med, at han har en akademisk uddannelse, er medlem af en miljøgruppe og har langt hår. Han er også en vaskeægte handyman! lisette.greve@jp.dk
Eldrevne shuttletog Eldrevne shuttletog en foreløbig løsningAf Torben Steiniche, læge, bestyrelsesmedlem i M97, Valbyvej 12, Århus C DER HAR internationalt været meget fokus på de sundhedskadelige effekter, luftforurening fra specielt dieselbiler afstedkommer. Vi har i Danmark haft den fejlagtige opfattelse, at luftforurening fra trafik kun var noget, der var aktuelt i de store sydeuropæiske byer. Dette er en misforståelse. Trafikforurening er meget lokal og afhænger hovedsageligt af trafiktætheden i den enkelte gade og mindre af byens størrelse. Når vi ser på trafiktætheden på nogle af de større indfaldsveje til Århus, lader den ikke andre storbyer meget efter. Når dertil kommer, at store dieseldrevne lastbiler i Århus midtby p.g.a. Århus Havn udgør en stor del af denne trafik, står vi reelt over for et stort problem. På grund af de store sundhedsmæssige konsekvenser, trafikforurening medfører, besluttede EU-Kommissionen i 1996 at påtvinge de enkelte medlemslande at gøre noget ved luftkvaliteten i byerne, herunder at alle byer med over 250.000 indbyggere skulle begynde at foretage luftkvalitetsmålinger. Netop nu har EU-Kommissionen vedtaget nye skrappe grænseværdier for bl. a. partikelforurening, som hovedsagelig stammer fra dieselbiler. Disse grænseværdier træder i kraft allerede i år 2005. I de sidste mange år har danske kommuner som Aalborg, Odense og København foretaget disse målinger, mens Århus kommune indtil nu har valgt at ignorere EU's påbud. Selvom Århus Kommune har undladt at foretage målinger af luftforureningen i Århus de sidste 12 år, har man dog i forbindelse med vedtagelsen af havneudvidelsen udført en række trafikmålinger og udfra disse foretaget modelbaserede beregninger af partikelforureningen i Århus. Disse tal viser, at Århus Kommune bl. a. på grund af den øgede trafik til Århus Havn ikke kan opfylde kravene i den nye miljølovgivning. Århus Kommune skriver selv i et notat fra marts i år, at koncentrationen af partikler sandsynligvis vil overskride de nye meget strengere grænseværdier i adskillige år. Luftkvalitetsmålinger Århus Amt har netop - bedre sent end aldrig - påbegyndt luftkvalitetsmålinger på bl. a. Ringvejen, hvor det 18/10 2000 i JP Århus kunne læses, at EU's grænseværdier blev overskredet ikke mindre end 28 gange på en tre ugers periode. EU-Kommissionen har dog heldigvis i sit direktiv fra 1996 anvist, hvordan sådanne overskridelser løses - nemlig ved trafikbegrænsende foranstaltninger. En realistisk løsning synes således at være bomme ved de vigtigste indfaldsveje, som lukker helt eller delvis for trafikken i de perioder, hvor forureningen på grund af for eksempel stille vejr overstiger grænseværdierne. For at afbøde de store gener, den tiltagende trafik til og fra Århus centrum og ikke mindst Århus Havn allerede medfører for beboerne langs indfaldsvejene, og for at forhindre, at trafikken ikke i perioder fra år 2005 helt må afbrydes, må der gøres noget NU. Det er nok ikke realistisk at have en tunnel klar til år 2005. Et sådant stort projekt kræver års planlægning og en meget lang byggefase. Endelig synes problemer med svær luftforurening ved tunnelens ender langt fra løst - og hvad med trafikken i byggeperioden? Med etablering af et kommende transportcenter uden for Århus og den planlagte anlæggelse af jernbanespor hertil kan et projektforslag fra en gruppe af århusianske ingeniører blive Århus' redning. Dette er et projektforslag, som i detaljer beskriver, hvordan man kan fragte hele lastvognstog billigt og hurtigt ved hjælp af eldrevne shuttletog fra transportcenteret til Århus Havn. Dette er en løsning, som forholdsvis hurtigt kan etableres, og en pris på omkring 200 millioner kroner bør ikke være afskrækkende. Aflastning af tunnelen Dette vil give os tid til at få løst de mange problemer omkring tunnelen under Marselis Boulevard, og shuttletogløsningen vil være en helt uundværlig hjælp i tunnelens byggefase. Med de enorme trafiktal, Århus Havn regner med, og med den store stigning i privatbilismen, som vi i disse år er vidne til, kan dennejernbaneløsning også vise sig at blive en helt nødvendig aflastning af tunnelen. I forbindelse med Århus Havn kommer jeg tit til at tænke på Barseb?ck. Selv de mest fanatiske A-krafttilhængere vil nok i dag indrømme, at placeringen af dette kraftværk lige over for København var en stor fejltagelse og har jo også ført til kraftværkets nedlæggelse. Hvis samme skæbne ikke skal overgå Århus Havn, bør de ansvarlige politikere og erhvervsfolk gøre noget ved denne havns achilleshæl nu - nemlig at al transport af gods til og fra denne havn foregår gennem hjertet af en storby. |
|
|
Århus Miljøgruppe M97. |