M97 nyhedsbreve indeholder foruden kopier af læserbreve, kronikker mv. sendt til byens aviser også indlæg sendt direkte til disse spalter som fx. indkaldelse til og referat af generalforsamling.

Du er som læser også velkommen til at sende bidrag.

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Hvis vi havde en milliard
lørdag 20. december 2003

Offentliggjort 20. december 2003 03:00

Hvis vi havde en milliard

Af Knud Jørgensen, Bakkefaldet 37, Århus V

JYLLANDS hovedstad burde have statens bevågenhed i samme grad som landets hovedstad med trafikløsninger. En milliard kr., eller måske halvanden, ville gøre underværker i Århus.

Vi kunne få en trafikplan med moderne sporvogne, der ville have en række positive "bivirkninger", som f.eks. det her viste forslag til den første etape:

- På Århus H. frigøres to spor, der vil give plads til en dobbeltsporet biltogsforbindelse til havnens lastbiltrafik (250 mio. kr.). Derved bortfalder behovet for Marselistunnelen.

- På banen mellem Århus H og Lystrup/Hornslet bortfalder nærbanetogene. Banens barrierevirkning formindskes væsentligt for helt at bortfalde, når banen kan føres over til hovedbanen v. Mundelstrup.

- Forbindelsen mellem by og havn langs Kystvejen bliver uforstyrret, og viadukten v. Grenåvej bliver unødvendig.

- Omfanget/flytningen af rutebilstationen kan revurderes.

-Ændringen af busgaden, v. Åboulevarden havde ikke været nødvendig.

- Motorvejen Søften-Skødstrup kan revurderes?

Forslaget er en god begyndelse på en ny trafikplan med sammenhæng i den kollektive trafik, og med mindre biltrafik og mindre belastning af det lokale og det globale miljø, som omtalt i Århus Kommunes målsætning.

Byen bliver tiltalende for handel og turisme. Borgerne får en sundere by og en forbedret livskvalitet.

Men hvem kan overbevise miljøministeren og trafikministeren om det fornuftige i dette forslag?

Nye priser på havnen
tirsdag 9. december 2003

Offentliggjort 9. december 2003 03:00 i JP-Århus

Nye priser på havnen

Af ULLA NØRBY

Nye forretningsbetingelser for Århus Havn træder i kraft 1. januar 2004, og de indeholder små prisforhøjelser. Det er i sig selv en nyhed, idet priserne på skibs- og kajafgifter - bortset fra containerafgiften - har været uændrede siden 1990.

Skibsafgiften, der beregnes efter skibes bruttotonnage, stiger med 10 øre pr. enhed.

Kajafgiften stiger med 10-35 øre pr. ton gods, og afgiften for containere stiger med fem kroner pr. stk.

I gennemsnit er forhøjelserne på 3 pct. Denne stigning gælder i øvrigt også efter nytår for leje af havnens arealer og pakhuse samt leje af kraner.

Maritim service som f.eks. lodsning, bugsering og trosseføring forhøjes med hele 8 pct., fordi der skal investeres i nyt materiel.

Som en nyskabelse opkræver Århus Havn ligeledes fra 1. januar en arbejdsmiljøafgift på fire kroner pr. enhedslast og 0,35 kr. pr. ton gods, hvor der anvendes havnearbejdere.

Indtægten skal gå til at sikre såkaldte velfærdsfaciliteter for løstansatte havnearbejdere.

ulla.noerby@jp.dk

Djursland - en del af fremtidens Århus
søndag 7. december 2003

Offentliggjort 7. december 2003 03:00 i JP-Århus

Djursland - en del af fremtidens Århus

Af Carlo F. Christensen, formand for Affaldsselskabet Reno Djurs, Kastbjergvej 15, Glæsborg

"TOMME TOG buldrer mest", lyder overskriften på et indlæg af Preben Juste (JP 2/12).

Når man læser indlægget fra en Århus-mand, der skulle være visionær og fremtidsorienteret, forstår man bedre, hvad der mangler i Århus.

For det første er ordet "Grenåbanen" helt forkert, Århus Nordlige S-togsbane var den korrekte betegnelse. Hvis man lytter lidt til fremtidsforskere og andre eksperter, vil man vide, at folk i fremtiden vil få mindre arbejdstid på selve arbejdspladsen. Dette vil betyde, at folk ved bosætning vil prioritere de rekreative muligheder højere end i dag.

Udviklingen er allerede godt i gang, vækstområderne for bosætning p.t. er Rosenholm, Rønde og Midtdjurs kommuner. Den udvikling er naturlig og stiller derfor krav til infrastruktur. Visionære politikere har set, hvilke tiltag det kræver. Den nye motorvej nord om Århus, der kommer til at fungere som ringvej for Århus by. En nordlig S-bane, som kan bringe folk sikkert og hurtigt på arbejde fra bosætningsområderne på det sydvestlige Djursland og Rosenholm.

Ufattelig tanke

At folk kan tænke tanken at nedlægge en S-bane i en tid, da andre byer bruger milliarder af kroner på at anlægge nærbaner. Ufatteligt!

For det andet er det på tide, at man i Århus indser, at placering af en havn nu om dage ikke behøver at være op af en storby. Århus Havn ligger som en stopklods for udviklingen af Århus by.

For dem, der somme tider kommer til København, er der jo syn for sagen, når man ser, hvilke muligheder der er ud til vandet for boligområder og kontorbyggerier. København har sørget for at give byen et løft ved at erstatte grimme kraner og containere med smukke havneanlæg, fortove, træer og attraktive boliger.

Mit råd til "de vise fædre" i Århus skal være:

Rejs en tur til København for at få inspiration og for at lære at tænke stort.

Gå derefter i gang med at indtænke Djursland i udviklingen af Århus, både som bosætningsområde, rekreativt område og havneudviklingsområde.

Djursland og Århus har brug for hinanden, hvis vi skal kunne klare os i fremtidens videns- og fritidssamfund!

Århus Havn er godt klædt på til nye sikringskrav
fredag 21. november 2003

Offentliggjort 21. november 2003 03:00 i JP-Århus

Århus Havn er klar til nye sikringskrav

Af MORTEN PIHL og JOHN HANSEN

Århus Havn føler sig godt klædt på til at opfylde kravene i et nyt forslag om, at ikke kun de yderste kajområder, men alle havnens arealer skal terrorsikres.

Århus Havn er så sikret i forvejen mod blandt andet terror, at det ikke får den store betydning for havnen og borgernes mulighed for at færdes på arealerne, hvis den skal leve op til nye internationale krav til terrorsikring af havne med international trafik.

Det fastslår Bjarne Mathiesen, direktør i Århus Havn, i forbindelse med et nyt forslag fra FNs maritime organisation IMO og den internationale lønmodtagerorganisation ILO.

Fra 1. juli næste år skal havne med international trafik over 500 bruttoregisterton være sikret mod terror. Kravene til terrorsikring gælder imidlertid kun såkaldte havnefaciliteter - det vil sige de yderste områder af havnen, der støder direkte ud til skibene. Sikringen skal forhindre, at der kan smugles f.eks. sprængstoffer om bord på et skib.

Det nye forslag fra IMO og ILO går videre ved at kræve, at alle havnearealer - ikke bare den yderste del af havnen - skal sårbarhedsvurderes og sikres mod terroranslag.

Men allerede nu ser Århus Havn på havnen som en helhed, så derfor forventer havnedirektøren ikke, at de nye krav, hvis de bliver vedtaget af IMO og ILOs medlemslande, vil medføre voldsomt flere restriktioner end dem, der skal gennemføres inden 1. juli.

ÈVi har et sikkerhedsniveau i forvejen, som ikke er så tosset, så hvis vi finpudser det, er der ikke langt igen. Det er jo ikke sådan, at vi slår en streg 20 meter fra kajen og siger, at resten interesserer vi os ikke for. Sådan er virkeligheden ikke,Ç siger Bjarne Mathiesen.

Ser på hele havnen

Han mener, at det er sund fornuft at kigge på hele havnen og ikke kun den yderste del af den.

ÈHvis du står og kigger på et hul i et hegn i nord, og de strømmer ind i syd, så er vi lige vidt. Vi prøver at tænke tingene igennem, og vi ser på hele havnen,Ç siger Mathiesen.

Det er navnlig containertrafikken og passagertrafikken, som vurderes at være de mest attraktive mål for terrorister. Som nævnt i Jyllands-Posten i går vil man bl.a. forhindre, at biler kan køre op på siden af krydstogtskibe ved at sætte betonklodser op. Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med anløb af krydstogtskibe er i forvejen høje.

Århus landets største

Containerhavnen i Århus er Danmarks største, og herfra sejler skibe med last, der via europæiske havne som f.eks. Rotterdam skal videre til USA. Amerikanerne stiller meget strenge krav til kontrollen af gods, der transporteres med skibe til USA, efter terrorangrebene 11. september 2001. Derfor er det vigtigt for Århus Havn at have et ry som "sikker havn". Derfor er havnen i Århus også godt tilfredse med Told og Skats beslutning om at indkøbe en mobil røntgenscanner, der en del af tiden vil komme til at arbejde i havnen.

Containerterminalen i Århus er allerede indhegnet, og skal man ind, skal man vise både transportpapirer og id-legitimation til portvagten. Inde på området er der overvågning, så Èman ikke farer rundt og laver julenumre,Ç som Bjarne Mathiesen udtrykker det.

Han siger, at hvis de nye regler fra IMO og ILO bliver vedtaget, så vil der stadig være masser af steder på havnen, hvor borgerne kan færdes frit.

ÈDer er steder, hvor du kan tage din cykel og køre helt hen til kajkanten og smide en snegl i vandet, med mindre vores havnebetjent kommer og råber efter dig, f.eks. på færgepieren foran Toldboden. Her kan du gøre hvad som helst, fordi der ikke foregår noget. Hvorfor skulle vi spærre det af, når der ikke er nogen sårbarhed eller risiko?Ç

morten.pihl@jp.dk

john.hansen@jp.dk

Skærpet kontrol ved havnene
torsdag 20. november 2003

Offentliggjort 20. november 2003 03:00 - i JP-Århus

Skærpet kontrol ved havnene

Af MORTEN PIHL og JOHN HANSEN

Frygten for terrorangreb til søs har kastet danske havne ud i millioninvesteringer for at forhindre, at terrorister smugler sprængstoffer og masseødelæggelsesvåben om bord på skibe. Det giver mere sikker transport, men begrænser samtidig borgernes frie adgang til havnen.

Jeg kører mig en tur langs med havnen

jeg må ned og se hvad der sker

jeg kan ikke forklare nøjagtigt hvorfor

det er bare sådan - ja gu er det så!

Osvald Helmuths fantastiske fortolkning af sangen fra 1937 om lønarbejderen, der hver dag efter fyraften cykler ned på havnen for at suge til sig af indtryk, snakke med søfolkene og fantasere om skibenes eksotiske mål er efterhånden kun et kært minde. Et minde om en tid, hvor man frit kunne bevæge sig rundt på havnen.

Men den tid er nu slut.

Som en direkte følge af terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001 skal danske havne fra 1. juli næste år sikre sig mod terror til søs. Det betyder, at man i nogle havne ikke længere kan færdes frit, fordi dele af havnen bliver afspærret med hegn, vagter og adgangskontrol.

Terrorister må ikke kunne smugle f.eks. sprængstoffer eller masseødelæggelsesvåben om bord på skibene. For at forhindre det og leve op til nye internationale krav investerer danske havne i den kommende tid millioner af kroner i opsætning af hegn, vagtpersonale, overvågning og adgangskontrol.

Der bliver stor forskel på, hvordan borgerne kommer til at mærke det.

I nogle havne vil man formentlig stadig kunne cykle sig en tur på havnen de fleste af årets dage uden at blive stoppet af hegn, vagter og adgangskontrol.

I andre havne er det slut med at cykle eller gå tur på havnen.

Det gælder f.eks. i Esbjerg Havn, der er en af landets store med megen international skibstrafik, bl.a. til boreplatformene i Nordsøen, passagersejlads til England og godstrafik til en stribe europæiske havne.

Dele af Esbjerg Havn indhegnes

Allerede inden en række arbejdsgrupper kommer med deres forslag til, hvordan de enkelte havneafsnit skal terrorsikres, forudser adm. direktør i Esbjerg Havn, Ole Ingrisch, at dele af havnen skal indhegnes.

"Vi har det problem på Esbjerg Havn, at vi har holdt næsten alle arealerne åbne for offentligheden. Vi har ikke som f.eks. Århus Havn bygget hegn op om terminaler, så vi står for at skulle gøre en del," siger Ole Ingrisch.

Selv om fiskerihavnen ikke bliver berørt af de nye krav, vil terrorsikringen blive mærkbar for borgerne, idet havnen ligger helt oppe i selve byen.

"Den almindelige esbjergenser går hernede på havnen, det gør børnehaver og skoleklasser og alle mulige andre også. Så der er noget mentalt i, at nu har de gået hernede i 130 år, og nu får de ikke lov til det mere. Der er også en pædagogisk opgave, der skal løses" siger Ole Ingrisch.

Ud over indhegning af bl.a. de kajafsnit, hvor der er trafik til boreplatformene, kan der blive tale om kameraovervågning, adgangskontrol og patruljering. Alt i alt investeringer for et millionbeløb, forudser Ole Ingrisch.

Jeg må ned og lure ved havnen

I Fredericia, landets største havn målt i godsomsætning, er færge- og containerterminalen allerede indhegnet, og det er Shell Raffinaderiet, hvor råolien fra de danske oliefelter i Nordsøen behandles og afskibes fra olieterminalen, også. Fra næste år bliver endnu flere havneafsnit spærret af for offentligheden.

'Der vil være en lille del af havnen, som er åben, den gamle havn inde omkring byen. Ellers vil det være sådan, at vi vil afspærre nogle havneafsnit med porte, når der ligger skibe derude. Er porten lukket, kan man ikke komme derud. Er den åben, må man køre derud,' siger havnechef Bo Nielsen.

Af sikkerhedshensyn ønsker han ikke at udtale sig mere konkret, men han bekræfter, at der også vil blive adgangskontrol af havnens personale, ansatte i firmaerne på havnen, håndværkere og chauffører, der kommer på havnen. Havnechefen forventer at bruge ca. en mio. kr. på terrorsikringen.

I Århus, landets største containerhavn med trafik til USA via europæiske havne, siger havnekaptajn Knud Erik Møller, at man vil stramme adgangen til containerterminalen, der allerede er indhegnet og med portvagt. Kun folk med adgangskort og opgaver på havnen vil få lov at passere.

'Jeg forventer, vi får seks til ti havneafsnit, hvor der vil blive lavet specielle sikringstiltag - lige fra en indhegnet containerterminal til stort set ingen ting. Det varirerer meget, afhængig af typen af gods og typen af skib,Ç siger Knud Erik Møller, der ikke ønsker at gå i detaljer med planerne. Han forventer at bruge et millionbeløb på terrorsikringen, selv om Èdet er meget få justeringer, der skal til for, at vi kan leve op til de nye regler.'

Både Århus og København gæstes hvert år af masser af krydstogtskibe med flere hundredetusinde passagerer. Det er rederierne, der tager sig af sikkerheden. Sikkerhedsniveauet er højt allerede i dag - bl.a. med gennemlysning af bagage og undersøgelse og kontrol af passagererne.

Gert Nørgaard, kontorchef i Copenhaven Malmö Port, siger, at havnen, politiet og rederierne i fællesskab er ved at undersøge, om krydstogtskibene, der er oplagte mål for terrorister, skal sikres bedre.

'Vi har forskellige sikkerhedspakker, vi tilbyder rederierne. De dækker alt fra personkontrol, indhegning til undersøgelse af skibet under vandet af dykkere, vagt på vandet med patruljebåde, og hvad man ellers ønsker' siger Gert Nørgaard.

Han forventer ikke, at Langeliniekajen, hvor krydstogtskibene lægger til, vil blive lukket for offentligheden.

Videoovervågning

Sammen med passagerskibe er containertransporten ifølge Gert Nørgaard den mest terrortruede. Container- og bilterminalen i København ligger allerede i dag bag et hegn, der løber rundt om Frihavnen, men nu sættes et ekstra hegn op omkring container- og bilterminalen, ligesom der bliver en sluse, hvor man skal bruge elektronisk id-kort for at få lov at passere.

Store dele af havnen er allerede videoovervåget. Om flere dele af havnen skal videoovervåges, afhænger af de undersøgelser, havnen og politiet er i gang med. Terrorsikringen af havnene i København og Malmö skønnes at komme til at koste mellem fem og ti mio. kr..

Jeg ser sgu det hele ved havnen

København, Århus, Fredericia og Esbjerg er fire af de ca. 60 danske havne, der skal terrorsikre de dele af havnen, hvor der er direkte kontakt mellem havn og skib, f.eks. kajområder, ventepladser og indsejlingsområder. Gør de ikke det, får havnene et ry som "usikker havn", og det er det samme som at vinke farvel til al international skibstrafik.

I de store havne er man i fuld gang med at vurdere, hvor sårbar man er over for terrorangreb i de forskellige dele af havnen. På baggrund af sårbarhedsvurderingen skal havnene i samarbejde med det lokale politi udarbejde en såkaldt sikringsplan.

Planen skal i detaljer beskrive, hvad havnen vil gøre for at forhindre terrorister i at smugle våben, sprængstoffer eller masseødelæggelsesvåben om bord på skibe, når trusselsniveauet ifølge Politiets Efterretningstjeneste er normalt, forhøjet og højt.

Ingen af de ti store og små havne, Jyllands-Posten har været i kontakt med, er færdige med deres sårbarhedsvurderinger. Nogle er ikke begyndt endnu, selv om der kun er godt syv måneder til, at sikringsplanen skal være godkendt og sat i værk på havnen.

Kravene har været kendt, siden FNs maritime organisation, IMO, i december sidste år vedtog dem. Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal gøre kravene til lov, og før det er vedtaget, får havnene ikke noget konkret, de kan forholde sig til.

Ifølge Kystdirektoratet, der skal godkende havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, får havnene tidligst i januar en vejledning - og så har havnene kun fem måneder til at få det hele på plads.

Jeg står her og venter på havnen

Mange havnechefer i de små og mindre havne foretager sig ikke noget, før de får en bekendtgørelse eller vejledning i hånden. De er usikre på, hvor høje krav Kystdirektoratet vil stille til terrorsikringen, og hvordan man vil vurdere terrortruslen mod deres havn.

'Vi er lidt på Herrens Mark, for vi kan ikke rigtig stille noget op, før vi ser, hvad man forlanger, vi skal gøre. Skal vi have hegn om det hele, eller kan vi nøjes med en vagt eller en afspærring ved det enkelte skib,' spørger havnechef i Svendborg, Kurt Hansen.

Mellem 300 og 400 skibe i international fart anløber havnen hvert år. Havnechefen håber at kunne nøjes med at sætte en vagt ud ved skib, når det losser og laster.

Et krav om indhegning af hele havnen med vagtpersonale til at kontrollere, hvem der kører ind og ud, vil kvæle havnen økonomisk, vurderer han. Der er kun brugerne til at betale, og de bliver væk, hvis man ikke lever op til kravnene.

Det samme dilemma står mange mindre havne i, f.eks. Nykøbing Mors Havn, hvor man maksimalt modtager 40 skibe i international fart hvert år.

'Vi er nødt til at lande på et rimeligt fornuftigt plan, for ellers er vi nødt til at dreje nøglen om. Men det tror jeg, vi finder en løsning på, og det er man fra centralt hold opmærksom på. Jeg forestiller mig ikke, vi skal have pigtråd op, men at vi stiller en vagt ved skibet og måske noget overvågning,' siger havnechef Bent F. Nielsen.

I sidste uge ringede Trafikministeriet til Lemvigs havnefoged, Svend Aage Lauridsen, og ville vide, hvad han har tænkt sig at gøre i sin lille havn.

'Jeg kunne ikke sige andet end, at hvis vi gjorde noget, så blev der sat skilt op med "indkørsel forbudt", og så ville der stå, at hvis man skal have adgang, så kræver det legitimation. Og så vil der være vagt i de fem-seks timer, skibet ligger her,' fortæller Svend Aage Lauridsen.

Sammenslutningen af Danske Havne har særdeles aktivt forsøgt at påvirke Trafikministeriet for at sikre, at kravene til sikring ikke bliver ude af proportioner med terrortruslen i den enkelte havn. Hvor stor er terrortruslen f.eks. i Nakskov, hvorfra der sejles korn, sukker og vindmøllevinger? Eller i Skive, hvor skibe anløber med ler, træ eller isoleringsmateriale i lasten?

Jysk besindighed

'Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner, men gå så langt, vi kan med pragmatik, og med jysk besindighed forholde os til, hvad amerikanerne måtte have af tanker,' siger Niels Mathiasen, vicekontorchef i Skive Kommune, der ejer Skive Havn. Her anløber 500 skibe i international fart hvert år.

Niels Mathiasen forventer ikke, at borgerne vil få sværere ved at færdes på havnen i fremtiden.

'Jeg forestiller mig ikke, at der bliver adgangskontrol, mens der lastes og losses ud over de restriktioner, der allerede er for at sikre folks egen sikkerhed. Der sætter vi skilte op - "gennemkørsel forbudt, arbejdsområde" - men det forhindrer jo ikke en børnehave eller et pensionistægtepar i at se på kajen,' siger Niels Mathiasen.

Også havnechefen i Nakskov, Hans Borchersen, siger ligeud, at han vil lave en 'minimalløsning'. Det indebærer udstedelse af id-kort til de, der har opgaver på havnen, og zoner med adgangsforbud, når der lastes og losses. Der kan også blive tale om at postere vagter ved skibene eller, "i værste fald", opstilling af flytbare hegn.

'Vi føler ikke, der er nogen fare hernede. Det er vildt overdrevet, det her, men vi må underlægge os det hysteri, der er, og efterleve kravene, så godt vi kan. Én ting er sikkert: Der er ikke nogen, der skal komme fra Nakskov og sige, at nu har de været i en 'usikker havn'. Det må aldrig ske, simpelthen,' siger Hans Borchersen.

I Holstebro-Struer Havn, hvor man modtager en del olie og kunstgødning, venter havnechef Torben Lunnemann Frederiksen på et udspil fra et privat sikringsfirma om, hvordan havnen skal sikre sig. Han forestiller sig, at der bliver en form for adgangskontrol i stil med den, som Tankskibsrederiet Herning allerede benytter, når de ligger i havnen. Her er der vagt ved skibet, som kontrollerer, hvem der går om bord og fra borde.

Selv om Struer måske ikke er det mest oplagte mål for terrorister, er det nødvendigt for selv små havne at sikre sig, mener Torben Lunnemann Frederiksen:

'Man kunne godt forestille sig, at Al Qaida brugte de små havne til at bringe noget farligt gods videre til Hamburg, hvor det omlades til større skibe, der sejler til USA. Med de hjernevaskede middelaldermænd, der står for den terrorisme, der findes i dag, kan man forestille sig alt. Men det er forfærdeligt, at vi i dag skal hegne vores verden ind mod sådan nogle vanvittige mennesker.'

Jeg kører mig en tur lang med havnen

john.hansen@jp.dk

Århus centrum i terrorindsats
tirsdag 18. november 2003

Offentliggjort 18. november 2003 03:00 i JP-Århus

Århus centrum i terrorindsats

Af JENS KURT JØRGENSEN, HEIDI PLOUGSGAARD og CHRISTIAN FRIIS HANSEN

Århus Havn bliver en del af det verdensomspændende terrorberedskab, efter at der på finansloven er afsat 25 mio. kr. kroner til at scanne indholdet i store skibscontainere.

Som en direkte konsekvens af angrebene mod USA den 11. september 2001 bliver Århus Havn nu en del af det verdensomspændende terrorberedskab.

I finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 25 millioner kroner til køb af en scanner, der kan gennemlyse store skibscontainere, inden de sendes ud på verdenshavene.

Scanner skal kunne flyttes

Da over 60 procent af alle containere i Danmark håndteres i Århus Havn, kommer scanneren sandsynligvis en stor del af tiden til at befinde sig i Århus. Men Told- og Skattestyrelsen, der står for indkøb af sikkerhedsudstyret, kræver, at der bliver tale om en mobil scanner, som efter behov også kan bruges i andre danske havne.

ÈVi er meget tilfredse med løsningen og glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder den ekstra sikkerhedsforanstaltning. Det er en god anbefaling for os,Ç siger havnedirektør Bjarne Mathiesen fra Århus Havn.

Med de 25 millioner kroner forsøger den danske stat at leve op til de skærpede krav til containertrafikken, som er indført af det amerikanske containersikkerhedsprogram Container Security Initiative (CSI).

Hjemmebane i Århus

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) oplyser, at scanneren skal placeres i Århus og i en række andre havne, hvor der kommer containere.

ÈSå kan man ikke føle sig sikker i nogen dansk havn, hvis man for eksempel vil afskibe våben fra Danmark. Men det er klart, at den kommer til at være i Århus Havn en stor del af tiden, da størstedelen af containertrafikken afgår herfra,Ç siger ministeren, der påpeger, at det er til stor konkurrencemæssig fordel for danske havne generelt.

ÈFor i mange tilfælde handler det her om at kunne få sine containere hurtigt i mål. Når man kommer fra en havn, der laver stikprøvekontrol, behøver man ikke at gå ind i køen for stikprøver i USA,Ç siger skatteministeren.

I Århus er politiet og Århus Havn allerede i dialog om en udvidelse af sikkerhedsforanstaltningerne, men begge parter har indtil videre sat arbejdet på stand-by, indtil et EU-direktiv om sikkerhed i havne er klar - formentlig i begyndelsen af december.

ÈVi har drøftet, hvordan sikkerheden kan bedres. Det arbejde blev indledt allerede som følge af terror-angrebet i USA i september 2001, og sikkerheden er som bekendt løbende blevet skærpet,Ç siger chefpolitiinspektør Kurt Wollesen, Århus Politi.

jens.jorgensen@jp.dk

heidi.plougsgaard@jp.dk

christian.friis@jp.dk

MF'er: Hold fast i tunnelløsning
mandag 10. november 2003

Offentliggjort 10. november 2003 03:00 - JP-Århus

MF'er: Hold fast i tunnelløsning

Af MICHAEL SCHRØDER

Medlem af Folketinget, Henrik Vestergaard (V), opfordrer de lokale politikere i Århus Byråd til at holde fast i beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard.

Folketingsmedlem Henrik Vestergaard (V) advarer mod, at det store flertal i Århus Byråd, som stod bag beslutningen om en tunnel under Marselis Boulevard, vakler.

Advarslen kommer, efter at store del af byrådets partier i JP Århus fredag efterlyste alternative modeller for en trafikløsning i forbindelse med udvidelsen af Århus Havn.

Stort tunnelflertal

ÈDet bliver bemærket på Christiansborg, når en beslutning lokalt har opbakning fra 30 ud af 31 mandater, og derfor er det forkert nu at snakke om alternativer. Der er ikke andre, end regeringen og de lokale MF'ere, der interesserer sig for den sag, og derfor skal man altså veje sine ord på en guldvægt,Ç siger Henrik Vestergaard, som kalder det et fremskridt, at tunnelen under Marselis Boulevard er nævnt i det trafikforlig, VK-regeringen onsdag indgik med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Tunnelen var ganske vist ikke blandt de begunstigede projekter i regeringens 10-årige investeringsplan, men er nævnt som ét af fem projekter, hvor muligheden for offentligt-private partnerskaber (OPP) skal undersøges nærmere. Det er der afsat 25 mio. kr. til.

Nationalt projekt

ÈMen der står ikke en adgangsvej til havnen i forligsteksten. Der står en tunnel under Marslis Boulevard. Og dermed er det altså det projekt, som forligspartierne nu støtter med penge til undersøgelser, som alligevel skulle laves. Derfor er det et skridt tættere på en tunnel,Ç siger Henrik Vestergaard, der er varm fortaler for statslig medfinansiering af en havnetunnel i Århus.

ÈMen det er ikke en Århus-tunnel. Det er en tunnel til Danmarks største containerhavn, og derfor er det mere end blot en Århus-investering,Ç siger Henrik Vestergaard.

michael.schroeder@jp.dk

Når ulykker vælter ned over havnen
søndag 9. november 2003

Offentliggjort 9. november 2003 03:00 i JP-Århus

Når ulykker vælter ned over havnen

Af Poul Erik Egelund, amtsformand for Kristendemokraterne, Fuldenvej 161, Beder

FORESTIL Dem følgende hændelse på Århus havn: Et togtræk på ca. 750 m afsporer, netop som lokomotivet er ud for Oliehavnsvej. Med en sådan togstamme vil både Sumatravej og Jægergårdsgade være spærret.

Samtidig er lokaltoget til Grenaa gået i stå under passagen af Mindet, hvorved denne adgang til sydhavnen er lukket.

For at gøre skrækbilledet fuldstændigt sker der en voldsom eksplosionsulykke på en af virksomhederne på havnen med mange sårede og desuden en omfattende brand til følge. Med ovennævnte trafiksituation in mente er det umuligt at sende nogen form for redningskøretøjer til området, da alt jo er spærret.

Katastrofen får uoverskuelige konsekvenser, ja jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende.

Nu kan man jo altid fremsætte dommedagsvarsler, det er og har altid være en yndet beskæftigelse. Naturligvis er sandsynligheden for at alle disse hændelser indtræder samtidigt mikroskopisk lille for ikke at sige ikke eksisterende.

Alligevel bør risikoen påvirke de beslutninger om trafikken til og på havneområdet, der tages i den kommende tid.

Mig bekendt er den planlagte omlægning af jernbanelinien gennem Midtkraft-arealerne ikke en løsning, der på nogen måde afbøder endsige forbedrer situationen.

Skal den have en effekt på sikkerheden, skal der være en niveauforskellig krydsning ved Marselis-tunnellen, hvilket er stort set umuligt at etablere. Måske bør der etableres en helt anden linieføring til de nye havneområder.

Satsningen på udbygningen af Århus havn er overvejende en fornuftig satsning. Skibstransport er uomtvistelig den billigste transportform, vi har.

Der er mange arbejdspladser og mange kan komme til i fremtiden, derfor bør udviklingen naturligvis fortsætte i den takt, der er lagt i den såkaldte masterplan.

Men - for et sådant er der jo altid - det er på høje tid, at de trafikale forhold bliver taget alvorligt. Efter min mening er Marselis-tunnellen ikke et must, derimod er løsningen af ovennævnte langt alvorligere problemer meget mere påtrængende.

De, der har daglig gang på havnen, både ser og mærker, at trafikken rundt i området adskillige gange i løbet af dagen går i totalt kaos.

En virkelig gennemtænkt trafikplan for især sydhavnen er påkrævet.

Nu skal der ikke længere snakkes - nu skal der handles.

Vaklende flertal bag havneløsning
fredag 7. november 2003

Offentliggjort 7. november 2003 03:00

Vaklende flertal bag havnetunnel

Af MICHAEL SCHRØDER

Efter afvisningen af direkte statsstøtte til en tunnel under Marselis Boulevard i regeringens 10-årige investeringsplan efterlyser flere partier bag beslutningen i byrådet nu alternative løsninger lagt frem.

En tunnel under Marselis Boulevard bør ikke længere være den eneste mulige trafikplan for en fuldt udvidet Århus Havn i 2012. Det mener knap halvdelen af det brede byrådsflertal på 30 mandater, som i 1997 besluttede havneudvidelsen.

Dagen efter, VK-regeringen sammen med de radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti i Folketinget endegyldigt fjernede byrådets forhåbninger om 400 millioner kroner til en havnetunnel i statens 10-årige investeringsplan, kræver flere partier bag tunnelbeslutningen i 1997, at alternative trafikløsninger nu lægges frem.

ÈVi må konstatere, at der ikke er penge til en havnetunnel, og det er klart utilfredsstillende. Hvis ikke der kommer statsmidler til tunnelen, så er vi nødt til at finde en anden løsning,Ç siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob B. Johansen, som bakkes op af de radikale og Dansk Folkeparti. De udgør 14 ud af de 30 mandater, som stod bag 1997-beslutningen.

At folketingspartierne bag trafikforliget onsdag afsatte 25 millioner kroner til at undersøge mulighederne for såkaldte offentligt-private partnerskaber (OPP) til fem konkrete projekter - heriblandt en tunnel under Marselis Boulevard - formilder ikke stemningen hos partierne.

ÈDet er en åbning, men vi ved ikke, hvor stor den åbning er. Derfor er vi nødt til at tænke på alternativer allerede nu, for det kan blive nødvendigt,Ç siger DF's Brian Korsgaard, der opfordrer borgmester Louise Gade (V) til snarest muligt at indkalde partierne bag 1997-beslutningen om havneudvidelsen.

Også de radikale vil have alternative trafikløsninger på bordet nu.

ÈVi har i kommunen stirret os blinde på én løsning, som blokerer for at komme videre med udviklingen af de bynære havnearealer. Derfor må vi have undersøgt, om der er andre muligheder,Ç siger Ouafa Rian, stedfortræder for rådmand Peter Thyssen.

SF holder fast i beslutningen fra 1997 om en delvist statsfinansieret havnetunnel men støtter dog en løsning med en letbane til havnegods som alternativ.

ÈDer skal findes en trafikløsning, som forhindrer en omfattende forurening langs Marselis Boulevard med tung lastbiltrafik, og borgmester Louise Gade må levere varen,Ç siger SF's Jørgen Skov.

Borgmester Louise Gade maner imidlertid til besindighed.

ÈJeg synes, man skal klappe hesten. For første gang nogensinde er tunnelen med i regeringens planer, og nu har vi fået penge til at lave forundersøgelser. Eventuelle alternativer skal alligevel fremgå af en kommende VVM-undersøgelse,Ç siger Louise Gade.

michael.schroeder@jp.dk

Ingen penge til havnetunnel
torsdag 6. november 2003

Offentliggjort 6. november 2003 03:00 -i JP-Århus

Ingen penge til etablering af havnetunnel

Af HEIDI PLOUGSGAARD, MICHAEL SCHRØDER og HENRIK VINTHER OLESEN

Århus må kigge langt efter de 400 mio. kr., som et stort flertal i byrådet havde håbet, staten ville bidrage med til en havnetunnel under Marselis Boulevard.

Det står klart, efter at regeringen i aftes indgik forlig med Dansk Folkeparti og de radikale om trafikinvesteringer for 91 mia. kr. over de næste 10 år.

Penge til undersøgelse

Til gengæld indeholder forliget en pulje på 25 mio. kr. til undersøgelser af nye trafikforbindelser fem steder i Danmark, herunder en havnetunnel i Århus.

Pengene skal blandt andet bruges til afklare, om tunnelprojektet kan gennemføres i et samarbejde mellem kommunen og private investorer - et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP) - herunder formentlig Århus Havn.

Borgmester Louise Gade (V) er tilfreds med resultatet.

'Det er et skridt på vejen, og vi har hele tiden vidst, at regeringen lagde vægt på OPP. Tunnelen er ét af de projekter, som er blevet begunstiget, og det er glædeligt,' siger Louise Gade.

Borgmesteren støttes af den konservative byplanrådmand Poul B. Skou, der understreger, at det kommunale benarbejde over for regeringen fortsætter.

DF: Godt signal

På Christiansborg roser borgerlige politikere forliget, som Henrik Vestergaard (V) kalder en mulighed for at få afklaret, hvordan en tunnelprojekt kan se ud. Også Birthe Skaarup (DF) er tilfreds med resultatet.

'Det er et signal om, at regeringen vil være med til at finansiere en miljøundersøgelse, og at den på en eller anden måde er villig til at deltage i finansieringen,' siger Birthe Skaarup.

Forliget får til gengæld er ublid medfart af Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører, Nicolai Wammen:

'De store løfter, som lokale regeringspolitikere har fremsat, har vist sig uden hold i virkeligheden. Der er ikke kommet penge til tunnelen. Dermed ser det meget sort ud i forhold til en statslig medfinansiering,' siger Wammen.

Nye krav mod havneterror
fredag 31. oktober 2003

Offentliggjort 31. oktober 2003 03:00

Nye krav mod havneterror

Af JOHN HANSEN og MORTEN PIHL

60 danske havne skal sikres mod terrorangreb. Havnene frygter, at yderligere krav, der er på vej fra EU, skyder langt over målet. Danske havne frygter, at EU er på vej med endnu skrappere krav til terrorsikring end de krav, havnene ifølge et nyt lovforslag skal leve op til fra 1. juli næste år.

Havnene frygter nye millionudgifter oven i de mange millioner, de skal bruge de kommende måneder på at sikre sig mod, at terrorister smugler våben eller sprængstoffer ind i havnen eller om bord på skibene.

Samtidig er man bekymret for, at den frie trafik på havnen, der mange steder er en vigtig del af byens daglige liv, bliver afløst af hegn, vagter og kontrol.

Som noget nyt kræver et lovforslag, trafikminister Flemming Hansen (K) fremsætter i Folketinget på onsdag, at danske havne udarbejder såkaldte sikringsplaner for, hvordan de vil sikre sig mod terrorister. Det skal ske på baggrund af såkaldte sårbarhedsvurderinger udarbejdet af politiet og havnen.

Det skønnes, at omkring 60 danske havne vil blive berørt af de nye krav, der gælder for passagerskibe og fragtskibe med en bruttotonnage på over 500 i international fart.

Det bliver op til den enkelte havn, hvordan man vil sikre sig mod terror. I mindre havne, der sjældent får besøg af skibe i international fart, kan man måske nøjes med at opstille en vagt, når skibet er i havn, mens man andre steder må bruge millioner på indhegning, videoovervågning, patruljering og adgangskontrol med elektroniske ID-kort.

Skibe og havne skal sikres

Efter terrorangrebet i New York 11. september 2001 blev der i den internationale maritime organisation IMO vedtaget et regelsæt for at sikre ikke bare skibe, men også havne mod terrorangreb. Med lovforslaget sørger trafikminister Flemming Hansen for, at danske havne kommer til at efterleve reglerne.

'Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvad der kan anbringes i en container, og der kan gøres umådelig skade på både mennesker og gods, hvis terrorister først kommer ind i en havn,' siger Flemming Hansen.

Sammenslutningen af Danske Havne mener, der er tale om et afbalanceret forslag, hvor det er muligt for havnene med individuelle løsninger at sikre sig mod den trussel, der vurderes at være hos lige netop dem.

Men organisationen er ikke umiddelbart begejstret for et EU-direktiv, EU-Kommissionen er på vej med. Det stiller krav til terrorsikring af hele havneområdet. De krav, der stilles i lovforslaget, gælder kun såkaldte "havnefaciliteter". Det defineres som områder i havnen, hvor der er direkte og umiddelbar kontakt mellem havn og skib, f.eks. kajområder, ventepladser og indsejlingsområder.

'Vi får de bedste løsninger, hvis vi forfølger det mantra, der hedder, at vi hverken skal skyde over eller under målet, og vi kan let komme til at skyde over målet, hvis EU-direktivet bliver vedtaget i den form, vi kender det,' siger konsulent Mads H. Odgaard, Sammenslutningen af Danske Havne. Knud Erik Møller, havnekaptajn i Århus Havn, Danmarks største containerhavn, siger, at EU-direktivet kan betyde, at man må foretage yderligere sikring af havnen, selv om den ikke vil blive spærret helt af.

'Det, jeg frygter mest, er, at vi får alt det her med sikring på plads, som vi skal ifølge lovforslaget, og at der så kommer en opstramning i form af et direktiv,' siger Knud Erik Møller.

Da Århus gik planken ud
søndag 26. oktober 2003

Offentliggjort 26. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Da Århus gik planken ud

Af Preben Juste, sekretariatschef, Aarhus Transport Groupog, medlem af repræsentantskabet i Det Midtjyske Lufthavnsråd

Fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt til lands, til vands og i luften, skriver Preben Juste, efter at et lille flertal i Århus Byråd har sagt nej til at undersøge mulighederne for at opføre en lufthavn i Thomasminde.

ONSDAG AFTEN 22/10 gik Århus planken ud, og mere specifikt Socialdemokratiet og da navnlig LO's formand, Hans Halvorsen, der ved flere lejligheder har været pikeret over, at vi tvivlede på hans gentagne forsikringer om, at han ville støtte lufthavnsrådets projekt i Thomasminde, men - ganske ærligt - er vi på ingen måde blevet overrasket.

Realistisk set er det for farligt at basere sin fremtid på politikernes løfter, men LO's medlemmer må være blevet særdeles overrasket over den chokbehandling, deres formand har givet dem. De har nemlig med bekymring kunnet se på, at flere og flere af deres arbejdspladser bliver flyttet til trekantområdet.

Hans Halvorsens undskyldninger med Lisbjerg som vækstområde og problemer med betaling af VVM-omkostninger er så tynde og så udokumenterede, at de kun kan fremføres i ulande som Rwanda eller det tidligere Sovjetunionen - men i realiteten er det blot dårlige politiske undskyldninger.

Kendsgerninger er, at planerne i Lisbjerg har været kendt i årevis og behandlet af byrådet adskillige gange også i forbindelse med lufthavssagen. Det er tilsyneladende meget belejligt undgået Hans Halvorsens opmærksomhed.

Hvad angår betaling af VVM- omkostningerne har formanden for Lufthavnsrådet Niels Due Jensen, Grundfos A/S, skriftligt over for byrådet bekræftet, at VVM-omkostningerne vil blive finansieret på foranledning af Det Midtjyske Lufthavnsråd.

Hans Halvorsen har da aldrig som tidligere medlem af Lufthavnsrådets bestyrelse tvivlet på Niels Due Jensens ord.

Århus fik ikke en chance

Det, byrådet skulle tage stilling til, var lufthavnsrådets anmodning om at indlede den nødvendige planprocedure - VVM-miljøundersøgelse - i forbindelse med en eventuel etablering af en international lufthavn ved Thomasminde nord for Århus - og ikke andet.

Byrådet skulle ikke tage stilling til etablering af lufthavnen i Thomasminde, men til, at lufthavnsrådet i et samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune skulle udarbejde en VVM-analyse for lufthavnsrådets regning.

Ikke engang det kunne der i byrådet opnås enighed om. Det er stærkt kritisabelt. Eftertiden vil dømme nejsigerne hårdt. De gav ikke Århus en chance.

Med gustne overlæg sætter de udviklingen i Århus i stå og overlader den til andre regioner.

Formelt har byrådet ikke stemt om etablering af en lufthavn ved Thomsminde, men har nægtet lufthavnsrådet retten til for egen regning at udarbejde den VVM-analyse, der én gang for alle kunne af- eller bekræfte, om det ud fra en miljømæssig synsvinkel var muligt at anlægge en lufthavn ved Thomasminde.

Historien vil vise, at byrådets manglende mod til at gennemføre VVM-analysen vil blive en pyrrhussejr - en dyrekøbt sejr for de rabiate fællesråd i det nordlige Århus.

Var man hos socialdemokraterne bange for, at VMM-analysen ville være positiv, eller var målet blot at afskære borgmester Louise Gade for en sejr?

Alle inden for luftfartssektoren, transporterhvervet, industrien og forskere er udmærket klar over, at det eneste sted i provinsen, hvor en international lufthavn er bæredygtig, er i Århus-området, der har den nødvendige befolkningskoncentration, et betydeligt antal internationale videnvirksomheder samt et anerkendt miljø inden for forskning, uddannelse, IT, shopping, turisme og kultur.

Det er disse virksomheder og institutioner, der støtter Århus Internationale Lufthavnen ved Thomasminde.

Netop derfor, og fordi lufthavnen repræsenterer det rigtige idégrundlag og fremtiden, vil lufthavnssagen leve videre - men det kræver politikere med mod og visioner, der kan tænke lidt længere end udover sognegrænsen, næste valg respektiv genvalg.

De ændringer, der forestår inden de planlagte kommunesammenlægninger og afskaffelse af amterne vil med fornyet styrke bringe lufthavnssagen op for et Århus, der er udset til at blive denne regions førende by.

Men som situationen er i dag, må vi stille os tvivlende over for, at Århus - sammen med København - vil være i stand til at udvikle sig som ét af Danmarks to betydende vækstcentre.

Det kræver meget mere format af den lokale politiske verden, hvor man bør tænke mere på Århus og Østjyllands udvikling end det lokale socialdemokratis lederkrise, hvor alle løber rundt i manegen i jagten på populistiske enkeltsager.

Når man tænker på den betydning, som Socialdemokratiet har haft med Århus' udvikling, er holdningen i forbindelse med lufthavnssagen helt uforståelig.

Måske var det bedre, at Århus efter kommunalreformen blev underlagt enten Anholt Storkommune, der har en velfungerende lufthavn, eller Vejle Amt, der netop af Dagbladet Børsen (10/10) er blevet kåret til danmarksmester i vækst.

Udvikling sat i stå

Nu kan vi så vente på, at et Århus og Århus Amt i splid med sig selv - efter at have umuliggjort etablering af det landtransportcenter med kombiterminal, der kunne leve op til konkurrencen fra trekantområdet og Øresundsregionen - udbygger en Grenåbane med en utidssvarende linjeføring, og under henvisning til Helhedsplanen for havnen mentalt forbereder sig på at lukke Danmarks største containerterminal og erstatte den med ejerlejligheder og kulturelle institutioner, uden at man har løst den statslige medfinansiering af adgangsvejene til Århus havn via Marselis-tunnelen.

Hermed sættes udviklingen i stå. Usikkerheden breder sig blandt havnens virksomheder på trods af eller måske netop på grund af den stigende omsætning.

De tunnelpenge vil formentlig af staten blive brugt til at forbinde København med Refshaleøen under påberåbelse af denne tunnels nationale betydning for Danmark.

Bare vent og se. Den vil dukke op på den statslige investeringsplan.

Århus Byråd - fælles fodslaw udbedes venligt, men bestemt - til lands, til vands og i luften.

Penge på vej til havnetunnel
tirsdag 7. oktober 2003

Offentliggjort 7. oktober 2003 03:00 i JP-Århus

Penge på vej til Marselistunnel

Af PERNILLE AMMITZBØLL

Århus Havn kan godt regne med bred politisk opbakning til et forslag om statslig medfinansiering af en Marselistunnel, der skal lette trafikken til og fra havnen.

Denne tilkendegivelse blev i går givet på tværs af partiskel på et debatmøde mellem Erhverv Århus og lokale folketingspolitikere.

'Socialdemokratiet er positiv over for ideen, og jeg synes også selv, det er en god idé. Det jeg mangler nu er, at Venstre lægger noget konkret på bordet, som vi kan tage stilling til' sagde Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører Nicolai Wammen.

Intet konkret endnu

Noget konkret udspil blev der ikke lagt på bordet mandag, men holdningen var klar.

'Det er vigtigt at sikre trafikken til og fra Århus Havn, og ja, det er en national opgave, fordi Århus Havn er et knudepunkt for containertrafikken, da 60 procent af containertrafikken går over Århus Havn. Havde det været en havn på Sjælland, der havde så stor en andel af containertrafikken, vil jeg godt vædde med, at spørgsmålet om statslig finansiering end ikke havde været til diskussion,' sagde Venstres Henrik Vestergaard.

Også de radikale vil stemme for statsmidler til en Marselis-tunnel, lovede Elisabeth Arnold.

Fantaster eller visionære
torsdag 2. oktober 2003

Offentliggjort 2. september 2003 03:00

Fantaster eller visionære?

Af Per Lund, Åstrup Bygade 56, Grenaa

En dybvandshavn i Glatved er nødvendig, Tirstrup Lufthavn bør udbygges, og trafikstrukturen på Djursland styrkes. Hvilken betegnelse er nu den rigtige at hæfte på fortalere for bygning af fremtidens havn i Glatved?

Vi betegnes også som enfoldige og ude af kontakt med realiteterne.

Én ting er dog sikker, og det er, at vi brænder for sagen på samme måde som fortalerne for en ny lufthavn i Thomasminde, og vi synes hver især, at vort projekt er åbenlyst rigtigt.

Forslaget om bygning af dybvandshavn i Glatved betegnes af skeptikerne/modstanderne som fremsat hhv. 20-30 år for sent eller 20-30 år for tidligt.

Realiteten er imidlertid, at det er nu, EU-udvidelsen mod øst finder sted.

Det er nu, man i Stigsnæs bygger havn, der kan modtage de største containerskibe og dermed udkonkurrere Århus.

Det er nu, de visionære storbyhavne omlægger en del af havnearealerne til bolig- og rekreative formål, der i samspil med "lokal" havnevirksomhed giver et attraktivt miljø.

Skeptikerne/modstanderne påpeger den risiko, der er for at virksomheder, der skal flytte fra Århus til Glatved, i stedet vælger at flytte til Hamburg eller en anden stor container-/godshavn.

Det kan vi naturligvis ikke afvise, men er det situationen, ville de nok være flyttet alligevel.

Det er derfor væsentligt, at Glatved Havn kan tilbyde bedre vilkår end disse havne på områderne logistik/infrastruktur, grund-/etableringsomkostninger, gods-/skibsafgifter m.m.

Hvad med pengene?

Er der så nogen, der tør skyde penge i en sådan fremtidssikret havn?

Ikke medmindre én eller flere af de store operatører så som Mærsk positivt tilkendegiver at ville anvende havnen.

Dette gælder, uanset om havnen skal privatfinansieres eller anlægges med offentlige midler.

Det skal dog påpeges, at havnen sammen med det nødvendige vejnet kan finansieres af de midler, der i dag er øremærket til udvidelse af Århus Havn samt bygning af trafiktunnel.

Det er derfor væsentligt, at nuværende og potentielle operatører på Århus Havn tager stilling til og tilkendegiver deres holdning til fremtidig anvendelse af Glatved dybvandshavn.

Det er samtidig væsentligt, at Århus Byråd tager stilling til, om man vil være lige så visionær som København, Barcelona, Helsingfors og andre storbyer, der af miljøhensyn har flyttet bulktransporterne væk fra byhavnen og derved har fået et meget attraktivt område for bosætning m.m. og samtidig har bedret miljøet for hele byen.

Grenå-løsning for dyr

Modarbejder vi så udbygningen af Grenaa Havn?

Både ja og nej.

Kunne Grenaa Havn for samme pris som ved Glatved udbygges til at modtage de største containerskibe, var der ikke noget, vi hellere ville end at kæmpe for at udbygningen skulle ske i Grenaa.

En udbygning af Grenaa Havn til 18 m vanddybde ville imidlertid langt overstige omkostningerne ved etablering af en ø-havn i Glatved.

En ø-havn ved Glatved vil samtidig kunne leve op til de strenge sikkerhedskrav, der fra USA og EU stilles til havne, der betjener international skibsfart.

Vi vil stadig støtte og kæmpe for udbygning af Grenaa Havn til "lokal" havnevirksomhed og som løftestang for erhvervs- og bosætningsudviklingen i Grenaaområdet.

Bedring/etablering af vej- og baneforbindelse til Tirstrup, Ebeltoft, Glatved og Grenaa vil ikke blot sikre succes for ø-havnen ved Glatved, men vil samtidig sætte turbo på erhvervs- og bosætningsudviklingen på hele Djursland og gøre Djursland til et attraktivt bosætningsområde for mennesker, der har deres daglige virke i Århus.

Vi har på Djursland mange rekreative områder og udstrakte naturområder samtidig med attraktive grund- og huspriser, så den eneste hindring for, at hele Djursland ikke allerede er blevet "et nyt Nordsjælland", er Amtets forfejlede styring af infrastrukturen, der vanskeliggør pendling til og fra Århus.

Med det udspil, der nu kan forventes fra Strukturkommissionen, må forudses, at der bliver en mere overordnet styring af vej- og baneudbygningen.

Tirstrup bør udbygges

Bibeholdelse af Tirstrup Lufthavn i stedet for en ny lufthavn ved Thomasminde.

Ikke mange på Djursland har principielt noget imod flytningen af lufthavnen, og den lidt øgede transporttid fra f.eks. Grenaa er uden betydning.

Hvorfor så modstanden?

Mange føler, at man først tog vort lokale sygehus, tager man så Tirstrup Lufthavn, hvad bliver så det næste? bliver det togforbindelsen? For hver gang man skærer/flytter institutioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner væk fra Djurslandsområdet, er der mindre chance for udbygning af infrastrukturen i vort område.

Vi har på det seneste set nedskæringer i busforbindelser og anden offentlig transport og ender let i en nedadgående, selvforstærkende spiral.

Vi tror samtidig ikke på det prospekt der er fremlagt for Thomasminde Lufthavn, hverken hvad angår befolkningsunderlaget eller antal internationale ruter og dermed de opstillede vækst- og driftsbetingelser.

Man kan fra personkredsen bag Thomasminde-forslaget med lige så god ret sige det samme om vort forslag om en dybvandshavn ved Glatved.

Nu ser jeg ikke, at de to forslag nødvendigvis behøver at være i konflikt med hinanden. Vi kan måske i et vist omfang samarbejde og koordinere vore forslag, og det kunne jo ende med, at der i stedet for bygning af ny lufthavn blev tale om en udbygning af Tirstrup Lufthavn med den nødvendige infrastruktur samtidig med bygning af Glatved Havn.

Det kunne jo vise sig at det økonomiske afkast af en sådan løsning er mere attraktiv for de økonomiske bagmænd bag forslaget om bygning af en lufthavn ved Thomasminde.

Under alle omstændigheder har Thomasminde-gruppen en stærkere organisation, end vi har, og vi vil helt klart kunne lære noget af dem.

Kunne vi i et samarbejde finde den optimale løsning på såvel lufthavns-, havne-, og infrastrukturområdet, ville fejlinvesteringer kunne undgås og Århus' udvikling som metropol sikres samtidig med udviklingen i resten af regionen.

Væk med amterne

Iflg. JP Århus 15/8 synes amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, at det er sabotage at fjerne amterne.

Udemokratisk og en sabotage mod det danske sundhedsvæsen er de umiddelbare kommentarer fra Amtsborgmesteren til planerne om at nedlægge amterne og lade sundhedsvæsenet regionsstyre.

Og det skulle komme fra en amtsborgmester, der har stået i spidsen for en sygehusslagtning i Århus Amt hen over hovederne på befolkningen i de berørte områder.

Århus Amtsråds handlinger har til enhver tid været styret af, hvor man kunne hente flest stemmer, og da Djursland, Odder og Samsø er væsentligt tyndere befolket end Storårhus, har man ikke haft den tilstrækkelige vægt.

Ovennævnte er ikke kun gældende på sygehusområdet, men gælder for alle vitale områder så som udviklingen i infrastrukturen, uddannelsesområdet, kulturområdet, erhvervsudviklingen m.m.

Det er derfor ikke spor for tidlig at vi får skåret det unødvendige mellemled, der hedder amter, væk og får en mere enkel struktur.

Århus som gidsel
tirsdag 30. september 2003

Offentliggjort 30. september 2003 03:00

Århus som gidsel

Af Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i Århus Miljøgruppe M97

I dagspressen har vi på det seneste kunnet læse, at Århus Havn kræver yderligere landvindinger for at ville frigive de bynære havnearealer til byens anvendelse.

Allerede i 1996 forsøgte man som alternativ 5 i den famøse "masterplan" at sikre sig denne yderligere udvidelse. Det lykkedes ikke dengang, da masterplanens alternativ 4 var det, der blev godkendt af amt og kommune, og som vi borgere nu må leve med de negative konsekvenser af - uden de lovede arbejdspladser på havnen.

Store skader

Indtil videre har den vedtagne masterplans alternativ 4 medført, at Århus Havn har indkredset 180 hektar med store visuelle og miljømæssige skader på Århus til følge. Og havnen har fri råderet herover uden yderligere miljøvurderinger.

I øjeblikket er kun en mindre brøkdel af arealet opfyldt og taget i anvendelse til A.P. Møllers containerterminal. I lokalplanerne er der udlagt store arealer til en multiterminal, til flytning af containerterminalen i Nordhavnen og til en række langtidslejemål. Der er dog så vidt oplyst kun i mindre grad konkrete planer for anvendelsen af disse enorme arealer.

Konkrete planer

Nu forlanger Århus Havn så landvinding af yderligere arealer ud i bugten for at acceptere flytning af færgeterminalen.

At det ikke skulle være muligt at finde plads til en færgeterminal på de planlagte, ledige arealer, finder vi i M97 aldeles utroværdigt. Århus Havn skal kunne påvise meget konkrete planer for alle de ledige arealer, før det overhovedet kan komme til diskussion at udvide yderligere.

Der er åbenbart ingen grænser for Århus Havns arealgrådighed. Afpresningsmetoder går man i hvert fald ikke af vejen for. Hvordan kan vore folkevalgte politikere dog lade byen blive gidsel? Havnen er jo i princippet byens egen virksomhed, styret af vore politikere.

Stop det.

Containere skal sikres mod terror
fredag 19. september 2003

Offentliggjort 19. september 2003 03:00 i JP-Århus

Containere skal sikres mod terror

Af JENS KURT JØRGENSEN

Sikkerheden ved containere i Århus Havn skal skærpes, mener Toldvæsenet, der vil opstille mobile scannere til at afsløre bomber og våben. Havnen roser planen, men afviser at betale.

Indsatsen for at sikre Århus Havn mod terrorisme skal øges. Det mener en arbejdsgruppe under Told- og Skattestyrelsen, der er på vej med en indstilling til regeringen om de sikkerhedsinitiativer, der kan opfylde de skærpede internationale krav til sikkerheden.

'Vi overvejer en anbefaling om, at der blandt andet etableres mobile container-scannere i Århus Havn, hvor røntgenscannere kan kontrollere indholdet i containerne, herunder afsløre våben eller bomber om bord. Det nye udstyr vil være nødvendigt, hvis vi fra danske havne skal sende gods direkte til USA som følge af skærpede amerikanske sikkerhedskrav,' oplyser vicedirektør Erik Blegvad Andersen fra Told- og Skattestyrelsen.

Uran blev indsmuglet

I USA har man øget opmærksomheden over for danske skibe og sikkerhedsprocedurer, efter at en amerikansk TV-station forleden beviste, at man uantastet kunne indsmugle uran om bord på et containerskib fra A.P. Møller-rederiet Maersk Sealand.

De mobile scannere vil have en størrelse som et lastvognstog, og vil kunne affotografere én eller flere containere i samme arbejdsgang. I flere europæiske havne er disse scannere i brug, og udstyret koster fra 20 mio. kr. og opefter afhængig af størrelsen.

'Vælger politikerne at indkøbe scannerne, skal opgaven sendes i EU-udbud. Sådan er reglerne, og det kan tage tid. Men foreløbig er der ingen rederier, der sejler containere direkte fra en dansk til en amerikansk havn,' tilføjer Erik Blegvad Andersen.

Havnen: Staten skal betale

I Århus Havn hilser havnekaptajn Knud Erik Møller planen velkommen. Men han understreger samtidig, at det efter havnens opfattelse må være staten, der skal betale for sikkerhedsudstyret.

'Det er toldvæsenets ansvar, da det jo er dem, der gennemgår containerne, det kan vi ikke som havn blande os i. Så det må være de statslige myndigheder, der som andre steder skal betale for den øgede sikkerhed på dette område,' siger Knud Erik Møller.

Den internationale maritime organisation, IMO, har netop vedtaget det nye skibs- og havnesikkerhedskodeks, som skal træde i kraft fra juni 2004. Det betyder øget adgangskontrol til enkelte havneafsnit og forbedret elektronisk overvågning - krav, som Århus Havn allerede har opfyldt eller er i fuld gang med at opfylde.

jens.jorgensen@jp.dk

Megahavn ved Glatved
torsdag 18. september 2003

Offentliggjort 18. november 2003 03:00 i JP-Århus

Megahavn ved Glatved

Af Flemming Ejlersen, chefkaptajn, Stensballe Strandvej 199, Horsens

I JP ÅRHUS 9/11 havde Per Lund og Allan Tarp et indlæg om en ny mega containerhavn ved Glatved, der vil slå to fluer med ét smæk, nemlig:

At den vil give maksimal sikkerhed mht. terrorsikring.

At havnen med vanddybden, der er til rådighed, kan modtage næste generation containerskibe.

Ak ja, gid det hele var så let.

For det første er det svært at terrorsikre en containerhavn.

Der kan forholdsvist let opsættes et hegn rundt om, og der kan også posteres vagter og overvågning strategiske steder, men at undersøge godset kan volde problemer, uanset hvor i landet havnen er placeret.

Store ressourcer

Ligeledes vil det kræve endog meget store ressourcer at sikre mod uvelkomne (terror) fartøjer, som det vi så i Aden.

Her har Glatved vel nok en større risiko end f. eks. Århus Containerhavn.

For det andet kræver næste generations containerskibe (12.000 teus (20 fods container kapacitet), en dybgang ca. 17,1 meter. Her nærmer Glatved sig grænsen - og de gør de danske farvande sig i øvrigt også.

Men den pt. ultimative Mega carrier på tegnebrættet er "Malacca Max" modellen, der med en dybgang på ca. 21 meter kan medtage 18.000 teus.

Disse fremtidens store skibe vil selvstændigt medvirke til større varestrømme end i dag, da en nettopris for at få transporteret en 20 fods container fra europæisk hub til f. eks. en fjernøstlig hub bliver så minimal som ca. 250 US $.

Dette vil gøre innovationen af disse skibe meget stor.

Omkostningerne

Det springende punkt ved disse skibe er omkostninger til havne, hvoraf der kun er påtænkt én i Nordeuropa (Nieuwe Maasvlakte, Rotterdam), samt uddybningen af Suezkanalen, der pt. er uddybet til 17,7 meter. Her får Glatved som hub ikke én chance.

Min konklusion er, at Glatved i en årrække måske kan være i stand til at generere noget gods, men inden for et 10-år sandsynligvis vil være for lille til de store skibe.

Århus Havn har i perioden frem til bygning af disse skibe mulighed for at løfte feedertrafikken, der er relevant i området, og om vanddybden er 15 meter i Århus eller 17,7 i Glatved, gør ikke den store forskel set med mine øjne - og gør den det i andres, ja, så vil en uddybning af Århus Containerhavn og indsejling utvivlsomt være noget billigere end bygning af en helt ny havn med tilhørende infrastruktur i Glatved.

Ikke mere sand i havnen
søndag 7. september 2003

Offentliggjort 7. september 2003 03:00

Ikke mere sand i havnen

Af Hans Pedersen, Skt. Paulsgade 40 B, 3., Århus C, Århus Miljøgruppe/m97

I ET HJØRNE af Århus Havn ligger Slippen. Det kan lyde som et ydmygt sted, men dækker i alt 20.000 kvm. Århus Havn ønsker at fylde Slippen med sand for at udvide de havnearealer, der kan "anvendes til havneformål".

Spørgsmålet er: Hvilke havneformål drejer det sig om?

Er det Aarhus United (tidl. Aarhus Oliemølle), der skal udvides?

Eller en af foderstofvirksomhederne?

Eller noget helt tredje?

Århus Kommune er i færd med at udarbejde lokalplan for området omkring Slippen. Det er da fuldstændig barokt at udarbejde en plan efter, at området er fyldt med sand, hvormed en lang række muligheder er udelukket.

Stop

Netop nu er Bassin 1 fyldt med træskibe i anledning af Århus Festuge.

Selv samme bassin havde i dag været fyldt med sand, hvis ikke bl.a. Århus Miljøgruppe/m97 i sin tid havde påpeget det kortsigtede i den beslutning.

Stop opfyldningen af Slippen. Lav en plan, der angiver, hvor der skal være boligområder, hvor der skal være erhverv, der skal have plads til larm og forurening, og hvor der skal være aktiviteter på havnefronten.

Kort sagt: En vision for havnen og dens udvikling.

Andre er på vej
søndag 7. september 2003

Offentliggjort 7. september 2003 03:00 i JP-Århus

Andre er på vej

Men mange andre havne i Danmark arbejder åbenlyst eller hemmeligt med planer om husbådskvarterer:

København

I København er der planer om et pilotprojekt i Sydhavnen ved Nokken. Københavns Havn regnede med at kunne starte udlejningen af husbådspladser allerede i dette efterår, men protester fra kolonihavebeboerne i Nokken har fået kommunen til at stoppe planerne midlertidigt. En hidtil ukendt sikkerhedszone ved en gasledning, som fører direkte gennem det område, man havde tiltænkt husbådene kan også være en hindring for projektet.

Fra politisk side har man store planer om husbåde i hovedstadsområdet. De optimistiske tal lyder på op mod 1000 husbåde placeret flere steder på vandet i byen. Københavns Kommunes udkast til til kommuneplantillæg vedrørende husbåde i Københavns Havn er for øjeblikket i offentlig høring. Se mere på www.2kk.dk

Aalborg

Husbådsprojekt i Aalborg er stadig i sin vorden. Kommunen har en række ideer til, hvor man kan placere husbåde. I den kommende måned skal ideerne til debat. Den 18. september holder Teknisk Forvaltning offentligt debatmøde om emnet i Aalborg Sejlklub. Ifølge byplanlægger, John Simonsen, skal debatten være med til at afsløre, hvilken form for husbåde der skal præge havnemiljøet i Aalborg. Se mere på adressen: www.aalborg.dk

Århus

Århus Byråd vedtog i juli at åbne for husbåde i Århus Havn. Ingen konkrete planer er endnu fremlagt.

Kolding

I Kolding Kommune har der længe været fokus på et område syd for Kolding Erhvervshavn. Komiteen til bevarelse af en levende havn fremlagde denne sommer en ide-skitse udarbejdet af firmaet HUS-PÅ-VAND, som også har stået for husbådsprojektet i Halsskov Færgehavn. Skitsen viser et havneområde med en kunstig ø i midten omkranset af huse bygget på flydende betonelementer. Ideen har ikke været behandlet politisk og er foreløbig en del af debatten om udnyttelsen af tomme havnearealer i Kolding. Se mere på adressen www.husbaad.nu

Sønderborg

Tanker om husbådsområder i Sønderborg Havn har været fremme, men der foreligger endnu ingen offentlige planer om sagen.

Støtte til havneudvidelse
torsdag 4. september 2003

Offentliggjort 4. september 2003 03:00 i JP-Århus

Støtte til havneudvidelse

Af JENS KURT JØRGENSEN

Udvalget for teknik og miljø i Århus Amt ser med velvilje på planerne for at udbygge havnen i Grenaa, så den bliver mere konkurrencedygtig især med hensyn til modtagelsen af meget store skibe, som ellers bruger Århus Havn.

Amtspolitikerne skal i første omgang på et møde i dag se nærmere på en såkaldt VVM-redegørelse, der er en forudsætning for, at arbejdet kan gå i gang, og ifølge indstillingen til udvalget er der opbakning til planerne.

'En havneudvidelse i Grenaa er et forsøg på at styrke erhvervsudviklingen på Djursland, og alene af den grund er grundholdningen til havneudvidelsen positiv,' fremgår det.

jens.jorgensen@jp.dk

Leder: armlægning
mandag 25. august 2003

Offentliggjort 25. august 2003 03:00 i JP-Århus

Leder: Armlægning

Det er fristende at tage mellemarmen med i planerne om et helt nyt Århus med boliger, butikker og restauranter; som man efterhånden har det i enhver storby med respekt for sig selv. Også i verdens mindste.

Men det er trods alt havnen, der har været med til at give Århus dens position, og det er næppe langsigtet politik at stirre sig blind på midlertidig tristhed og for mange "Til leje" skilte på mellemarmen; for eksempelvis at ombytte havnerelaterede aktiviteter med ungdomsboliger.

Det er byrådets officielle politik, at nogle arealer tæt på byen skal være forbeholdt egentlige havneaktiviteter, hvilket også vil sige kontorer for speditører m.fl. Men enkelte politikere - især radikale - mener, at havnen er for dominerende, og at fremtiden ikke ligger i skibe, men i hangen til at leve i et nostalgisk sejlermiljø.

Der har allerede været optræk til konflikt om havneområdets udnyttelse, idet tunge firmaer frygter, at de mødes med stigende miljøkrav fra kommende naboer, der drømmer om dampfløjter og lugt af tjære - men som måske ikke kan vænne sig til containerbump og atmosfæren omkring foderstofsiloer og fabrikskorstene.

Den folkelige stemning i offentlighedsfasen af behandlingen af planerne for de bynære havneområdet var nærmest for livsstil på molerne og imod erhvervsvirksomhed ved vandet. Det er bl.a. blevet sagt, at havnen er en del af byen - ikke omvendt.

Nogle af talsmændene for ændring af vilkårene for brug af mellemarmen er ejendomsmæglere, der givetvis har fingeren på pulsen, men som nok også tænker meget i mulighederne her og nu.

Det er politikernes opgave at tænke langsigtet og at tage sig råd til at disponere med blik for kommende muligheder.

Planen for de bynære havneområder tænker 20-30 år frem i tiden. Havnen som virksomhed har også ret til at holde på sine arealer med henblik på nye virksomheder, der end ikke er tænkt på endnu. Det er bestemt heller ikke i århusianernes interesse, at kommende havnerelatertede virksomheder skal lægges ud på nye arme syd for Tangkrogen.

Direktør vil fastholde område til erhverv
fredag 22. august 2003

Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus

Direktør vil fastholde område til erhverv

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Det er de utidssvarende bygninger, der er årsagen til, at ingen havnevirksomheder har ønsket at slå sig ned på Mellemarmen mener havnedirektør.

Selv om langt den største del af bygningerne på Mellemarmen på Århus Havn står tomme, afviser havnedirektør på Århus Havn, Bjarne Mathiesen, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet.

Det sker efter at flere erhvervsejendomsmæglere i dag i JP Århus advarer Århus Kommune om, at bygningerne vil fortsætte med at stå tomme, hvis der ikke åbnes op for at bruge området til andre erhverv end de tunge havne-erhverv.

'At der er problemer med at leje bygningerne ud på Mellemarmen, er ikke ensbetydende med, at erhvervshavnen ikke har brug for arealet. Bygningerne er bygget til et andet formål, og alternativet er at fjerne dem og bygge nye, der passer til formålet. Min påstand er, at Mellemarmen er er et udmærket areal til erhvervshavn med god bassindybde og plads til en kran på den ene side,' siger Bjarne Mathiesen.

Bynære arealer

Han finder det samtidig problematisk, hvis grænsen mellem erhvervshavnen og de kommende bynære havnearealer bliver flyttet.

'For os er det vigtigt, at der er et sted, hvor der på den ene side tages hensyn til byen og på den anden side havnen. Hvis man flytter den grænse til et andet sted i havnen end Mellemarmen, vil det gå ud over et andet område og andre virksomheder. Og det er ikke rimeligt, bare fordi en bygherre har problemer med at leje nogle bygninger ud,' siger Bjarne Mathiesen.

Naturlig buffer

Det afviser Hans Vestergaard, ejendomsmægler ved ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard.

'Bassinet på den anden side af Mellemarmen er større end det foran ind mod byen og en mere naturlig buffer til erhvervshavnen, som kommunen kan sikre arbejdsro, ved at udarbejde en lokalplan, der siger at erhvervslivet på Mellemarmen skal kunne tåle for eksempel rystelser og støj,' siger Hans Vestergaard.

Et flertal i Århus Byråd fastholdt under en debat i byrådet onsdag, at Mellemarmen kun må bruges til havnebeslægtede erhverv, men spørgsmålet er sendt til behandling på et fællesmøde mellem økonomiudvalget og teknisk udvalg.

heidi.plougsgaard@jp.dk

Arm til leje
fredag 22. august 2003

Offentliggjort 22. august 2003 03:00 i JP-Århus

Arm til leje

Af VIBEKE SKOV

Mellemarmen på Århus Havn indgår ikke i planerne for udviklingen af de bynære havnearealer, men de mange tomme bygninger har fået Socialdemokratiet og de radikale til at foreslå, at området kunne bruges til andet end havneerhverv. JP Århus har været på besøg.

"Rekvisition" står der på det lille forlegne træskur langs flydedokkens gamle maskinværksted, men kontorstolen bag døren er forladt, og den gulnede kalender på væggen er gået i stå ved februar 1999. Heller ikke i bygningen overfor er der umiddelbart meget liv at spore. Den enlige potteplante ved skranken hos portvagten er visnet til ukendelighed, og man kan kun gisne om, hvordan brødet i posen fra Pariserbageriet har det. "Aarhus Flydedok" står der ganske vist stadig over indgangen, men det vil være ganske nytteløst at forsøge at råbe portvagten op gennem hullerne i den lille glasluge, for flydedokken har for længst forladt i disse bygninger på Mellemarmen på Århus Havn.

Nu er de til leje, forkynder store skilte rundt omkring i området.

Triste og tomme

En kop med størknet kaffe. En væltet ølflaske. Cigaretskodder. Henkastede papirer og åbne mapper på et bord: Selvom det nogle steder ser ud som om livet er gået i stå fra den ene dag til den anden, har alt liv nu ikke helt forladt dette sted, der ligger ganske få armlængder fra byens centrum. Yderst ude på Mellemarmen arbejdes der stadig med reparation af skibe, Marius Pedersens blå containere til industrirenovation skramler lystigt til og fra området, mens lagrene ved Aarhusegnens Andel på bedste vis bugner af fuldmodent korn.

Men erkendes må det, at en del af flydedokkens gamle bygninger står triste og tomme hen.

Forleden foreslog Socialdemokratiet og de radikale så, at man måske kunne opbløde reglerne omkring områdets anvendelse. Så også andre erhverv, end de der har med havn at gøre, kan slå sig ned i området.

Og skabe mere liv. En anden slags liv, måske.

Umiddelbart ville området have svært ved at score selv den mest undselige skønhedspris - alskens affald flyver på må og få rundt med vinden, bygninger forfalder og skriger på kærlige hænder - eller kort proces -, og det er unægtelig småt med blomsterkummer, prydbuske og kunstfærdig brolægning.

Kun de strideste vækster har kunnet slide sig op til en plads mellem sten, asfalt og gamle togskinner.

Og selvom udsigten mod byen vitterlig er ganske behagelig, så har i hvert fald én af de, der færdes dagligt i området svært ved at forestille sig Mellemarmen som et attraktivt område for andre end "havnefolk".

'Der er da ingen, der vil have kontorer op ad noget, der støver sådan,' lyder forklaringen fra den blåklædte mand, der et kort øjeblik forlader sin truck foran den store grå kornsilo inderst på Mellemarmen.

Han hedder Madsen og er også selv lidt støvet i ansigtet.

Det følger velsagtens med, når man arbejder for Aarhusegnens Andel.

Den rigtige udsigt

Men vil det støvede look også passe til andre erhverv, funderer vi sammen.

Til advokater og revisorer - for nu bare at tage et par enkelte eksempler på kontorfolk, der måske kunne have lyst til at flytte firmaet ned på havnen.

Hvem ved?

Måske skulle man spørge nogle af de "havnerelaterede" firmaer, der allerede har lejet sig ind i de tidligere flydedokbygninger - de kan umiddelbart tælles på en enkelt hånd.

Trods det øde vagtlokale viser det sig, at der faktisk stadig er liv hos portvagten - eller i hvert fald i den gamle - og nu renoverede - bygning, der tidligere rummede flydedokkens administration. Oppe på 2. sal holder shippingagenten Dasene Agencies A/S nemlig til i store lyse lokaler med fint, blankt træ på gulvene og et rigtig godt kig mod byen.

For nogle af medarbejderne i det mindste.

'Jeg ville da helst sidde på den anden side. De har jo den rigtige udsigt,' siger Mogens Klintemark, managing director i firmaet.

Han var ikke blandt de heldige, da der ved indflytningen for halvandet år siden skulle trækkes lod om kontorerne, så han må nøjes med at kigge over på den gamle maskinhal med dens gabende vinduer og trøstesløse murværk.

Den udsigt kunne han godt ønske sig forandret.

'Jeg så da gerne, at det blev lagt ned eller renoveret,' siger han og tilføjer, at han nu nok har vænnet sig lidt til synet.

'Det er en del af hverdagen.'

Men oppe fra mødelokalets terasse på 3. sal er der til gengæld en fin udsigt over både havnebassiner og by.

Og den udsigt kunne han da sagtens unde andre.

'Men der skal i hvert fald postes nogle penge i det. Jeg synes, at der skulle tages hårdt fat,' konstaterer Mogens Klintemark og kan ikke lade være med at sammenligne Århus med København, når det gælder nybyggeri.

'Der har været vist uhyggelig lidt fremdrift i Århus de seneste fem år. Vi burde kunne manifestere os lidt bedre.'

Hvad skal vi med slips

Shippingmanden ser nu helst, at området på Mellemarmen bevarer sin karakter som et havnemiljø. Med støj fra både måger, maskiner og mennesker, der arbejder.

'Men de kunne godt få ryddet lidt op,' siger han og kigger ned på kajen langs havnebassinet.

Rustent jern, affald, gamle brokker og skrammede containere fryder ikke blikket, men Mogens Klintemark forestiller sig, at det måske kunne blive et attraktivt og mere ryddeligt område, hvis der blev åbnet for almindeligt erhverv. At der ville blive investeret i at gøre det lidt pænere.

'Men så stiger huslejen jo nok også,' beklager han med et smil - trods alt.

Det med det pæne udseende og højere huslejer bekymrer ikke alle de, der arbejder i området.

Lidt længere nede på Mellemarmen har VVS firmaet Ludvigsen & Hermann lejet sig ind i en del af det tidligere flydedokbyggeri. Og tre af medarbejderne mener nu ikke, det behøver blive så meget pænere herude på Mellemarmen.

Snarere tværtimod.

'Hvad skal vi med alle de slips. Hernede har vi sorte fingre,' kommer det fra en af dem, mens hans grinende viser næverne frem og tilføjer

'Nej, ved du hvad. Vi er sgu' ligeglade.'

Århus havn styrer mod ny rekord
tirsdag 19. august 2003

Offentliggjort 19. august 2003 03:00 i JP-Århus

Århus Havn styrer mod ny rekord

Af JENS KURT JØRGENSEN

Sidste års stagnation i omsætningen af containere og gods på Århus Havn er i første halvår vendt til en markant fremgang. Nu venter havnen et større overskud end hidtil forudsat i budgettet.

Containeromsætningen på Århus Havn er steget med hele 11 procent i første halvår af i år, og meget tyder på, at havnen vil nå en rekordomsætning i år.

Det fremgår af de tal, havnebestyrelsen netop har fået præsenteret.

'De to terminaler i havnen har begge oplevet, at sidste års stagnation er afløst af vækst. Hvis stigningstakten fortsætter året ud, styrer vi mod en ny rekordomsætning på 440.000 enheder i år,' forudser havnedirektør Bjarne Mathiesen.

Voksende godsomsætning

Også godsomsætningen på havnen er som helhed er vokset.

'I de første seks måneder er der omsat 4,9 mio. tons, hvilket svarer til en stigning på to procent. Også flere års nedgang i omsætning af flydende produkter er stoppet i halvåret, og der har især været fremgang i omsætning af mineralske olier,' tilføjer Bjarne Mathiesen.

På bulkvarer er noteret en tilbagegang, hvilket tilskrives strukturomlægningerne i forbindelse med salget af foderstoffirmaet KFK.

'Men efter at Århusegnens Andel og Randers Energi har etableret sig på havnen, ventes der dog en stigning i de sidste seks måneder af året,' tilføjer havnedirektøren.

Investeringerne i nyanlæg på Århus Havn har udgjort 21 mio. kr. i halvåret. Heraf udgør betaling af sidste rate på den nye bugserbåd "Aros" en væsentlig post.

Men nye store investeringer i havnens udvidelse trænger sig på i de kommende år, fastslår havnebestyrelsen.

Nyt jernbanespor

En væsentlig investering vil her være nyt jernbanespor til Østhavnen, hvor Århus Havn bidrager med 65 mio. kr., hvilket er halvdelen af det samlede budget.

Samlet set kan ledelsen af Århus Havn glæde sig over, at den øgede aktivitet også smitter af på havnens regnskaber.

'Halvårsresultatet blev syv mio. kr. bedre end budgetteret, og der forventes derfor et resultat for 2003, som vil overstige de budgetterede 23 mio. kr.,' fastslår formanden for havnebestyrelsen, borgmester Louise Gade (V).

For byens borgere og brugere af havnearealerne er der også godt nyt på vej.

Adgang med ny stitunnel

I øjeblikket investeres der nemlig i en stitunnel under Grenåbanen, sådan at adgangen til Træskibshavnen og Fiskerihavnen bliver mere sikker.

I sammenhæng hermed vil der blive anlagt et nyt område ud i havnebassinet til brug for roklubberne og andre af havnens faste brugere.

jens.jorgensen@jp.dk

Ny havnedel kosteer udsigt
mandag 28. juli 2003

Offentliggjort 28. juli 2003 03:00 i JP-Århus

Ny havnebydel koster havudsigt

Af HEIDI PLOUGSGAARD og HENRIK VINTHER OLESEN

Planerne om en ny bydel på de bynære havne-arealer forudsætter, at færgetrafikken flytter ud på et nyt havneanlæg mod syd, og dermed forsvinder en del af havudsigten fra standen langs Kystvejen.

Udsigten til det åbne hav fra kysten langs Strandvejen bliver en del af prisen, hvis Århus Byråd gennemfører planerne om at omdanne den bynære havn til en ny bydel.

Dagen før politikerne i Magistraten godkender helhedsplanerne for den nye bydel står det nemlig klart, at ikke alene mangler politikerne fortsat at få finansieret den tunnel under Marselis Boulevard, der er en forudsætning for at kunne udvide østhavnen, så den nuværende bynære containerhavn kan flyttes.

Samtidig kræver en fuldstændig fredeliggørelse af de bynære havnearealer, at den nuværende færgeterminal, der betjener Mols-Liniens katamaranfærger, flyttes ud på et endnu ikke vedtaget havneanlæg syd for den nye containerhavn.

Stiltiende aftale om slottet

Anlægget skal bygges uden på den nye østhavn, som dermed udvides mod syd og derfor reducerer havudsigten fra land.

Ifølge JP Århus' oplysninger er der dog en stiltiende aftale om, at det nye havneanlæg ikke må kunne ses fra Marselisborg Slot, der er dronningens sommerresidens.

Hos miljøgruppen M97, der har kæmpet mod havneudvidelsen, siger formand Anders Petersen:

'M97 har ikke noget mod skibe, og færger er et naturligt indslag i en bynær havn, men at flytte færgehavnen vil fjerne noget af den udsigt, der gør Århus unik.'

Havnedirektør Bjarne Mathiesen understreger, at arbejdet med at omdanne de bynære havnearealer til en integreret del af byen kan sættes i gang inden såvel tunnel som ny færgehavn står klar.

'Men området bliver knapt så attraktivt, hvis der skal køre tung trafik igennem. Så presset for, at containertrafikken flyttes fra nordhavnen, kan hurtigt komme,' forudser havnedirektør Bjarne Mathiesen og pointerer, at hvis containertrafikken flytter, vil der hurtigt opstå et pres for at få flyttet færgetrafikken for helt at fredeliggøre de bynære havneområder.

'Det vil gøre det nødvendigt at udvide havnen yderligere for at gøre plads til færgetrafikken,' siger Bjarne Mathiesen.

Byplanrådmand og fungerende borgmester Poul B. Skou (K) ser gerne, at hele processen bliver fremrykket mest muligt.

'Og så er der et planlægningsmæssigt aspekt, vi skal have med, for der går let to til tre år med at lave undersøgelser og projektere færgehavnen,' siger Poul B. Skou.

I Bruuns skygge
fredag 23. maj 2003

Offentliggjort 23. maj 2003 03:00

I Bruuns skygge

Af Henning Wilcken, Strandparken 28, Århus C

Retningslinier for fremtidige voluminøse projekter efterlyses, så bygherrernes og arkitekternes forventninger fra starten kan blive realistiske

I DE seneste fem år har der tegnet sig et uhensigtsmæssigt mønster i politikernes håndtering af en række store byggesager i Århus, senest og mest iøjnefaldende illustreret ved beslutningen om opførelsen af Bruuns Galleri.

Typisk er et sådant byggeri blevet gennemført på trods af folkelig kritik, enten fordi bygherren har opnået tilsagn fra Århus Kommune, før lokalplanproceduren er afsluttet, eller fordi sagen på anden måde er nået til "point of no return". Eller - det skal indrømmes - fordi offentligheden til tider har været for længe om at komme i gang med debatten om kontroversielle projekter.

Lad os derfor snarest få fastlagt retningslinier for fremtidige voluminøse projekter, så bygherrernes og arkitekternes forventninger fra starten kan blive realistiske og ikke give anledning til modvilje á la Bruuns Galleri. Retningslinierne skulle foreslås af Århus Kommune og vedtages af byrådet efter en kort offentlig debat.

Fire markante tårne

Jeg tænker især på sådanne projekter, som vil blive synlige på større afstand; højhusbyggeri f eks.

Som det er nu, har vi inden for Ringgaden fire særligt markante tårne, som ved et fint tilfælde symboliserer hver sin væsentlige side af samfundslivet: Domkirkespiret - troen, Rådhustårnet - solidariteten, Statsbiblioteket - forskning og undervisning og Prismet - erhvervslivet. Nu kommer så Bruun's Galleri, og hvad det vil komme til at symbolisere, skal jeg ikke komme ind på her, men jeg synes ikke, vi skal have flere højhuse i den centrale del af Århus.

Uden for Ringgaden, eller rettere: på højderne bagved byen, ville højhuse ikke skade, men sammen med skovene mod nord og syd indramme byens store rum.

Vi må ikke glemme, at Århus er beriget med en helt enestående beliggenhed - i en bred dal, som åbner sig mod havet med udsigt til fjerne kyster.

Den skal bevares til fortsat glæde for os alle. Iøjnefaldende projekter bør derfor vurderes efter deres visuelle virkning i en lang fremtid, for begås der fejl, er skaden så godt som uoprettelig.

Virkelysten skal ikke bremses, men dens udtryk må ikke forringe andre, og måske mere væsentlige kvaliteter.

Leder: I Bruuns skygge
torsdag 10. april 2003

Offentliggjort 10. april 2003 03:00 i JP-Århus

Leder: Bruuns skygge

Nu er det vel ikke det eneste hårrejsende, at det rager højere op over kigget fra Ryesgade mod banegården, end bygherrerne bildte borgerne ind ved grundstensnedlæggelsen.

Det mest betænkelige ved sagen er, at man ikke mere tør regne med, at de politikere, der bestemmer for os, kan skelne regulære byggeplaner fra computerproduceret blændværk.

Det er især betænkeligt, fordi det er tekniske betegnelser i papirdyngerne og ikke forførende visualiseringer, der har juridisk gyldighed.

Århus Amts Natur- og Miljøkontor, der desværre har et meget stort ord at skulle have sagt i sager, som Århus Kommune burde kunne afgøre selv, har besluttet at se bort fra klager over, at byggeriet af det nye butiks- og oplevelsescenter ved Bruunsgade er langt mere dominerende i bybilledet, end computerproducerede billeder lod forstå i forvejen. Byggeriet er nemlig i overensstemmelse med den såkaldte VVM-redegørelses projektbeskrivelse.

Så hvis politikerne har godkendt gøgeægget ud fra kvoter og højder og ikke på grundlag af billeder, der lyver, er alt i orden. Så er det ikke byggekonsortiet NCC, man skal skyde på.

Nu har miljøgruppen M97 ganske vist foreslået, at der anlægges sag mod NCC med krav om fjernelse af byggeriets øverste dele. Begrundelsen er den forståelige, at hvis en almindelig husejer bygger højere end tilladeligt, må han pille det hele ned igen.

Men NCC har ikke overtrådt juridiske regler. Der er snarere tale om, at politikerne og deres embedsmænd har trådt på morallovene.

Byplanrådmand Poul B. Skou (K) siger, at de misvisende billeder, der gav et forkert indtryk af nybyggeriets sande højde, måske skyldes, at de sendte en meget lille fotograf i stedet for en høj.

Gad vidst, om afgørelsen havde været en anden, hvis den var truffet, efter at Skou afløste den nogle hoveder højere Hans Schiøtt?

Nu må byggeriet fuldføres, men for at gøre afbigt bør NCC forpligtes til at give alle århusianere adgang til at nyde kigget fra øverste etage.

Det er nemlig det eneste sted i Århus, hvor man i fremtiden ikke får den gode udsigt spoleret af synet af Bruuns Galleri.

Århus har plads nok
mandag 10. februar 2003

Offentliggjort 10. februar 2003 03:00 i JP-Århus

Århus har plads nok

Af Flemming Jessen, Strandborgvej 42, Risskov

Miljøgruppen M97 har tilsyneladende ikke det største kendskab til søfart, når den mener, at der bør anlægges en ny containerhavn ved Glatved, skriver Flemming Jensen. Hamburg ser ud til at suge trafikken fra Østersø-området til sig, og et andet dansk projekt er allerede gået i vasken.

MEDLEM AF miljøgruppen M97, Erik Djernæs, havde 30/1 et læserbrev i avisen med hovedbudskabet "Glatved i stedet for Århus".

Baggrunden er, at M97 mener, at containertrafikken fra Østersø-havnene og Tyskland vil stige eksplosivt, så en havn på størrelse med Hamburgs er nødvendig. Dette vil kræve store lagerfaciliteter og give en enorm følgeindustri.

M97 mener ikke, at der er plads nok i Århus Havn, så en udflytning til Glatved og bygningen af en motorvej dertil er nødvendig.

Hamburg Havn omsætter årligt godt fem mio. standardcontainere. Et tal, der langt overgår Danmarks samlede omsætning, der er på under en mio. Så M97 må mene, at det især er transittrafikken fra Rusland og de baltiske lande til den øvrige verden, der vil stige. En transithavn modtager containere via mindre skibe og sender dem videre med store skibe. Det giver ingen industri, ingen landtrafik og kræver ingen lagerfaciliteter.

Milliard-investering

Før M97 kan vente, at eventuelle investorer vil vove pelsen, må den fremlægge tal for, hvor stor en omsætning, der kan påregnes. Der er tale om en investering i milliardklassen.

Der er dog noget, der tyder på, at M97 ikke har det største kendskab til søfart.

Siden 1997 har Stigsnæs Innovators haft planer om at bygge en Baltic Gate-terminal ved den tidligere olieterminal ved Stigsnæs. Planen er at bygge en containerterminal med 18 m vanddybde og til en omsætning på fire mio. containere årligt. Det vil kræve en investering på godt fire mia. kr. Projektet er VVM-godkendt af Vestsjællands Amt og Skælskør Kommune i 2001.

Straks efter begyndte Stigsnæs Innovators sammen med Skælskørs borgmester at søge investorer, som man ventede at have på plads i begyndelsen af 2002. Men siden optakten har der ikke været noget fremme om projektet.

6/1 i år indviede Hamburger Hafen- und Lagerhaus-AG sammen med Combisped Lübeck en ny containerterminal i Lübeck med direkte jernbaneforbindelse til havnen i Hamburg.

Udbygger positionen

Med 12 daglige togforbindelser og en årlig kapacitet på op til 800.000 standardcontainere vil dette tiltag udbygge Hamburgs position som Østersø-regionens dominerende havn.

Et projekt med containerterminal ved Glatved er stort set svarende til projektet ved Stigsnæs, hvor det tilsyneladende ikke har været muligt at finde investorer.

Sandsynligvis fordi Hamburg allerede er i gang med at suge transittrafikken fra Østersø-regionen til sig.

Hvilken fremtid tror M97, at en stor containerhavn ved Glatved vil have på denne baggrund?

Forhåbentlig vil der - trods Hamburgs indsats - alligevel komme endda rigtig mange containere i transit fra Østersøen til Århus.

Sker det, er jeg helt overbevist om, at Århus Havn nok skal finde den nødvendige plads.

Mangel på vision om miljø
tirsdag 7. januar 2003

Offentliggjort 2. januar 2003 03:00

Mangel på vision om miljø

Torben Steiniche, overlæge, dr. med., Valbyvej 12, Århus C

I JP ÅRHUS kunne man 27/12 læse en fin artikel om Århus Havns visionære chef.

Der er dog et punkt, hvor havnechefens visioner ikke rækker. Det er, når havnechefen udtaler:

'Vi kan måske leve med andre trafikmodeller' (i stedet for tunnelen), og endvidere når havnechefen betegner omlægning af containergods fra skibe til togvogne som 'romantiske miljøforestillinger'.

Partikler

På side 5 i JP's hovedsektion kunne man samme dag læse en glimrende artikel af Lars From med overskriften: "Luften i Danmark ikke ren nok".

I denne artikel stod blandt andet følgende: 'Ifølge en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev grænseværdierne for indholdet af partikler sidste år overskredet på alle DMU's målestationer på de danske gader.'

Partikelforurening fra trafikken (specielt fra tunge dieselbiler) forårsager ifølge artikler i Ugeskrift for Læger formentlig for tidlig død for tusinder af danskere hvert år.

Netop fordi partikelforurening er så farlig, har EU indført meget skrappe grænseværdier. Disse begynder at træde i kraft fra 2005.

Dette vil formentlig betyde, at tæt lastbiltrafik ikke kan foregå gennem byområder.

Hvis havnens chef virkelig er visionær, burde han kræve, at der iværksættes en løsning, som sikrer miljøet og ikke kun stille sig tilfreds med 'andre trafikmodeller.'

En løsning, der sikrer miljøet, er af helt afgørende betydning for havnens fremtid.

Det er for nemt blot at afvise mulige løsningsforslag som romantiske miljøforestillinger.

Det haster

Det er ønsketænkning, hvis man tror, at Århus Havn kan eksistere, uden at der findes en trafikløsning, som ud over støj også tager hensyn til luftforurening, og det haster mere, end man tror, med at få etableret en sådan løsning. EU's nye miljølovgivning vil indenfor få år betyde, at bommen for tung lastbiltrafik på Marselis Boulevard går ned.

Århus Miljøgruppe M97.