|
-- kronikker, læserbreve. internt ..... |
||
|
Navigation: bl. efter person, emne, årstal |
Troværdighed Offentliggjort 28. oktober 2002 03:00 TroværdighedAf Anders Petersen, formand for Århus Miljøgruppe M97, Frederiksbjerg Beboerhus, Bygning C, Skt. Anna Gade 38-42, Århus C DET LYDER godt, at Hans Halvorsen mener, at Bruuns Galleri og andre erhvervsvirksomheder skal kunne have tillid til politikerløfter. Troværdighed mellem mennesker er nødvendigt i ethvert samfund - også mellem folket og de folkevalgte politikere - for jeg går da ud fra, at udsagnet også gælder for politikeres løfter til borgerne i Århus. Men hvad gør man, når løfter konflikter mod hinanden? I kommuneplanen lover politikerne, at Århus skal opbygge et vejnet, der 'leder uvedkommende og gennemførende trafik udenom byområdet og samtidig skaber gode adgangsforhold for trafik med ærinde i de centrale bydele'. Det løfte er i direkte konflikt med en rampevej til Frederiks Allé. Er det rimeligt som borger at skulle acceptere, at et løfte til Bruuns Galleri vejer tungere end løftet til borgerne. Hvor er troværdigheden henne?
Indsigelse lokalplan 649 M97 har den 1. oktober 2002 fremsendt følgende indsigelse mod Lokalplan 649: ------------------------------------Århus, den 1. oktober 2002 Stadsarkitektens Kontor Byplanafdelingen Rådhuset 8100 Århus C -------------------------------------------------------- Indsigelse mod forslag til Lokalplan 649 - ny bygade i banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro Undertegnede ønsker herved at gøre indsigelse mod ovennævnte lokalplanforslag. Borgerne har trods gentagne opfordringer endnu ikke fået oplysninger om, hvilke væsentlige fordele der er ved at gennemføre projektet som beskrevet. Og da forslaget er meget dyrt og samtidig medfører en lang række ulemper for borgerne i den centrale del af Århus, bør det forkastes. Den ideelle løsning vil være at afvente den trafikplan for Århus, som skal behandles i 2003. Man vil på det tidspunkt bedre kunne bedømme, i hvilket omfang der efter ibrugtagningen af Bruuns Galleri er brug for en aflastning af de eksisterende veje. Det er oplyst, at ejeren af butikscentret ikke er blevet lovet — og heller ikke har ønsker om — en bestemt trafikløsning. En anden mulighed er at vælge den såkaldte Ankersgadeløsning og føre den nye byvej under Frederiks Bro og fra banegraven op til Ringgaden ved Ankersgade. En sådan løsning vil betyde, at • trafikken til og fra Bruuns Galleri ledes uden om bymidten • miljøbelastningen (støj, luftforurening mv.) bliver mindst mulig • politikernes planer om en fredeliggørelse af Frederiks Allé vil kunne gennemføres • det grønne miljø omkring Hallssti bevares • banegraven som et enestående landskabeligt element i byen bevares nogenlunde intakt, og • der tages størst muligt hensyn til de bløde trafikanter og til trafiksikkerheden. Af ulemper ved den foreslåede rampevej kan nævnes: 1) vejen løser if. de foreliggende oplysninger ingen problemer, som ikke kan løses bedre og billigere på anden vis 2) vejen foregriber den samlede trafikplan, som nu endelig forventes udarbejdet. Ingen kan vel forestille sig, at vejen — som foreslået af rådmand Poul B. Skou — vil blive fjernet igen? 3) rampevejen med en forlængelse (den såkaldte stolpevej) til godsbanearealet er et langt dyrere projekt end Ankersgadeløsningen og naturligvis en kæmpeudgift i forhold til en foreløbig 0-løsning, hvor man afventer åbningen af Bruuns Galleri og ser, om der overhovedet er behov for yderligere veje 4) trafikken gennem bymidten vil blive forøget i urimelig grad 5) støj- og luftforurening mv. øges kraftigt. Det ser allerede med den nuværende trafikbelastning ud til at blive umuligt at overholde vedtagne krav fra EU, krav som skal overholdes. Det kan desuden nævnes, at det i flere seriøse rapporter er påvist, at ekstra luftforurening fører til ekstra dødsfald og til ekstra luftvejssygdomme i chokerende omfang. Det nuværende bælte af høje træer langs Hallssti opsuger i høj grad støj- og luftforurening fra banegraven og beskytter på den måde bl.a. beboerne på de veje, der støder op til Hallssti 6) rampevejen medfører langt farligere forhold for de bløde trafikanter, og i det hele taget bliver trafiksikkerheden dårligere. Dette er i modstrid med intentionerne i Kommuneplanen 7) Frederiks Allé, som allerede i dag er overbelastet, vil — trods intentioner om det modsatte — blive rammen om et trafikkaos af voldsomme dimensioner. Der er da også fra politiets side gjort indsigelse mod den foreslåede løsning. Politiets indsigelse blev ganske vist på et tidspunkt trukket tilbage, men der blev ikke nævnt nogen nærmere begrundelse, og det oplystes, at indsigelsen evt. ville blive genfremsat 8) Hallssti-miljøet vil blive ødelagt og erstattet af en strømlinet cykel- og gangsti samt ny beplantning, som ikke på nogen måde vil kunne erstatte det nuværende grønne bælte, der modsvares af et tilsvarende bælte på den anden side af banegraven 9) banegraven vil blive stærkt forandret. Det er på borgermøder og i talrige læserbreve mv. påpeget, at banegraven, som den ser ud i dag, er et enestående element i Århus, som bør bevares. Af disse grunde — og talrige andre, som har været fremført i løbet af debatperioden — bør lokalplanforslaget forkastes. Der gøres opmærksom på, at der på debatmødet på Rådhuset den 23. september 2002 om godsbanearealet fremkom adskillige opfordringer til at forkaste forslaget, selv om mødet ikke direkte vedrørte rampevejen. Disse opfordringer bør indgå i den samlede mængde af indsigelser. Med venlig hilsen Århus Miljøgruppe M97 v/formand Anders Petersen Birketinget 10 8000 Århus C
Trafikløsning til Århus havn Vi har stadig brug for en trafikløsning til Århus Havn. Af Torben Steiniche, Bestyrelsesmedlem af Århus Miljøgruppe M97, Valbyvej 12, 8000 Århus C. Præcist for et år siden (juni 2001) kunne man i adskillige artikler i Århus Stiftstidende læse at "Ny havn skyld i fire dødsfald om året". Disse artikler fokuserede på den alvorlige forurening som lastbilstrafikken til Århus Havn forårsager og de alvorlige konsekvenser dette har for beboerne langs indfaldsvejene til Århus Havn. Artiklerne blev fulgt op af en leder som krævede handling. I de sidste uger har vi igen i adskillige artikler læst at trafikproblemerne til Århus Havn nemt kan løses blot ved simple støjdæmpende foranstaltninger, og disse artikler følges nu op af en leder, som opfodrer politikerne til at slå koldt vand i blodet. Som læser, der er i stand til at huske blot en smule tilbage i tiden, står man undrende tilbage. Hvilke oplysninger sidder Århus Stiftstidende inde med, som gør at luftforurenings-problematikken nu ikke længere eksisterer. Har man i det forløbne år på mirakuløs vis været i stand til at finde løsninger på dette alvorlige problem og i så fald hvilke ? Der er faktisk kommet nye oplysninger frem i løbet af det sidste år. I det anerkendte amerikanske lægetidsskrift JAMA blev der i marts i år offentliggjort en artikel omfattende 500.000 personer med en observationsperiode på 16 år. Her fandt man en klar sammenhæng mellem på den ene side død forårsaget af lungekræft og hjertekarsygdomme og på den anden side luftforurening med små partikler. Disse små partikler stammer hovedsagelig fra trafikken specielt dieselbiler. Artiklen viste også at disse partikler er langt farligere en hidtil antaget. Omsat til danske forhold forårsager trafikrelateret forurening op mod 1500 for tidlige dødsfald om året mod tidligere antaget 500. Man har måske fæstet sin lid til, at indførelse af partikelfiltre på dieselbiler kunne løse forureningsproblemet. I juli 2001 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat under trafikministeriet en rapport, som konkluderede at gevinsten ved indførelse af filtre på tunge dieselbiler er højst tvivlsom. Den 27. februar 2002 afviste trafikminister Flemming Hansen (K) et forslag fra Kristeligt Folkeparti om indførelse af filtre på dieselbiler med henvisning til administrativt bøvl, konkurrenceforvridning i forhold til udenlandske lastbiler og de store omkostninger - der vil løbe op i omkring tre milliarder kroner. Indførelse af partikelfiltre synes således at have lange udsigter, og man kan stadig betvivle disses effektivitet i forhold til at fjerne de ultrasmå partikler, som desværre også er de farligste. En acceptabel trafikløsning til og fra Århus Havn bør fokusere på følgende: Luftforurening, trafikstøj, trafiksikkerhed og vibrationer. Med henvisning til ovenstående synes jeg Århus Stiftstidende skylder sine læsere en forklaring, hvis avisen stadig skal fremstå som en troværdig informationskilde.
Ankersgadeløsningen Ankersgadeløsningen den mest oplagteAf Anders Petersen, Formand for Århus Miljøgruppe M97, Frederiksbjerg Beboerhus, Bygning C, Skt. Anna Gade 38-42, 8000 Århus C FOR FÅ ÅR siden var byrådet indstillet på, at et havnebassin ud for toldbodsbygningen skulle fyldes op midlertidigt. Det var absolut nødvendigt, mente man. Positivsidens argumenter lød lovende. Negativsiden blev nedtonet. Heldigvis blev denne 'hovsa-løsning' ikke gennemført (bl.a. takket være en gruppe arkitekter og M97), og det har senere vist sig, at det heller ikke var nødvendigt. I dag vil være svært at finde nogen, som vil gå ind for forslaget. Nu anbefaler rådmand Poul B. Skou, at byvejen midlertidigt føres op til FrederiksBro. Plus-argumenterne er bl.a., at så kan den lovede byvej være klar til indvielsen af Bruuns Galleri, og at planlæggerne, politikerne og byens borgere kan få tid til at diskutere de fremlagte alternativer i god ro og orden. Det lyder meget smukt og giver det islæt af demokrati og indflydelse, som borgerne har efterlyst og det nye byråd lovet. Men igen er forslagets negativ-side nedtonet. Ikke et ord om effekten på Frederiksallé området og den indre by, som i forvejen er belastet af trafik, støj og luftforurening. Det er trods alt 10.000 biler i døgnet, vi taler om. Da midlertidige løsninger har en tendens til at blive vedvarende, må vi på det kraftigste advare mod forslaget. Hvis byvejen midlertidigt skal føres op til Frederiks Allé, må man gå ud fra, forslagsstillerne mener, at vejen efterfølgende kan føres under Frederiks Bro for at blive forbundet med Ringgade-systemet ved Ankers Gade. Vi har i M97 undersøgt sagen, og der er efter vor bedste overbevisning intet teknisk til hinder for at bygge en ca 8 meter bred vej ad den nævnte rute. Hvorfor dog ikke vælge denne løsning allerede nu? Det er den billigste, den giver de færreste negative effekter på bebyggelser og trafikbelastning af den indre by. Desuden lever den op til kommuneplanen, ifølge hvilken Århus skal opbygge et vejnet, der 'leder uvedkommende og gennemførende trafik udenom byområdet og samtidig skaber gode adgangsforhold for trafik med ærinde i de centrale bydele'. Nej siger rådmanden, for denne løsning kræver en VVM-undersøgelse. Desuden fremfører vejplanlæggere, at der bliver problemer med DSB mm.mm. Kære politikere. Der er allerede bygget bro mellem to fløje i byrådet. Ango Winter (S) og Niels Brøchner (V) går ind for Ankers Gade løsningen. Gå med i det brobygningsarbejde. Krags gamle udsagn 'Man har et standpunkt, til man tager et nyt', er ikke udtryk for vankelmodighed, men en erkendelse af at tidligere standpunkter ikke skal fastholdes, hvis nye argumenter og sund fornuft taler imod det. Lad det nye byråds varemærke være: Ingen hovsa-løsninger!
Hold byvejen i banegraven Offentliggjort 28. marts 2002 01:00 i JP-Århus Hold byvejen i banegravenAf Jan Balling, konsulent og billedkunstner, Istedgade 27, Århus C Beboerforeningen på Frederiksbjerg har sammen med en række andre grupper i forbindelse med Bruuns Galleri foreslået en trafikløsning, der både tilgodeser trafikken og miljøet, og som samtidig bevirker, at Frederiks Allé bliver mere fredelig. ÅRHUS STÅR over for mange store trafikopgaver, og det er nødvendigt at prioritere opgaverne. Trafikplanlægningen bør derfor tilrettelægges, så byen ikke afskærer sig fra rigtige og miljøforsvarlige løsninger i fremtiden. Den foreslåede opkørsel til Frederiks Bro gør det modsatte. Der er brug for en fremtidssikret trafikløsning omkring Bruuns Galleri - og det haster. Beboerforeningen på Frederiksbjerg har i samråd med Århus Midtbys Beboerforening, Miljøgruppen M97, Foreningen Levende By og de handlende foreslået en løsning, der på samme tid tilgodeser trafikken, miljøet og muliggør en fredeliggørelse af Frederiks Allé. Den løsning beder vi politikerne overveje meget nøje. Problemer Den foreslåede vejløsning med stolpevej og opkørsel til Frederiks Bro rummer mindst seks afgørende problemer: 1. Den gør Frederiks Allé til en gennemfartsvej. 2. Den forhindrer en fredeliggørelse af Frederiks Allé 3. Den er til skade for de handlende i Frederiks Allé 4. Den øger støj- og miljøproblemerne væsentligt på Frederiksbjerg. 5. Den blokerer for fremtidige miljørigtige løsninger. 6. Den skaber kødannelse og afviklingsproblemer bl.a. for bustrafikken. Forslag til løsning Del trafikløsningen med byvejen op i tre faser: Fase 1. Vejen i banegraven føres under Frederiks Bro op til Ringaden ved Ankergade. Det holder trafikken i banegraven. Fordeler den gennemgående trafik syd- og vestfra via Ringgadenettet. Trafikken til Bruuns Galleri, parkering ved banegården, strøget m.m. skal ikke gennem Frederiks Allé. Frederiks Allé kan fredeliggøres fra Harald Jensens Plads, med beplantning, torvedannelse og bedre parkeringsmuligheder, som det også er de handlendes ønske. Fase 2. Vej til godsbanearealet kan etableres via tunnel under skinnerne - hvis der er behov . Først når godsbanearealets fremtid er planlagt kan trafikbehovet reelt gøres op. Denne løsning blokerer ikke for en tunnelløsning med forbindelse til Frichsvej. Fase 3. Evt. fortsættelse til Åhavevej . Denne løsning holder muligheden åben for en forlængelse helt ud til Åhavevej, der giver direkte forbindelse til den sydlige motorvej. Økonomien Vejen til Ankersgade er en billig løsning. Opkørslen her er ikke nær så kompliceret som ved Frederiks Allé. Desuden er der allerede etableret kryds, og udgifter til støjdæmpning bliver mindre. Den samfundsmæssige besparelse ved mindre forurening og færre trafikuheld, bør vel også tælle med. I en tid, da der skal prioriteres i kommunens trafikprojekter, er det samlet set en økonomisk forsvarlig løsning. Tiden Løsningen kan realiseres, så den er klar, når området omkring Bruuns Galleri er helt udbygget - og i hvert fald inden for rammerne af den regionplan, som kommunen er underlagt. Øget trafik vestfra Lukningen af Åboulevarden har skabt øget pres på den vestvendte trafikadgang til byen, og efter udbygningen af arealet omkring Bruuns Galleri bliver det kun større. Der har derfor længe været behov for en løsning, der kan klare den vestfra kommende trafik ind til byen. Det problem løser den foreslåede opkørsel til Frederiks Allé ikke. Det gør en opkørsel ved Ankersgade derimod, og den kan samtidig betjene den sydfra kommende trafik uden at den skal igennem Frederiks Allé. Den vil også aflaste Vester Allé og Sønder Allé. Denne etape-løsningen betyder at: Man kobler den gennemgående trafik til ringvejsnettet og holder den væk fra tætbeboede boligområder. Man skåner miljøet på Frederiksbjerg og sparer penge til støjdæmpende foranstaltninger - Frederiks Allé kan igen blive en attraktiv handelsgade. Man undgår den uheldige stolpevej. Man muliggør en fornuftig busafviklingen i Frederiksgade. Gennemkørslen i Ankersgade vil blive mindre. Mulighederne for de fremtidige trafikløsninger i forhold til bl.a. godsbanearealet holdes åbne. Miljøet Opkørslen til Frederiks Bro vil foruden de omtalte trafikale problemer også give en øget miljøbelastning - ikke alene i krydset ved opkørslen, der liggger klos op af høje karrébebyggelser, men i hele Frederiks Allé pga. den øgede trafik. Det betyder mere støj- og luftforurening samt flere trafikuheld. Frederiks Allé bliver i endnu højere grad en barriere, der deler Frederiksbjerg. Med vejen i banegraven holdes både støj- og luftforurening nede, og de bløde trafikanter skånes. Ved opkørslen i Ankersgade er der betydelig længere til tæt beboelse. Æstetikken Såvel opkørslen til Frederiks Bro som stolpevejen vil fremstå som æstetiske fejlgreb. Det vil være et visuelt overgreb på Frederiks Bro og det omliggende areal, og det vil ødelægge et historisk og markant bymiljø. At føre vejen under broen vil i æstetisk sammenhæng afgjort være den rigtige løsning. Lad derfor den aktuelle lokalplan blive i skuffen, og giv Århus en miljørigtig og fremtidssikret løsning.
Same Procedure The same procedure ...?Af Aase Sinding Kjær, Medlem af bestyrelsen for Århus Miljøgruppe M97, ask99@mail.tele.dk If. Århus Stiftstidende den 3. marts 2002 arbejder et særligt (og hemmeligt!) udvalg p.t. med planer om at bygge en platform, "Dækket", over togskinnerne ved banegården. Her vil man etablere et nyt trafikcenter for busser og rutebiler. Løsningen er meget dyr, men det synes ikke at bekymre udvalget, for som en kilde har betroet avisen: "der frigøres så store arealer, der kan kommercialiseres af DSB og kommunen, at det kan betale mere end ekstra-udgiften." Det fremgår af avisen, at kommunen kan "sælge hele den gamle rutebilstation. Et kendt dansk entreprenørfirma skal have budt et to-cifret millionbeløb alene for byggeretten, og der går rygter om både kursuscenter, boliger og kontorer på den store flade, hvor rutebilerne i dag holder parkeret. DSB kan også sælge en masse, nemlig store arealer langs Ny Banegårdsgade." Der fortsættes: "… både i Magistratens 2. Afdeling og hos DSB Ejendomme er man helt sikre på, at der bliver masser af penge til overs, når man slipper det private erhvervsliv — eller for den sags skyld fagbevægelsen og pensionskasserne — løs." Arealet fra den gamle rutebilstation skal altså sælges til højstbydende, som dermed får afgørende indflydelse på, hvad og hvordan der skal bygges på dette centralt beliggende sted. Lyder det i betænkelig grad som en melodi, borgerne i Århus har hørt før? Var det ikke den samme fremgangsmåde, kommunen brugte, da planerne om Bruuns Galleri, Prismet, Langelinieparken og mange andre projekter blev til? Nemlig, at man hver dag spændt kigger i postkassen efter nye tiltag, som entreprenørfirmaer og andre mener, at de helt privat kan have glæde af at investere i, uden at der et øjeblik tænkes på en overordnet by- og trafikplanlægning, på behov, på arkitektonisk kvalitet eller andre åbenbart kedelige og besværlige emner? Hvis ikke jeg (og mange andre) husker helt galt, har kommunen efterfølgende indrømmet, at man skulle have gjort meget mere ud af at inddrage borgerne, inden man gav grønt lys for Bruuns Galleri. Man gik endda så vidt som til at love, at proceduren ikke skulle gentage sig. Har man glemt dette løfte, eller er der noget avisen eller dens kilder helt har misforstået? Må vi bede om et hurtigt dementi fra kommunen, hvoraf det klart fremgår, at man selvfølgelig vil inddrage borgerne i planlægningen vedr. dette areal midt i byen? Og at man før noget andet vil sørge for, at den overordnede planlægning er på plads? Måske kunne det denne gang lykkes at bygge i en standard, som hæver Århus over provinsbystadiet?
Referat af Generalforsamling Ordinær generalforsamlingi foreningen Århus Miljøgruppe M97 afholdtes den 26. februar 2002 kl. 19.30 i Frederiksbjerg Beboerhus. Der var mødt 15 medlemmer. Valg af dirigent Hans Pedersen valgtes som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Formandens beretning om foreningens virksomhed i 2001 Formanden, Anders Petersen, aflagde beretning. Beretningen toges til efterretning. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens regnskab for 2001 Regnskabet blev gennemgået og godkendtes herefter. Behandling af forslag fra bestyrelsen og fra øvrige medlemmer Ingen forslag. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for regnskabsåret 2002 Det fremlagte forslag til budget godkendtes. Kontingentet for 2002 fastsattes til 100 kr. Valg til bestyrelsen af 3, 5 eller 7 medlemmer samt 2 suppleanter Til bestyrelsen genvalgtes følgende: Anders Petersen, Birketinget 10, 8000 Århus C Henning Wilcken, Strandparken 28, st.tv., 8000 Århus C Stig Berthelsen, Helgesvej 5, 8230 Åbyhøj Torben Steiniche, Valbyvej 12, 8000 Århus C Ole Fenger, Kildegården 15, 3. tv., 8000 Århus C Aase Sinding Kjær, Strandparken 2, st.tv., 8000 Århus C. Endvidere valgtes: Erik Djernæs, Tranebærvej 46, 8220 Brabrand. Kamille Bjørn Rohde ønskede ikke genvalg. Som suppleanter valgtes: Peter Andreas Ebbesen, Otto Bentzons Vej 23, 2. tv. (1. suppleant) Per Engbirk, Studsgade 3, 8000 Århus C. Valg af revisor samt revisorsuppleant Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8210 Århus V, genvalgtes som revisor. Kamille Bjørn Rohde, Lundingsgade 5, 4., 8000 Århus C, valgtes som revisorsuppleant. Eventuelt Der holdes fremover møde hver tirsdag i ulige uger. Møderne holdes kl. 19.30 i Frederiksbjerg Beboerhus. Næste møde holdes den 12. marts 2002. Foreningen har nu følgende adresse: Århus Miljøgruppe M97, Frederiksbjerg Beboerhus, bygning C, Skt. Anna Gade 38-42, 8000 Århus C. Generalforsamlingen hævet. Århus, den 27. februar 2002 Som dirigent: H. Pedersen |
|
|
Århus Miljøgruppe M97. |