M97 nyhedsbreve indeholder foruden kopier af læserbreve, kronikker mv. sendt til byens aviser også indlæg sendt direkte til disse spalter som fx. indkaldelse til og referat af generalforsamling.

Du er som læser også velkommen til at sende bidrag.

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Centrum for industri
søndag 23. december 2001

Offentliggjort 23. december 2001 01:00 i JP-Århus

Af Lasse Bøttcher, næstformand, Metal Århus

Med risiko for at blive kategoriseret som tilhørende de dårligst uddannede i Århus, svarer Metal Århus' næstformand på et indlæg, som han synes er præget af floskler og uvidenhed om industriarbejdspladserne.

I ET DEBATINDLÆG af afdelingschef Stig Berthelsen og forskningsadjunk Sebastian Frische, i JP Århus 18/12, hudflettes Flemming Knudsens analyse af valgresultatet med en række angreb på byrådets partier om den hidtidige førte politik om, at Århus også i fremtiden skal være centrum for traditionel industri og godstransport.

Med floskler om, at det samlede byråd har manglet følelse med byens behov og en forståelse af, at Århus er en by i udvikling postuleres det, at den samlede udbygning af havnen ikke gavner eksempelvis en 55-årig arbejdsløs maskinarbejder.

Det anføres endvidere i indlægget fra de to universitetsfolk, at det burde være klart for de fleste, at industri er et område, der i fremtiden kommer til at beskæftige langt færre danskere - såvel at produktionsomkostninger og automatisering medfører et faldende behov, for som det udtrykkes nedladende med manuelt arbejde. - Og, for at det ikke skal være løgn, fastslår de to universitetsforskere med belæst tyngde, at de yngre generationer ikke vil være industriarbejdere, fordi de fleste unge ganske enkelt er for veluddannede.

Som det anføres - jo mindre vi satser på industri i Århus, des mindre sårbare er vi for konsekvenserne af denne trend.

Foragt

I det vise forskningsmiljø sammenfattes disse påstande med, at vi så samtidig undgår industriens skadevirkninger på miljøet og gør Århus mere attraktiv for såkaldte moderne igangsættere og deres arbejdskraft.

Forskerne på "bjerget" håber endvidere, at den nye borgmester vil vise sig som en nytænker og erkende, at fremtidens Århus ikke bygges på stål og beton, men, som det udtrykkes, på fantasi og viden, der er grundlaget for moderne erhverv, uddannelse, miljø og kultur.

Med risiko for at blive kategoriseret tilhørende de dårligst uddannede i Århus må det være på plads at imødegå denne lange række af påstande, der bærer præg af såvel utallige floskler som afgrundsdyb uvidenhed om industriarbejdspladserne i Danmark.

I Metal Århus er vi naturligvis opmærksomme på de grupper, der hellere havde set Århus Havn erstattet af parkanlæg med grønne træer, fremfor et fuldt udbygget havneanlæg med beskæftigelse til tusindvis af LO-lønmodtagere - herunder den såkaldte 55-årige arbejdsløse maskinarbejder.

De to universitetsforskeres foragt for industriarbejdspladser retfærdiggøres tilsyneladende ved en udokumenteret påstand om, at der i Århus Kommune arbejder over 12.000 mennesker i IT-virksomheder.

Der arbejder formodentlig langt flere med IT, hvis der til disse såkaldte veluddannede IT-medarbejdere tillægges de "knap" så veluddannede smede, mekanikere, SID'er, HK'er og andre, der i adskillige år har været en del af den teknologiske virkelighed, der åbenbart er røget forbi nogle af forskningsmiljøerne i det intellektuelle centrum på byens internationale, kendte universitet.

Vi er under alle omstændigheder en del, der er taknemmelige for, at Århus Kommune ikke alene skal finansieres af IT-virksomheder. Som bekendt kan den slags tilgodehavender ikke hentes i Lønmodtagernes Garantifond.

I Metal Århus er vi knap 10.000 medlemmer. Det karakteristiske for vores område er, at der er så mange små og mellemstore virksomheder. Det har aldrig ligget til os at være maskinstormere - det var jo os, der byggede maskinerne.

I dag indtager medlemmerne af Metal Århus (de knap så veluddannede) ikke blot en plads ved kontrolpanelerne til den nyeste teknologi, vi er med til at bygge dem og ikke mindst vedligeholde dem.

Der, hvor elektronik og IT overtager mekanikkens funktioner, er det stadig metalarbejdernes job i industrien at sørge for, det fungerer rigtigt og korrekt. Det er muligt, at der også i dagens Danmark findes kredse, der stadig opfatter metalarbejderen i industrien med en hammer og en ambolt.

Fremtidig udfordring

Vi har i Metal Århus for mange år siden erkendt, at der i sammensmeltningen af ældgammelt håndværk med morgendagens teknologi ligger en fremtidig udfordring for metalarbejderen langt ind i det 21. århundrede.

I Metal Århus bliver vi derfor nødt til at sige - kontant og inderligt: Århus har hårdt brug for industriarbejdspladser. Uden industriarbejdspladser - ingen eller meget få IT-virksomheder.

Vi anser derfor udbygningen af Århus Havn og satsningen på godstransporten som en gave til Århus by - såvel de tusindvis der har deres daglige arbejde på disse områder, som de ligeså mange tusinde i det intellektuelle centrum, der bliver aflønnet af de samme mennesker.

Velkommen til virkeligheden
tirsdag 18. december 2001

Velkommen til virkeligheden, Knudsen

Af Stig Berthelsen, afdelingschef, Helgesvej 5, Åbyhøj, og Sebastian Frische, forskningsadjunkt, Nor

Flemming Knudsen har givet Nyrup skylden for Socialdemokratiets valgnederlag i Århus, men man har manglet følelse med byens behov og en forståelse af, at Århus er en by i udvikling.

AFGÅENDE borgmester Flemming Knudsen giver i et interview 29/11 sin forklaring på sit og Socialdemokratiets valgnederlag ved byrådsvalget i Århus. Ifølge Flemming Knudsen var det Nyrups folketingsvalg, der ødelagde det hele, da folketingsvalget trak en masse unge studerende - der "ikke har noget forhold til lokalpolitik", og som "normalt ikke møder op til byrådsvalget" - til huse.

Disse "nye studerende" - Flemming Knudsen har hørt tallet "28.000-29.000" - som er kommet til byen efter sommerferien, har simpelthen stemt Louise Gade i borgmesterstolen.

Knudsens forklaring er altså, at små 30.000 studerende har invaderet Århus i løbet af et par måneder og afsat byens traditionelle ledelse, hjulpet af Nyrups tripelvalg.

Selvfølgelig er det helt forkert.

Tallene, Knudsen har hørt, er måske et skøn over byens totale antal studerende, og de er ikke kommet "over night", men er tværtimod kommet til byen gradvist siden begyndelsen af forrige århundrede takket være først og fremmest etableringen i 1928 af Aarhus Universitet, der i dag har ca. 20.000 studerende. At det for Knudsen og Socialdemokratiet virker, som om 30.000 studerende pludselig er dukket op, siger desværre mere om de århusianske socialdemokraters verdensbillede end om verdens virkelige tilstand.

Rigdom på viden

For på trods af den forandring, Århus har gennemgået, fra handels- og industriby til noget af det nærmeste, Danmark kommer på en decideret universitetsby med et nyt spirende, vidensbaseret erhvervsliv, så har socialdemokraterne i Århus i hovedtræk holdt sig til, at Århus også i fremtiden skal være centrum for traditionel industri og godstransport. Som det hidtil største parti i byrådet har Socialdemokratiet med mere eller mindre helhjertet støtte fra resten af byrådets partier ført an i en politik, der med få undtagelser har fokuseret på at forbedre forholdene for disse brancher. Det er sket på bekostning af byens rekreative værdier og dens mulighed for en position som internationalt kendt universitetsby og intellektuelt centrum.

Nu skal det foregående ikke forstås som mangel på respekt for de generationer, der har skabt vores velstand gennem hårdt arbejde i bl.a. industri, handel og servicefag.

Det er dette arbejde, der har givet Danmark og Århus mulighed for at oparbejde en rigdom på viden. Vi respekterer også behovet for at sikre arbejde til alle, herunder dem, der er i de afsluttende faser af deres arbejdsliv. Men med al respekt, så gavner en udbygning af havnen i 2012 ikke en 55-årig arbejdsløs maskinarbejder.

Så når man planlægger by- og erhvervsudviklingen f.eks. 20 år ud i fremtiden, bør man tage udgangspunkt i, hvilke muligheder der er for udvikling. Det burde være klart for de fleste, at industri er et område, der i fremtiden kommer til at beskæftige langt færre danskere. Dels flytter megen produktion til udlandet pga. forskel i arbejdslønnen, dels medfører automatisering, at behovet for manuelt arbejde er faldende, og sidst, men måske vigtigst, så ønsker de yngre generationer ikke at være industriarbejdere. Dertil er et stort antal af de unge ganske enkelt for veluddannede. Jo mindre vi satser på industri i Århus, des mindre sårbare er vi over for konsekvenserne af denne trend. At vi så samtidig undgår industriens skadevirkninger på miljøet, kan kun gøre Århus mere attraktiv for moderne igangsættere og deres arbejdskraft.

Ingen lobbyister

Vi hører det ofte fra traditionalister fra fagbevægelses- og industrisiden:

ÈDet kan man jo ikke leve af.Ç

Men jo, det kan man faktisk. Virkeligheden er, at over 12.000 mennesker i Århus Kommune arbejder i IT-virksomheder. Det er flere end 10 pct. af de privatansatte. Disse arbejdspladser er for en meget stor dels vedkommende skabt inden for de seneste 10-15 år. Hertil kommer de afledte arbejdspladser.

En godt skjult virkelighed er også, at byens største arbejdsplads ikke er havnen, som visse politikere påstår, men enten universitetet eller TDC-koncernen. Men disse dele af det århusianske erhvervsliv har ikke lobbyister, der konstant omgås byrådspolitikerne. Virksomhedsejere og -ledere har ganske enkelt alt for travlt med at etablere virksomheder og sikre deres vækst.

Afstanden i tankegang mellem disse personer og byrådet har som oftest også været for stor. Enkelte vellykkede undtagelser findes da heldigvis, f.eks. i arbejdet omkring Katrinebjerg og FDB-arealerne i Viby.

De traditionelle fag har derimod igennem fagbevægelsen og arbejdsgiverforeninger satset på en massiv påvirkning af politikerne for at sætte især industri, infrastruktur og transport højt på disses dagsorden. Det kan man dårligt bebrejde disse lobbyister. Men man kan bebrejde de nye brancher, at de ikke har formået at danne modvægt, ligesom man kan bebrejde politikerne, at de har ladet sig forblænde uden selv at danne sig visioner for Århus.

Ingen balance

Den førte politik har medført, at ønsker om centralt beliggende boliger, rekreative muligheder, afvekslende handelsliv, mindre biltrafik og renere luft i byen er tilsidesat. I stedet har man udbygget fjerntliggende forstæder, opført det ene monstrøse indkøbs-center efter det andet og ført en trafikpolitik, hvor man den ene dag laver gågader og døde pladser, for den næste at planlægge nye indfaldsveje til byen. Der har manglet balance i tingene, der har manglet følelse med byens behov, og der har først og fremmest manglet en forståelse af, at Århus er en by i udvikling.

Når socialdemokraterne er blevet skubbet fra fadet på rådhuset, så er det, fordi de ikke har haft denne forståelse, og Flemming Knudsen har på den måde ret i, at det er de studerende i Århus, der også her har været afgørende for byens fremtid.

Ifølge Landsplanredegørelsen 2000 (kan lånes på biblioteket) adskiller Århus med opland sig allerede i dag fra resten af landet ved et meget højt uddannelsesniveau blandt de beskæftigede . Samtidig fremhæves det, at store uddannelsesinstitutioner er et klart aktiv for en by, da det kan danne udgangspunkt for udviklingen af fremtidens vidensbaserede erhverv.

Det er klart, at Århus står meget stærkt på dette område og kan vinde meget ved at sætte sig som mål at lade de mange unge, der uddannes i byen, få mulighed for at bidrage til byen bagefter. Centralt beliggende og attraktive boliger i alle størrelser, typer og prisklasser, et levende kulturliv, rent miljø og afveks-lende handelsliv er eksempler på de efterspurgte kvaliteter.

Stjæler arbejdspladser

Andre byer i Østjylland har ikke tilsvarende muligheder for udvikling af nye vidensbaserede erhverv, og derfor er det ikke kun til fordel for Århus, men for hele regionen, hvis Århus, frem for at konkurrere om traditionelle arbejdspladser, koncentrerer indsatsen om at skabe helt nye arbejdspladser.

For eksempel viser amtets beregninger, at det planlagte indkøbscenter "Bruuns Galleri" vil fjerne flere arbejdspladser i andre østjyske kommuner, end det skaber i Århus. Århus stjæler således arbejdspladser fra andre kommuner, frem for at skabe helt nye. En regional "arbejdsdeling", hvor Århus udnytter sine unikke aktiver i form af forsknings- og udviklingsmiljøer, vil i stedet sikre eksisterende traditionelle arbejdspladser overalt i Østjylland og skabe nye vidensbaserede virksomheder i Århus og dermed forøge det samlede antal jobs.

Hvis det nye bystyre i Århus indser, at det er på tide med et markant skift væk fra den ensidige satsning på industri og godstransport, vil det kunne fastholde magten i flere end fire år.

Vi håber, at Louise Gade vil vise sig som en nytænker, der ser de muligheder, vi har peget på ovenfor, frem for at følge traditionalisterne og den hidtidige socialdemokratisk ledede politik. Fremtidens Århus bygges ikke på stål og beton, men på fantasi og viden, der er grundlaget for moderne erhverv, uddannelse, miljø og kultur.

Stemmesedlen som våben
lørdag 8. december 2001

Stemmesedlen som våben

Af Anders Petersen, Formand for M97, Birketinget 10, Århus C

BORGMESTER Flemming Knudsen mener, at det er Nyrups skyld, at han ikke mere sidder på borgmesterposten. Hvis den analyse er korrekt, burde amtsborgmesteren heller ikke hedde Johannes Flensted-Jensen.

Borgerne har været meget aktive og højtråbende i valgperioden uden at blive hørt. Men de har et effektivt våben i stemmesedlen, og den har de benyttet. Det er sørgeligt, at politikere ikke analyserer vælgernes svar omhyggeligt, men forfalder til den lette løsning at skyde skylden på de andre. Det kunne jo være dem selv, der ikke havde gjort det godt nok.

Fx. lovede politikerne en samlet trafikplan med tilhørende løsninger inden forrige valg. På et møde på Marselisborg Gymnasium var det eneste resultat, man kunne fremhæve efter fire års socialdemokratisk styre en luftforurenings målestation, som var blevet opstillet i Banegårdsgade. Det ikke er godt nok, har mange århusianere sagt med deres kryds.

En analyse af tilsvarende eksempler fra mange andre områder vil vise, at forklaringen på magtskiftet i byrådet nok snarere er at finde i de holdninger socialdemokraterne har på forhold, der påvirker århusianernes dagligdag. Der er mange mantraer, man bør revurdere. Fx mantraet 'Hvad der er godt for havnen, er også godt for Århus'.

Auken hykler
mandag 12. november 2001

Miljøministeren hykler

Af Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i Århus Miljøgruppe M97

I en artikel i JPÅrhus d. 4/11/01 udtrykker miljøminister Svend Auken bekymring for strandene omkring Århus. Det må siges at være lidt sent at bekymre sig. De ydre rammer for havneudvidelsen er jo allerede etableret i fuldt omfang. Svend Aukens ministerium har i den forgangne valgperiode undladt at gribe ind over for de voldsomme forandringer, havneudvidelsen må formodes at have på naturen i Århus bugt samt på Århus-borgernes sundhed. Det på trods af gentagne klager og bønfaldelser. Når Svend Auken således nu forsøger at markedsføre sig selv som beskytter af strandene omkring Århus, kan vi kun konstatere, at det er for sent og på skrømt. Det er også på skrømt, at ministeren ønsker bæredygtige løsninger for de efterfølgende etaper. De ydre moler for disse etaper er jo allerede etableret og må således formodes ikke at forandre de overordnede strømforhold. Svend Auken har selv været med til at sanktionere den fulde udbygning fra starten ved at afvise klager herover.

Man får også en dårlig smag i munden over Svend Aukens bekymring for storbyggeriet Bruuns Galleri. Svend Auken har i sin egenskab af miljøminister været i stand til at ændre eller helt stoppe projektet. Men igen er alle klager blevet afvist.

Vi kan med andre ord kun konkludere, at det i en valgkamp er populært at være miljøvenlig, men når det virkelig gælder, så er det erhvervslivets og fagbevægelsens interesser, som varetages — ikke miljøets og byens beboeres. Den slags kaldes normalt hykleri.

Svend Auken skulle hellere aktivt søge at sikre statslig medfinansiering af en løsning af de problemer, en tredobling af den tunge lastbiltrafik til havnen gennem Århus Midtby forårsager. Uanset, om der er tale om en tunnel under Marselis Boulevard eller en shuttletogs-løsning, vil det kræve statslig medfinansiering. Århus har også hårdt brug for udbygning af den kollektive transport i form af sporvogne. Også her er statslig medfinansiering nødvendig for at sikre er godt miljø i Århus.

Stolpevejen
mandag 12. november 2001

Stop dog den "Stolpevej"

Af Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8210 Århus, Medlem af Århus Miljøgruppe M97

Hvordan kan byrådspolitikere fra S, V og K dog indgå forlig om et så vanvittig projekt som en "Stolpevej" i banegraven? Hvordan overhovedet opstår et sådant projekt?

Det sker, fordi Århus desværre mangler en overordnet gennemtænk trafikplan. Når politikkerne så eksempelvis gennemfører en stor havneudvidelse og tillader et Brunns Galleri i midtbyen uden først at have gennemtænkt - endsige løst - de miljø- og trafikproblemer sådanne projekter medfører — ja så bliver der behov politiske "hovsa" løsninger fem minutter i tolv.

Efter at et flertal i Byrådet havde tilladt Bruuns Galleri blev politikkerne nødt til at finde hurtig løsning så kunderne kunne køre ind til Galleriet. Opgaven blev overdraget til kommunens teknikere, der i løbet af 14 dage skulle lave et projekt til løsning af trafikproblemerne. Selv om kommunen har dygtige teknikere (Eksempelvis Åens frilægning), så kan ingen jo udarbejde en tilfredsstillende trafikløsning uden eksisterende overordnede planer om trafik og infrastruktur.

Resultatet "Stolpeløsningen" blev da også derefter. En kostbar "lappeløsning", der ikke løser problemerne.

Måske endnu værre er, at stolpeløsningen dels forværrer togtrafikkens udvidelsesmuligheder i banegraven, og dels beskærer/forhindrer en visionær løsning for godsbanearealerne.

I JP Århus den 7 ds. er hr. K. E. Mortensen (S) citeret for, at denne sag om "Stolpevejen" ikke er noget emne i valgkampen. Det er jeg absolut ikke enig i.

Jeg finder netop, at dårlige byggeprojekter herunder "Stolpevejen" og Bruuns Galleri m.fl. absolut er noget som vælgerne skal have i tankerne.

Naturligvis skal forlig og aftaler skal holdes. Men det er jo ingen skam at blive klogere og i enighed forsøge på at revidere et dårligt forlig. "Stolpeløsningen" er jo foreløbig heldigvis kun et projekt.

Og for os vælgere er det under alle omstændigheder væsentlig at vide, hvilke partier/politikere der fra starten stemte nej til "Stolpeprojektet", ligesom det også er væsentlig at vide hvilke enkelte forligspartnere der tilsyneladende er blevet klogere og indstillet på at forsøge at finde andre løsninger.

Arbejdspladser
søndag 11. november 2001

Arbejdspladser på havnen

Om myter, løfter og kendsgerninger

Af Jørgen Aakjær, Haslevangsvej 15, 8120 Århus V, Medlem Århus Miljøgruppe M97

I den nuværende valgkamp er det ordet "Arbejdspladser" der er trumf es. Det samme gjaldt i 1998, da et stort byrådsflertal i 1998 vedtog den store havneudvidelse. Her var det også begejstrede løfter om de mange tusinde nye arbejdspladser på havnen der overtrumfede alle indvendinger fra et stort antal borgerne.

Her et par uger før valget er det relevant at se på de faktuelle forhold — var der hold i løfterne om de mange nye arbejdspladser på havnen. Svaret er et klart: Nej! Se tabellen nedenfor.

Antal personer i alt beskæftiget på Havnen

Kilde: Statistiske Årbøger for Århus, udarbejdet af Århus Kommune.

Pr. 1. januar 1991 4.697

Pr. 1. januar 1995 4.096

Pr. 1. januar 1997 3.837

Pr. 1. januar 1999 3.830 (Sidst udgivne årbog fra maj 2001)

Jeg kender p. t ikke tallet pr.1. januar 2001. Tallet vil uden tvivl være faldet ganske betydelig på grund af Flydedokkens konkurs i februar 1999.

Jeg anslår tallet pr. 1. januar 2001 til ca. 3300 personer.

Antallet af beskæftigede personer på havnen er således konstant og markant faldende.

Det er relevant at en vurdering af tallene ikke affærdiges med en diskussion om afledede arbejdspladser. Afledede arbejdspladser skabes overalt i samfundet og naturligvis også på havnen.

For M97 er ikke noget overraskende i ovennævnte tal. Vi har fra starten sagt fra overfor de afgivne skøn og løfter om de mange nye arbejdspladser. Også i særdeleshed fordi havnen satsede så målrettet mod en containerhavn. Netop containerfragt og håndtering er som bekendt karakteriseret ved rationalisering og et lavt behov for arbejdskraft.

Afslutningsvis vil vi gerne aflive en anden myte. "Hvad der er godt for havnen er godt for byen." Det er da en sandhed med modifikationer. Byen har ikke fået de lovede arbejdspladser — derimod har byens til overflod fået trafik- og miljøproblemer fra havneudvidelsen.

Politisk tøven med nye lugtkrav
tirsdag 22. maj 2001

Offentliggjort 22. maj 2001 01:00 i JP-Århus

Politisk tøven med nye lugtkrav

Af NIELS BUCH JOHANNSEN

Århus Amt kan tvinge virksomheder på Århus Havn til at lugte mindre, men miljøkravene må ikke være for kostbare, fastslår Venstre og SF.

Det kan blive for dyrt og dermed urimeligt at kræve færre lugtgener fra virksomhederne ved Århus Havn. Det mener såvel formanden som næstformanden i amtets miljøudvalg, Bo Fibiger (SF) og Lotte Horneman (V).

Som omtalt i JP Århus i går er en række virksomheder ved havnen ved at have opfyldt de lugtkrav, som de skal leve op til ifølge deres miljøgodkendelse. Men trods det vil det næppe være muligt helt at fjerne den generende lugt fra de nærliggende beboelseskvarterer.

ÈMit mål har været, at vi i første omgang skulle få virksomhederne til at overholde deres miljøgodkendelser, og så kan man bagefter diskutere, om man skal gå videre. Men vi skal også vurdere, hvor store omkostninger virksomhederne får i forhold til de forbedringer, der kommer. Der skal være et rimelighedsprincip i den sammenhæng,Ç siger Bo Fibiger.

10 lugtenheder

Amtet har pålagt virksomhederne at holde sig inden for en lugtgrænse på de såkaldte 10 lugtenheder pr. kubikmeter, mens de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen hedder 5-10 lugtenheder.

Lotte Horneman mener, at amtet måske kan forsøge at indgå frivillige aftaler med virksomhederne om at lugte mindre:

ÈMan skal give virksomhederne mulighed for at eksistere, og kan de det med skærpede krav, så er det af hensyn til naboerne selvfølgelig fornuftigt at gøre. Men det skal økonomisk være inden for rimelighedens grænser; det ligger også i miljølovgivningen,Ç siger hun.

Lotte Horneman er til gengæld helt afvisende over for at benytte et hidtil ikke anvendt princip i miljøloven, nemlig at sige, at virksomhederne med samme produktion i et område skal leve op til et fælles lugtkrav. Sådan at to virksomheder, som i dag hver må lugte med 10 lugtenheder, i fremtiden kun må lugte 10 tilsammen.

ÈDet er helt urealistisk - det er også meldingen fra teknikerne,Ç siger Lotte Horneman.

Effekten til vurdering

Også Bo Fibiger er forbeholden:

ÈLad os nu lige vurdere effekterne af det, vi er i gang med. For hvis det fungerer fornuftigt, så er der ingen grund til at stramme yderligere.Ç

Den århusianske miljøgruppe M97 har i flere år presset på for at få amtet til at stramme sine lugtkrav:

Lugt hæmmer byen

ÈDet er rigtigt, at der i miljøloven er et rimelighedsprincip, men der er også et forsigtighedsprincip, så tvivlen skal komme borgerne til gode.

Hvorfor skal hensynet til virksomhederne stå over hensynet til borgerne,Ç spørger Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i M97.

ÈLugtgenerne hæmmer byens udvikling på den måde, at borgere og virksomheder måske vil fravælge at bo dernede på grund af lugten. Det vil også give en negativ opfattelse af byen, hvis man tager til Århus for at handle, og man så bliver mødt med denne frygtelige stank nede på strøget eller i det nye center. Så vælger folk måske at handle et andet sted en anden gang,Ç siger Stig Berthelsen.

niels.buch@jp.dk

Lugtgener
fredag 27. april 2001

Lugtgener

Kære Niels Buch Johannsen - JP-Århus

Tak for nogle gode artikler om lugtgener fra virksomheder på Århus Havn. Jeg har som medlem af M97 beskæftiget mig en del med denne miljøgene. Jeg vil gerne referere følgende fra miljølovgivningen:

Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1991 "Retningslinjer for grovvarebranchen" side 102: For alle korn- og foderstofvirksomheder gælder, at driften af virksomheden ikke må give anledning til lugtgener i omgivelserne, der efter tilsynsmyndighedens skøn er væsentlige. Som væsentlighedskriterie gælder, at virksomhedens B-værdi af lugt ikke må overstige 10 LE/m3 i erhvervs-, industri- og landbrugsområder, og 5 LE/m3 i rene boligområder.

Der er således ingen tvivl om at grænseværdien er 5 LE og ikke 5-10 LE.

Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1985 "Begrænsning af lugtgener fra virksomheder" side 14: 5.2. Addition af lugtbidrag Lugtbidrag fra samme virksomhed adderes, hvorimod lugtbidrag fra forskellige virksomheder, der emitterer lugtende stoffer af forskellig lugtkarakter, kan behandles uafhængigt af hinanden. Såfremt der forventes flere virksomheder af samme art i et område, bør der tages hensyn hertil ved at søge den samlede emission fra nye og eksisterende virksomheder begrænset således, at det samlede immissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger de i denne vejledning angivne værdier (se i øvrigt under 7.3).

Der er således ingen tvivl om, at man skal tage hensyn til sammenfald.

Hvis dette ikke var tilfældet kunne man jo bare splitte sin virksomhed opi i to, og på den måde opnå dobbelt kvote. Central Soya blev faktisk for nogle år siden solgt fra Århus Oliefrabrik, og man har nu p.g.a. amtets manglende hensynstagen til Miljøstyrelsens vejledninger opnået dobbelt lugtkvote! Helt store problemer opstår, hvis man ikke tager hensyn til sammenfald, når det gælde "farlige" stoffer som for eksempel opløsningsmidler.

Her bør man yderligere tage hensyn til, at forskellige opløsningsmidler kan forstærke hinandens skadelige effekter, således at deres virkning bliver værre end blot de enkelte virkninger lagt sammen. Dette kan være tilfældet for eksempel hexan og acetone.

Jeg har vedhæfte nogle kort beregnet af Århus Amt. Et kort viser den aktuelle status i 1999, når der tages hensyn til sammenfald. Dette viser, at græseværdien for lugt i 1999 i store dele af Århus var overtrådt med 300-500 % og langs strandvejen med mere end 700%.

Kort nummer 2 viser, hvordan lugtgenerne bliver i byen, hvis hver virksomhed i fremtiden bliver i stand til at overholde de af Århus Amt pålagte lugtkvoter (10 LE). Den samlede lugtforurening i det meste af Århus vil overskride grænseværdierne på 5 LE i beboelsesområder med 100-200 % og i store områder af Århus centrum vil grænseværdierne være overskredet med 200-300 %.

Dette er bestemt ikke ubetydelige overskridelser, og det er spændende at se, hvor lang tid Århus Amt kan blive ved med at administrere reglerne i klar modstrid med miljøstyrelsens vejledninger - specielt når denne administration medfører så store overskridelser som det aktuelt er tilfældet. Dette svarer til at en borger, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/timen kører 150 til 200 km/timen !

M.V.H

Torben Steiniche

Valbyvej 12

8000 Århus C. 86112030

Naturklagenævn afviser klager
lørdag 24. marts 2001

Offentliggjort 24. marts 2001 01:00 i JP-Århus

Naturklagenævn afviser klager over storcenter

Af MICHAEL SCHRØDER og HENRIK VINTHER OLESEN

Naturklagenævnet afviser klager over bl.a. manglende trafikløsning ved storcenteret Bruuns Galleri.

Modstanderne mod storcenteret Bruuns Galleri led fredag endnu et nederlag, da Naturklagenævnet afviste en stribe klager fra en række organisationer.

Klagerne - SF Århus Midt, miljøgruppen M97, Danmarks Naturfredningsforening, borgergruppen Frederiksbjerg Aktion 2000 samt en privatperson - havde klaget over det tillæg til regionplanen, som gør centeret muligt.

Blandt andet har klagerne protesteret over forudsætningerne for den miljøundersøgelse, den såkaldte VVM-redegørelse, der altid skal foretages før et større byggeprojekt.

Regler overholdt

Naturklagenævnet konkluderer imidlertid, at reglerne er overholdt og VVM-redegørelsen udført ud fra de rette betingelser. Samtidig afvises klagernes påstand om, at Århus Amt på forhånd burde have krævet en færdig trafikløsning for centeret og ikke acceptere, at en vejløsning først står klar til centerets indvielse i 2003. Også klagernes påstand om, at regionplantillægget ikke holdt sig inden for selve regionplanen, blev afvist.

Naturklagenævnet slår fast, at det er amtets beslutning, om regionplantillægget står ved magt trods klagerne.

michael.schroeder@jp.dk, michael.schroeder@jp.dk

Forening savner dialog med kommunen
onsdag 21. marts 2001

Offentliggjort 21. marts 2001 01:00 i JP-Århus

Forening savner dialog med kommunen

Af HENRIK VINTHER OLESEN

Danmarks Naturfredning undrer sig over ikke at have modtaget en miljøredegørelse fra Århus Kommune om placeringen af nyt transportcenter.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er forundret over ikke at have modtaget den miljøredegørelse (VVM) om placeringen af et nyt transportcenter, som Århus Kommune har fået udarbejdet forud for den politiske behandling af sagen.

ÈJeg undrer mig over, at Danmarks Naturfredningsforening som høringsberettiget part ikke har fået tilsendt VVM-redegørelsen fra Århus Kommune. Vi har på andre områder et godt samarbejde med kommunen, og så virker det mærkeligt, at vi skal stå på hovedet for at få fat i så vitale dele,Ç siger formanden for DN i Århus Kommune, Søren Højager.

Baggrunden for DN's forundring er planerne om at placere et nyt transportcenter i Hasselager, som et flertal i byrådet ventes at anbefale som hjemsted for centeret. Efterfølgende skal Århus Amt udarbejde et tillæg til regionplanen og herefter venter udarbejdelse af en lokalplan for området.

Bekymrede naboer

Borgere i landsbyen Jegstrup, der bliver naboer til transportcenteret, kritiserede tirsdag i JP Århus, at kommunen ikke havde sendt miljøredegørelsen ud til borgerne forud for den politiske behandling, og den kritik får nu opbakning af DN.

ÈMan kan sige, at det måske er meget naturligt, at man ikke har sendt hele VVM-redegørelsen ud, men man kunne jo have lavet en sammenskrivning,Ç siger Søren Højager, der tilføjer, at erfaringerne viser, at jo før dialogen starter, jo større er chancerne for at få indflydelse.

Planrådmand Hans Schiøtt (V) siger, at kommunen normalt ikke sender VVM-redegørelser ud.

ÈAlle er velkomne til at få alle mulige oplysninger, men det er mit indtryk, at formålet med grundejerforeningens henvendelse er at sikre, de kan få foretræde for teknisk udvalg, og det får de naturligvis,Ç siger Hans Schiøtt, der tilføjer, at man endnu ikke ved, om Århus Amt siger god for placeringen i Hasselager.

ÈSiger amtet ja, så venter der jo fortsat en offentlighedsfase med høring, så der bliver rig mulighed for at ytre sig. Desuden har der for cirka tre år siden været en debat om placeringen af et transportcenter,Ç siger Hans Schiøtt.

Utilfreds miljøgruppe

Alligevel er også miljøgruppen M97 utilfreds med kommunens informationspolitik. Formanden Anders Petersen mener, kommunen har en forpligtelse til at orientere borgerne så tidligt som muligt.

ÈVi oplever desværre alt for ofte, at kommunen ser borgerne som modstandere og ikke medspillere. Der er brug for en konstruktiv dialog, hvor man lytter på forslag til at gøre tingene bedre. Det bliver til et spil for galleriet, hvor kommunens folk afleverer den tale, man har forberedt, så kan man sætte et flueben på listen over ting, man skal gøre,Ç siger Anders Petersen.

Grundejerforeningen Vestergård i Jegstrup kritiserede som nævnt tirsdag, at de ikke var blevet inddraget, men foreningens formand Jørgen Tind Larsen tilføjer, at der er behov for en ekstra vurdering af sikringen af grundvandet under det planlagte center, men også at naboerne til projektet bliver inddraget, og at etablering af en støjdæmpende jordvold, der kan tage støjen allerede fra anlægsfasen, bliver fremskyndet.

Samtidig mener grundejerforeningen, at arealbehovet til projektet er overvurderet, og at der bør findes private investorer, hvis centeret skal blive til virkelighed.

ÈProjektet er allerede overhalet indenom med den ny containerterminal på havnen, der kommer til at stå for den største del af omladningen af godset. Samtidig har DSB Gods ingen kunder. Kommunen putter måske 100 mio. kr. i projektet, og personligt mener jeg, det er utilfredsstillende, at jeg via skatten skal betale for et transportcenter,Ç siger Jørgen Tind Larsen.

henrik.olesen@jp.dk

Miljøfolk: Kommunen lytter ikke
onsdag 21. marts 2001

Offentliggjort 21. marts 2001 01:00 i JP-Århus

Miljøfolk: Kommunen lytter ikke

Af HENRIK VINTHER OLESEN

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og miljøgruppen M97 mener, at Århus Kommune inddrager borgerne for sent og ikke lytter, når der planlægges store bygge- og anlægsprojekter.

'Når først planerne sendes i offentlig høring, skal der mere end almindelig held til at ændre noget. Vi har af og til indtrykket af, at kommunen kun orienterer, fordi den skal,' siger Søren Højager, formand for DN i Århus Kommune, mens formanden for M97, Anders Petersen, kalder det "en hån mod borgerne".

'Informationerne kommer lovligt sent, og man hører ikke efter,' siger Anders Petersen.

Afviser kritikken

Planrådmand Hans Schiøtt (V) afviser kritikken.

'Jeg er bestemt ikke enig. Det er rigtigt, at det er sjælden, en plan helt opgives, men langt de fleste lokalplaner er ændret som følge af bemærkninger, der har været,' siger Hans Schiøtt.

Den aktuelle baggrund for de to organisationers kritik er, at Århus Kommune ikke på et tidligere tidspunkt har involveret naboerne til et planlagt transportcenter i Hasselager. Grundejerforeningen Vestergård i Jegstrup kritiserede tirsdag i JP Århus, at Århus Kommune ikke har sendt en miljøredegørelse om transportcenteret ud til borgerne, der selv måtte bestille de nødvendige papirer.

'Grundejerforeningen får naturligvis alle de papirer, de har brug for,' siger Hans Schiøtt.

Positiv vækst?
søndag 4. februar 2001

Positiv vækst?

Af Stig Berthelsen, bestyrelsesmedlem i Århus Miljøgruppe M97, Helgesvej 5, Åbyhøj

DISKUSSIONEN om Bruuns Galleri har i høj grad været præget af fortalernes argumenter om det positive i vækst. Og at vækst skaber arbejdspladser. Det er argumenter, vi som borgere har hørt på så ofte før, når upopulære projekter skulle mases igennem. Vi kan så spørge, hvorfor er det nu lige så vigtigt med den vækst. Jeg er udmærket godt klar over, at verdensøkonomien længe har været baseret på en vækstfilosofi. Og vil da heller ikke benægte, at vækst kan skabe ny velstand, såfremt den skaber nye værdier. Man skal så blot huske, at vi her taler om materielle forhold, og at disse nye værdier meget ofte ikke kommer de lokale borgere til gode. Men vækst kan også have omkostninger. Omkostninger i form af miljøkonsekvenser, som forringer borgernes liv. æstetiske omkostninger i form af visuelle skader, ødelæggelse af grønne områder og lugtgener. Omkostninger i form af mistet særpræg og historisk identitet. De store byudviklingssucceser ude i verden er skabt på særpræg, ikke globaliseret ensformighed.

Konkurrence

Byer, kommuner og amter i Danmark lader til at være i konstant konkurrence med hinanden om at vokse mest, tiltrække flest nye borgere og virksomheder. I en blind jagt efter vækst. Når det lykkes at affolke nogle andre områder - der så skal have udviklingsstøtte - så skal der skaffes arbejdspladser der, hvor folk flytter hen. Eller er det omvendt? Og der skal bygges infrastruktur, der kan understøtte denne vækst. Igen for borgernes penge. Og i mange tilfælde skal der afbødes på miljøproblemerne også for skattekroner. Det hele til gavn for hvem? Tja, man fristes til at sige politikernes prestige. Det er svært at se andre "fordele" ved denne konkurrence i lokal egoisme. Men ved nærmere øjesyn bliver man klar over, at der er andre, der profiterer. Det bliver tydeligst, når politikere siger: "Århus har ikke råd til at sige nej til en bygherre, der vil investere i et stort projekt.

Forretning

Investorerne ønsker helt naturligt at drive forretning, det kan vi ikke fortænke dem i; men det er politikernes ret og pligt at bestemme rammerne på vegne af borgerne. Når politikerne i vækstens hellige navn blot bliver et ekspeditionskontor for enhver investors interesser, så går det galt. Vi har set det med havneudvidelsen, Langeliniegrunden, Prismet, Bassin 1 og nu Bruuns Galleri. Helt grotesk bliver det, når det går op for én, at investoren ofte er borgernes egne pensionskasser.

På det seneste har nogle socialdemokrater forsøgt at få det til at fremstå således, at den slags upopulære projekter er rådmand Hans Schiøtt og Venstres skyld. Det er rendyrket ansvarsforflygtigelse. Socialdemokratiet har 13 byrådsmedlemmer ud af 31 og har i samlet flok stemt for hvert eneste af disse projekter, som i øvrigt er forlængelsen af Thorkild Simonsens politik. Det bør vi som vælgere huske ved valget. Dermed er rådmanden, Venstre og de andre partier, der fungerer som stemmekvæg i den slags sager, dog ikke fritaget for ansvar. De kunne jo stemme NEJ

Galt spil for galleriet
søndag 4. februar 2001

Galt spil for galleriet

Af Jørgen Aakjær, medlem af Århus Miljøgruppe M97, Haslevangsvej 15, Århus V

FLERE byrådsmedlemmer argumenterer for opførelse af storcenteret "Bruuns Galleri" ved at henvise til Musikhuset. Den argumentation er helt gal.

"Bruuns Galleri" kan ikke sammenlignes med succesen Musikhuset - "Bruuns Galleri kan derimod sammenlignes med fiaskoen Scandinavian Center. Begrundelse følger.

Musikhuset er borgernes hus. Huset er udtænkt og bygget i kommunens regi, hvor kommunen på vegne af byens borgere var bygherre og investor. Musikhusets udformning er et resultat af, at kommunen indbød fem af byens rådgivende arkitektfirmaer til en arkitektkonkurrence. Dommerpanelet var byrådet suppleret med fagdommere. Denne fremgangsmåde medførte som bekendt, at Århus fik et flot musikhus - et hus som de fleste i byen er glade for.

Hvis "Bruuns Galleri" bliver opført, vil det være ejet af storentreprenører og investorer. Siden starten af 1990erne har forskellige investorer kappedes om at købe byggegrunden med de rømmede centralværksteder. For tre år købte en stor entreprenør arealerne, og i dag er de øvrige investorer tilsyneladende fundet. Entreprenørens arkitekter på "Bruuns Galleri" er anerkendte arkitekter fra Århus. I denne organisationsform er det entreprenøren som er den bestemmende og styrende bygherre. At arkitekten er underlagt entreprenøren, er helt i orden og i dag en sædvanlig organisationsform. Man skal være opmærksom på, at projekt "Bruuns Galleri", medfører en helt anden organisation og struktur og dermed ret til at bestemme byggeriets indhold, udformning og udnyttelse. I galleri-strukturen er arkitekten betalt af entreprenøren, og arkitekten er entreprenørens "tillidsmand". Denne situation er ikke alene et spørgsmål om arkitektur og etik - det er også et spørgsmål om kommercielle forhold for entreprenøren og investorer. Det er, naturligt og legitimt, et spørgsmål om største profit for investorerne. Det samme var i øvrigt gældende for Scandinavian Center, der også var et investor- projekt.

Også herved adskiller Musikhuset sig markant og principielt fra de to storcentre.

Århus Miljøgruppe M97.