M97 nyhedsbreve indeholder foruden kopier af læserbreve, kronikker mv. sendt til byens aviser også indlæg sendt direkte til disse spalter som fx. indkaldelse til og referat af generalforsamling.

Du er som læser også velkommen til at sende bidrag.

Navigation:

12 seneste artikler

12 tidligere

Andre søgekriterier

bl. efter person, emne, årstal

Miljølobbyist m.m.
søndag 31. december 2000

Offentliggjort 31. december 2000 01:00 i JP-Århus

Miljølobbyist m.m.

Af LISETTE ARENT GREVE

Han er akademiker, miljøforkæmper og har langt hår. Jo tak, resten af historien kender vi, lige indtil Stig Berthelsen slår alle fordommene itu og fortæller sin historie, der ganske vist indeholder en titel som cand. scient i datalogi og matematik, et aktivt medlemsskab af Århus Miljøgruppe M97 og en Prins Valiant frisure, men også en betydelig erhvervskarriere indenfor IT-branchen, et politisk tilhørssted på den borgerlige fløj og halvpart i en Jaguar.

Hvorfor har han den frisure?

Det spørgsmål har mange århusianere sikkert stillet sig selv og hinanden hver gang Stig Berthelsens kontrafej har været vist i aviserne eller på TV. Og da hans frisure formentlig igen vil vække undren rundt om i de små hjem, når denne avisside åbenbares, må svaret udbedes, inden vi kan gå videre til det, det her egentlig handler om: Stig Berthelsens engagement i Århus Miljøgruppe M97.

'På en måde er det lidt uheldigt, at det er mig, der repræsenterer miljøgruppen i medierne. Mit hår gør, at jeg lynhurtigt bliver dømt som en useriøs flipper med tætte relationer til venstrefløjen, men sådan forholder det sig bare ikke. Og hvis alle mener, at jeg skal klippes, så skal jeg bestemt ikke klippes! Jeg har haft langt hår, siden jeg var 11 år, men i de senere år er det nok min kone Susanne, der har syntes, at jeg skulle blive ved med at have det,' smiler Stig Berthelsen.

Da han er en mand, der hælder til en seriøs indfaldsvinkel og bestemt ikke ser sig selv som prætentiøs, er det med nogen betænkelighed, at vi som indledning sender emnet hår på banen, men da han også er en mand, der hellere bringer fakta på bordet end udtrykker holdninger uden viden, tør vi godt gå et skridt videre i vores afdækning af Berthelsens frisure.

Håret vækker opmærksomhed

Beredvilligt fortæller han, hvordan han tydeligt fornemmer, at han også i erhvervskredse vækker opsigt, men det har i hvert fald den fordel, at folk kan huske ham. Og hverdagens småfnisende piger og øldrikkene båtnakker, der højlydt giver udtryk for en intolerance overfor folk, der er anderledes, dem bærer han over med.

'Det kan ind imellem give nogle på øret. Blandt andet er der et par værtshuse i Frederiksgade, hvor gæsterne tager som en selvfølge, at jeg er bøsse. Danskerne er i det hele taget meget lidt tolerante, og i den sammenhæng afslører Århus sig som et provinshul. Jeg har langt lettere ved at taget til et forretningsmøde i San Francisco eller Berlin end ved at gå ned ad Strøget i Århus' siger Stig Berthelsen.

Med håret sat på plads, er det vist på tide at oplyse, at Stig Berthelsen er født og opvokset i Viborg, uddannet cand. scient i datalogi og matematik ved Aarhus Universitet, medstifter af computerfirmaet Dana Data og i dag ansat som afdelingsleder i Produktudvikling hos Tele Danmark Internet på Olof Palmes Allé i Århus.

Fulgte ikke familietraditionen

Skulle han have fulgt familiens tradition, så var han blevet lærer. Hans farfar var skolebestyrer med egen privat realskole i Hovedgård, hans far var folkeskolelærer, hans søster er gymnasielærer, søsterens mand ligeledes gymnasielærer, hans farbror er professor ved Københavns Universitet, hans eneste kusine er folkeskolelærer og hendes mand seminarielærer.

'Jeg er opvokset i en boglig familie, hvor viden har været i højsædet. Den saglighed, jeg havde med hjemmefra, blev yderligere styrket på Katedralskolen i Viborg, hvor jeg tog en matematisk studentereksamen,' fortæller Stig Berthelsen.

Når han vender blikket mod sin barndom og ungdom, vil han helst lade det glide let hen over folkeskolen.

'Jeg var nok lidt for gammelklog. For meget boglig og for lidt sporty. Jeg bankede mine kammerater i timerne, og de bankede så mig i frikvartererne,' konstaterer han med et smil, der understreger, at han for længst har forliget sig med det faktum.

Da han i 1978 drog til Århus for at læse matematik som hovedfag og datalogi som bifag, gik der ikke lang tid, før han omfordelte vægten af de to fag.

Den datalogiske virkelighed

'Datalogi viste sig hurtigt at have noget mere med virkeligheden at gøre. Det bragte mig tættere på noget, som reelt kunne bruges. Samtidig havde jeg ikke lyst til at undervise, men ville hellere arbejde med et fag, der pegede mod erhvervslivet, og jeg var da heller ikke mere end halvandet år henne i studiet, før jeg fik tilbudt et job,' fortæller Stig Berthelsen, der blev ansat af boghandler Preben Mejer i Akademisk Boghandel, hvor de havde så stor succes med at sælge lommeregnere og senere Hewlett-Packard bordcomputere, at boghandelens computersalg gik fra en omsætning på 0 kroner til 20 mio. kr. i løbet af tre år. Studentersamvirket, der stod for boghandelen, ønskede ikke at fortsætte det store og økonomisk risikable computersalg, så derfor stiftede Preben Mejer og Stig Berthelsen samt to andre investorer i maj 1983 firmaet Dana Data, som de 11 år senere solgte videre til Tele Danmark. Firmaet var på det tidspunkt vokset til at have 500 ansatte og en milliard i omsætning.

'Tele Danmark købte mig med, og jeg vil gerne slå fast - for der er jo en del snak om det - at den andel, jeg havde i Dana Data, ikke var ret stor, da vi solgte firmaet. Jeg havde fra starten en tolvtedel af anparterne, og da firmaet senere blev et aktieselskab, valgte jeg at koncentrere mig om at færdiggøre mit studium fremfor at låne penge og investere i aktier, så jeg havde kun få procent af aktierne, da Dana Data blev solgt. Det er ikke noget, jeg er blevet hovedrig af,' fastslår Stig Berthelsen.

Selvom han sidder godt under eget bord i et par hundrede kvadratmeters istandsat villa med kunst på væggene i Åbyhøj, har man en klar fornemmelse af, at det ikke er pengene, der driver ham. Han siger selv, at han trives allerbedst i den innovative fase, hvor der fra bar bund skal bankes en biks op til succes.

Min kernerolle

'Min kernerolle har altid været salgssupport, altså formidling mellem hardcore-teknikken og markedsføringen. Det er dynamikken i det spændingsfelt, jeg finder allermest spændende,' siger Stig Berthelsen, der var ansvarlig leder for den afdeling i Dana Data, der undfangede og lancerede idéen om udbud af en internetadgang, som siden blev starten til Tele Danmark Internet.

I dag beskæftiger Tele Danmark Internet, der for ganske nylig blev omdøbt til TDC Internet, omkring 1.000 mand, og det tal, mener Stig Berthelsen, er med til at understrege, at det gør en forskel, at man tager erhvervsinitiativer lokalt.

Byrådspolitikere uden viden

'Mange af byrådets politikere ved ikke, hvad det vil sige at skabe nye virksomheder. De kender ikke til at skulle kæmpe ting i gang. Det er som om, de stadig lever i 1960'erne, hvor erhvervsudvikling har noget med traditionelle industrivirksomheder at gøre, mens virkeligheden er, at dagens og fremtidens industrivirksomheder er baseret på viden og højteknologi,' fastslår han og glider naturligt over i den tese, der også har at gøre med, at han for tre år siden blev miljølobbyist.

'Erhvervsforeningerne og fagforeningerne taler de gamle virksomheders sag overfor politikerne og styrer dermed, hvad de borgerlige partier og socialdemokraterne skal mene. Det er nemlig ikke lykkedes de her foreninger at få tag i byens nye virksomheder. Sådan nogle virksomheder som Dana Data og Tele Danmark Internet har alt for travlt til at være aktive deltagere i erhvervsforeninger, og de har aldrig vrøvl med fagforeningerne, fordi medarbejderne ikke er interesseret i at være medlem. De unge mennesker i dag bryder sig ikke om, at der bliver lagt regler for, hvad de må og ikke må, og da vækstvirksomheder er afhængig af gode medarbejdere, har medarbejderne så gode vilkår, at de ikke behøver en fagforening,' forklarer Stig Berthelsen.

Det er hans overbevisning, at byen styres af nogle mennesker, der ikke har gjort sig klart, hvor byens fremtidige erhvervsudvikling ligger, og hvilken infrastruktur den kræver. Samtidig oplever han en enorm afstand mellem byens ledelse og "bjerget", Aarhus Universitet.

'Vi må gang på gang høre nedladende udtalelser fra byens politikere, der ikke har forstået, at universitetet er en vidensressource, som byens virksomheder skal bruge for at skabe vækst,' siger Stig Berthelsen. Ikke mindst er han overrasket og forarget over, hvor meget der er vedtaget på forhånd i den demokratiske proces forud for de politiske beslutninger.

'Det er jo ren proforma her i Århus. Borgerne har ingen indflydelse på byens udvikling. Der er informationer, der aldrig når borgerne, og der er en stor lukkethed omkring beslutningsprocesserne. Og vi er altså på helt galt spor,' tordner Stig Berthelsen.

Medlemmerne af Århus Miljøgruppe M97, der oprindeligt blev dannet i forbindelse med offentliggørelsen af Masterplanen for havneudvidelsen i 1997, deler hans synspunkt, og gruppen har efterhånden udviklet sig til en lobbyistgruppe, der vedholdende forsøger at danne modvægt til erhvervsforeningernes og fagforeningernes indflydelse på byens politikere.

De store miljøproblemer

Stig Berthelsen havde aldrig været aktivt engageret i politiske foreninger, græsrodsbevægelser eller miljøforeninger, før han som så mange andre vrede borgere troppede op i Frederiksbjerg Beboerhus' miljøgruppe for i fællesskab at tvinge politikerne til at finde en løsning på de store miljøproblemer, som de forudser vil komme i forbindelse med den store udvidelse af Århus Havn.

På det tidspunkt boede han og Susanne Rytter på 10. år i Strandvejens markante rødstensbygning fra 1908 "Skansen", og ud af Masterplanen forstod de, at de kunne se frem til en voldsom stigning i trafikken på Strandvejen, flere forurenende virksomheder foran hoveddøren, en ødelagt udsigt fra lejligheden på 4. sal og andre alvorlige konsekvenser for hele Århus midtby-område.

Ifølge kommunens egne tal vil havneudvidelsen betyde mere end en tredobling af lastbiltrafikken gennem Århus og - i modstrid med intentionerne i EU's miljølovgivning - medføre en øget partikelforurening i hele midtbyen.

'Det er dokumenteret, at der dør 500 danskere årligt som følge af partikelforurening. Og den her tunge trafik skal køre ad indfaldsveje, hvor der ligger børnehaver, skoler og hospitaler. Nu har politikerne i Århus Byråd så besluttet sig for at løse de trafikale problemer ved havneudvidelsen med en tunnel under Marselis Boulevard, men den er tidligst klar til brug i 2012, og spørgsmålet er, om den nogensinde bliver klar,' siger Stig Berthelsen. Hans gruppe peger på, at tunnelløsningen måske nok løser støjproblemerne, men ikke problemerne omkring luftforureningen. I stedet foreslår man etablering af et transportcenter syd-vest for Århus og eldrevne shuttle-tog, der hurtigt og rentabelt kan fragte containere mellem Århus Havn og transportcentret.

Dokumentation og påvisning af væsentlige fejl og mangler samt forslag til alternative løsninger er den metode, M97 generelt benytter sig af, når de skal råbe embedsmænd, politikere og byens borgere op.

'I M97 blev vi ret hurtige enige om at lave en seriøs indfaldsvinkel. Altså ikke noget med at lænke sig til kraner på havnen eller male på motorvejsbroer. For det første er hovedparten af de godt 200 medlemmer af M97 ældre end jeg (41 år red.), og gruppens kernemedlemmer sidder i stillinger, der ikke kan holde til, at de medvirker i aggressive demonstrationer. Vi taler om jurister, læger, revisorer og andre veluddannede folk. Man må forstå, at de kræfter, der er i den her slags sager er så stærke, at det kan medfører personlige konsekvenser for den enkelte. Derfor spurgte jeg også min direktør, om det var ok, inden jeg sagde ja til i en periode at stå i spidsen som formand for gruppen,' siger Stig Berthelsen.

Han er overbevist om, at omkostninger ved at stille sig op mod systemet er mindre, hvis man ikke opfører sig fuldstændig sindssygt, men i stedet tager afsæt i et fagligt og sagligt grundlag. Derved kan man endda opnå om ikke enighed, så respekt og dialog.

Vil påvirke tingene

'Formålet med M97 har aldrig været at tage æren for forandringer eller få opmærksomhed. Det er vi ligeglade med, men vi vil gerne påvirke tingene, og det må gerne foregå under gulvtæppet, hvis det er en lettere vej,' siger han.

Sagens alvor understreges af de allergier, han og hustruen har udviklet ved at have haft adresse i de havnenære byarealer.

'Århus Amt har konstateret, at virksomhederne på havnen ikke overholder grænseværdierne for lugtgener. Der er givet påbud, men der er ingen konsekvenser for virksomhederne. Hvis man griber ind, så risikerer man jo at nedlægge SiD-arbejdspladser, og det er der ingen, der vil tage ansvaret for. Derfor må Århus lugte til stanken. Hvad værre er, så ved ingen, hvad det lugter af, og hvilke virkninger det kan have på vores helbred. Både Susanne og jeg udviklede kraftige allergiske problemer som høfeber, snue, kløende øjne og blødende sår i næsen. For mit vedkommende udviklede det sig også til mælkeallergi og en lettere astma. Og vores symptomer blev voldsomt forværret ved østenvind,' fortæller Stig Berthelsen.

Flyttede til Åbyhøj

For halvandet år siden besluttede parret sig for at flytte til Åbyhøj, hvor de har fået det mærkbart bedre. Og i kontrast til arbejdet i M97, der bygger på fakta og dokumentation, så har Stig Berthelsen intet statistisk materiale, der kan underbygge parrets oplevelser.

'Men vi har følt det på vores egen krop, og det gør nok også, at jeg ser det her som ret alvorligt. Havneudvidelsen er sat i gang, men det er mit håb, at vi stadig kan nå at afbøde nogle af skaderne. Herudover ser jeg det som en kontinuerlig opgave at sikre, at man kan indånde luften og leve uden store støjgener i midtbyen,' siger Stig Berthelsen, der kalder sig landflygtig fra midtbyen.

Selvom han og Susanne Rytter trives i Åbyhøj, så har det ikke dæmpet hans kamplyst for at få miljøaspektet med i udbygningen af havnen. Og han er meget bevidst om, at han udsætter sig selv og sin familie for ubehageligheder, når han på den måde stikker næsen frem på steder, hvor de fleste vælger at trække den tilbage.

'Andre i gruppen har modtaget meget ubehagelige breve, tydeligvis fra nogle, der arbejder på havnen. Selv har jeg oplevet at blive sværtet til af politikere, men ellers må jeg sige, at folks reaktioner har været yderst positive og stærkt motiverende. Jeg er sikker på, at det skyldes den seriøse form. Dialog fremmer som bekendt forståelsen...uden at jeg hermed skal citere en tele-konkurrent,' ler Stig Berthelsen.

Fakta er, at M97 har udvekslet synspunkter med både fagforeningsfolk og tillidsmænd på havnen. Og det i god ro og orden.

'Vi er jo ikke på kollisionskurs med nogen, men ønsker bare at forandre nogle ting, og vi er ikke hidsige, men beder blot om en langsigtet plan, hvor der bliver taget miljøhensyn, uden at det kommer til at koste et betydeligt antal arbejdspladser,' understreger Stig Berthelsen.

Politiske sympatier

Det er lidt beskæmmende for en "absolut borgerlig" at erfare, at han i de spørgsmål, der handler om byens udvikling, sympatiserer mest med Enhedslisten.

Men sådan er der så mange pudsigheder forbundet med Stig Berthelsen. F.eks. er han iført hvid skjorte og slips med slipseholder, men har grønne striksokker på fødderne. Og så har han en Mitsubishi varebil med en GDI-motor, der ikke er så slem som en dieselmotor, men samtidig ejer han en halvpart i en Jaguar. Det skal dog tilføjes, at Jaguaren er fra 1965, og den benyttes kun til søndagskørsel om sommeren.

I hans dagligdag er viden og indsigt således ikke nødvendigvis forbundet med fanatisme.

Levere sundere end de fleste

'Susanne og jeg lever som de fleste andre. I og med Susanne har forstand på ernæring, så lever vi nok lidt sundere end flertallet. At hun ikke spiser kød handler ikke om holdning, men om at hun ikke kan lide det. Vi køber da også færdiglavede pizzaer og kina-mad - og går på café Englen. Det hører med til at have en travl dagligdag,' siger Stig Berthelsen.

Han og Susanne Rytter mødte hinanden i Jomfru Ane Gade i Aalborg i 1981, flyttede sammen i 1982 og blev gift for et par år siden. Hun er det menneske, han beundrer mest, og som gør ham mest glad i hverdagen.

'Susanne er i virkeligheden en større ildsjæl end jeg. Hun har været med til at lave loven om, så tandplejere kan få deres egen autorisation af Sundhedsstyrelsen og arbejde uafhængigt af en tandlæge. Hun har igennem fire år haft egen klinik i midtbyen,' fortæller Stig Berthelsen.

'Vi er begge stærkt engagerede i de ting, vi beskæftiger os med. Nu har vi ingen børn, så det skader ikke nogen, at vi giver den en skalle,' tilføjer han.

Ingen af dem har hidtil følt en dyb trang til familieforøgelse, og efterhånden synes de også, de er blevet for gamle til det.

'Instinktet til at få børn tror jeg ligger i os alle i alle gradbøjninger. Vi befinder os så i den ende, hvor der ikke er det store behov, mens andre ikke kan få børn hurtigt nok,' siger Stig Berthelsen. Til gengæld finder han stor tilfredsstillelse ved at se tingene vokse i både M97 og i hans afdeling i Tele Danmark Internet.

'Det er en stærk fornemmelse at bygge noget op og skabe en forretning. Jeg kan nok ikke fornægte, at jeg har en drift til at sætte ting i gang. Det pirrer mig,' indrømmer Stig Berthelsen, der samtidig afslører, at han er vild med nye dimser...og værktøj.

'Min far var blandt andet sløjdlærer, så jeg er vokset op med et stykke værktøj i hånden. Noget af det første, jeg indrettede her i huset, var et værksted i kælderen. Det er en stor fornøjelse for mig at udføre et stykke praktisk arbejde selv. Man lægger mere kærlighed i det, end en tilfældig håndværker gør, og det kan ses,' påstår Stig Berthelsen.

Ikke nok med, at han har en akademisk uddannelse, er medlem af en miljøgruppe og har langt hår. Han er også en vaskeægte handyman!

lisette.greve@jp.dk

Byrådets tavshed
mandag 11. december 2000

Byrådets tavshed

Af Henning Wilcken, Århus Miljøgruppe M97, Strandparken 28, Århus

DAG EFTER DAG læser vi i avisen indlæg - flere af dem forekommer særdeles saglige - med kritik af byrådets administration af planloven i forbindelse med store projekter i Århus.

Administrationen af den lov, hvorefter al arealanvendelse i Danmark skal styres, er vel et så vigtigt emne for byrådet, at det må undre, at rådet ikke for længst har fundet anledning til at svare på i det mindste noget af kritikken!

Byrådets tavshed skulle nødigt være svar nok.

Eldrevne shuttletog
tirsdag 10. oktober 2000

Eldrevne shuttletog en foreløbig løsning

Af Torben Steiniche, læge, bestyrelsesmedlem i M97, Valbyvej 12, Århus C

DER HAR internationalt været meget fokus på de sundhedskadelige effekter, luftforurening fra specielt dieselbiler afstedkommer. Vi har i Danmark haft den fejlagtige opfattelse, at luftforurening fra trafik kun var noget, der var aktuelt i de store sydeuropæiske byer. Dette er en misforståelse.

Trafikforurening er meget lokal og afhænger hovedsageligt af trafiktætheden i den enkelte gade og mindre af byens størrelse. Når vi ser på trafiktætheden på nogle af de større indfaldsveje til Århus, lader den ikke andre storbyer meget efter. Når dertil kommer, at store dieseldrevne lastbiler i Århus midtby p.g.a. Århus Havn udgør en stor del af denne trafik, står vi reelt over for et stort problem.

På grund af de store sundhedsmæssige konsekvenser, trafikforurening medfører, besluttede EU-Kommissionen i 1996 at påtvinge de enkelte medlemslande at gøre noget ved luftkvaliteten i byerne, herunder at alle byer med over 250.000 indbyggere skulle begynde at foretage luftkvalitetsmålinger.

Netop nu har EU-Kommissionen vedtaget nye skrappe grænseværdier for bl. a. partikelforurening, som hovedsagelig stammer fra dieselbiler.

Disse grænseværdier træder i kraft allerede i år 2005.

I de sidste mange år har danske kommuner som Aalborg, Odense og København foretaget disse målinger, mens Århus kommune indtil nu har valgt at ignorere EU's påbud.

Selvom Århus Kommune har undladt at foretage målinger af luftforureningen i Århus de sidste 12 år, har man dog i forbindelse med vedtagelsen af havneudvidelsen udført en række trafikmålinger og udfra disse foretaget modelbaserede beregninger af partikelforureningen i Århus.

Disse tal viser, at Århus Kommune bl. a. på grund af den øgede trafik til Århus Havn ikke kan opfylde kravene i den nye miljølovgivning. Århus Kommune skriver selv i et notat fra marts i år, at koncentrationen af partikler sandsynligvis vil overskride de nye meget strengere grænseværdier i adskillige år.

Luftkvalitetsmålinger

Århus Amt har netop - bedre sent end aldrig - påbegyndt luftkvalitetsmålinger på bl. a. Ringvejen, hvor det 18/10 2000 i JP Århus kunne læses, at EU's grænseværdier blev overskredet ikke mindre end 28 gange på en tre ugers periode.

EU-Kommissionen har dog heldigvis i sit direktiv fra 1996 anvist, hvordan sådanne overskridelser løses - nemlig ved trafikbegrænsende foranstaltninger. En realistisk løsning synes således at være bomme ved de vigtigste indfaldsveje, som lukker helt eller delvis for trafikken i de perioder, hvor forureningen på grund af for eksempel stille vejr overstiger grænseværdierne.

For at afbøde de store gener, den tiltagende trafik til og fra Århus centrum og ikke mindst Århus Havn allerede medfører for beboerne langs indfaldsvejene, og for at forhindre, at trafikken ikke i perioder fra år 2005 helt må afbrydes, må der gøres noget NU.

Det er nok ikke realistisk at have en tunnel klar til år 2005. Et sådant stort projekt kræver års planlægning og en meget lang byggefase. Endelig synes problemer med svær luftforurening ved tunnelens ender langt fra løst - og hvad med trafikken i byggeperioden?

Med etablering af et kommende transportcenter uden for Århus og den planlagte anlæggelse af jernbanespor hertil kan et projektforslag fra en gruppe af århusianske ingeniører blive Århus' redning. Dette er et projektforslag, som i detaljer beskriver, hvordan man kan fragte hele lastvognstog billigt og hurtigt ved hjælp af eldrevne shuttletog fra transportcenteret til Århus Havn.

Dette er en løsning, som forholdsvis hurtigt kan etableres, og en pris på omkring 200 millioner kroner bør ikke være afskrækkende.

Aflastning af tunnelen

Dette vil give os tid til at få løst de mange problemer omkring tunnelen under Marselis Boulevard, og shuttletogløsningen vil være en helt uundværlig hjælp i tunnelens byggefase. Med de enorme trafiktal, Århus Havn regner med, og med den store stigning i privatbilismen, som vi i disse år er vidne til, kan dennejernbaneløsning også vise sig at blive en helt nødvendig aflastning af tunnelen.

I forbindelse med Århus Havn kommer jeg tit til at tænke på Barseb?ck. Selv de mest fanatiske A-krafttilhængere vil nok i dag indrømme, at placeringen af dette kraftværk lige over for København var en stor fejltagelse og har jo også ført til kraftværkets nedlæggelse.

Hvis samme skæbne ikke skal overgå Århus Havn, bør de ansvarlige politikere og erhvervsfolk gøre noget ved denne havns achilleshæl nu - nemlig at al transport af gods til og fra denne havn foregår gennem hjertet af en storby.

Kan havnen flyttes?
torsdag 27. juli 2000

Kan Århus Havn flyttes?

Af Ole Fenger, Kildegården 15, Århus C

En gruppe formænd puster nyt liv i en gammel plan om at flytte Århus Havn for at give plads til nybyggeri på de nuværende havnearealer. Men kan det overhovedet lade sig gøre, eftersom havnen er undergivet loven om trafikhavne, og hvad med byens forbindelse til havet?

ÅR 1900 foreslog et medlem af Århus Byråd, overretssagfører Johan Pedersen, at man gravede en rende, så Århus Å fra Brabrand Sø blev ledet uden om byen langs Marselisborg skov til havet. Så skulle det gamle åløb og åhavnen opfyldes og bruges som byggegrunde, og ved åens nye udløb skulle så anlægges en helt ny havn.

Havneingeniøren mente ikke, at dette var muligt, og byrådet forkastede planen.

Der er ikke tvivl om, at overretssagførerens forslag ville have sikret midtbyens nære kontakt med bugten og udsigten til Mols. Nu voksede havnen ud og dens bygninger op med det resultat, vi alle kender.

Ny østhavn

Opsigt må det derfor vække, når en gruppe af indflydelsesrige formænd nu foreslår de gamle nordhavnsarealer solgt til fordel for en nyanlagt østhavn. Det forudsætter salg af de forladte arealer til dyrt og sikkert højt byggeri efter en plan, der meget minder om de københavnske havneplaner.

Nogle mener, at vi så er lige vidt - eller rettere lige fjernt fra kontakt med havet.

Og hvis forslaget skal gennemføres på en indtjenings- og omkostningsmæssig i det mindste neutral måde, hvem er så sikker på, at økonomien kommer til at hænge sammen? Hvis de dyre grunde til boliger og kontorhuse ikke kan sælges, hvem skal så betale for havneudvidelsen, når man tilføjer, at masterplanens økonomiske grundlag har været udsat for kritik?

Og hertil kan måske yderligere føjes et punkt, som vist ikke har været nævnt:

Århus Havn er undergivet loven om trafikhavne (1990 nr. 316 som ændret ved 1995 nr. 234 og 1997 nr. 294) og Havneloven (1999 nr. 326).

Ifølge den førstnævnte lov kan trafikministeren tillade udvidelse af en bestående trafikhavn, og etablering af faste anlæg og opfyldning på søterritoriet inden for en trafikhavns dækkende værker kan endda udføres uden trafikministerens tilladelse.

"Dækkende værker"

Så vidt så godt. Men ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan en trafikhavn ikke forvente at få tilladelse til udvidelse og opfyldning uden for de dækkende værker alene med begrundelse i den måde, hvorpå man har disponeret over de hidtidige havnebassiner, og det tilføjes, at trafikministeren afgør, hvad der i tvivlstilfælde forstås ved "dækkende værker".

Ifølge havneloven gælder samme regel som i lov om trafikhavne: inden for en havns dækkende værker uden tilladelse, men nu med tilføjelsen "medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget."

Iøvrigt er situationen fortsat, at uden for de dækkende værker kan tilladelse ikke forventes med begrundelse i ændret anvendelse af de hidtidige havnebassiner, hvad formandsplanen jo netop forudsætter. Så planens realisering må være helt afhængig af, hvad trafikministeren forstår ved "dækkende værker".

Bag den nye havnelov ligger en solid og oplysende betænkning fra Havnelovsudvalget (august 1998).

Den er nyttig læsning for alle ansvarlige bag også Århus Havns fremtid: Først og fremmest ved at pege på nødvendigheden af trafikløsninger til og fra havne på veje og skinner, dernæst behovet for udvikling af IT-baserede logistiksystemer, og selvom det noteres, at Foreningen af Arbejdsgivere ved Århus Havn midt i 80'erne tog initiativ til at udvikle et IT-system vedrørende Havneinformation, så konstateres det generelt, at arbejdsgangen i de udvalgte havne er så kompliceret et netværk, at det tydeligt illustrerer et stort behov for effektivisering.

Og mon der er tvivl om, at en sådan effektivisering vil betyde færre arbejdspladser?

147 fotografier

Sidste år udkom billedbogen Hugo Matthiesens Aarhus fotograferet 1917, udgivet af Jens Vellev med tekst ved Bue Beck.

Flere af de 147 fotografier viser den næsten idylliske åhavn. Afstanden herfra og til det billede a flivet på Århus Havn, som vi alle kan se på Axel P. Jensens store vægmaleri i hovedpostkontoret på Banegårdsplads, er meget stor i betragtning af, at maleriet med dets mylder af beskæftigede med kulsække og kasser vel er fra begyndelsen af 30'erne.

Og fra da og til i dag er springet vel endnu større, blot ikke i antallet af arbejdspladser.

Overretssagfører Pedersen kom ikke igennem med sin opfyldningsplan, så i dag kan vi igen glæde os over et nu afdækket åløb.

Se på andre byer

Men hvad med byens forbindelse med havet? Kan det overhovedet lade sig gøre at drive landets tredjestørste havn - efter Fredericia og København - så både havnens og byens interesser tilgodeses.

Hertil kan kun svares med en henvisning til byer, hvor det har kunnet lade sig gøre, således f. eks. i de tre byer med B: Barcelona, Bilbao og Bordeaux. Her har man kunnet til glæde for alle - inklusive et stort antal turister.

At sende de for Århus Havns fremtid ansvarlige på besigtigelse i de tre byer vil ikke kunne kaldes uansvarligt. Tværtimod.

Blandet byggeri på havnen
lørdag 15. juli 2000

Blandet byggeri på havnen

Af Peter Andreas Ebbesen, billedkunstner, medl. af Miljøgruppen M97, Otto Benzons Vej 23, 2, Århus V

I FORBINDELSE med en revidering af Masterplanen taler havnen nu om at sælge de nordlige, bynære arealer. Dette er faktisk en udmærket idé, men samtidig melder betænkelighederne sig jævnfør udviklingen i Københavns Havn: Store dele af havnefronten er plastret til med kontorbyggeri og lejligheder i den helt dyre ende: Dette medfører, at området nærmest må karakteriseres som uddødt uden for almindelig arbejdstid, samt indhegning af boligområder.

Dette er vel ikke det, man påtænker at gøre i Århus?

Nej, et blandet byggeri (butikker, alment, ejer-, andels- samt ungdomsboliger) vil være det, der skal til for at skabe en attraktiv bydel, hvor alle kan holde ud at være.

I samme åndedrag taler havnen om yderligere udvidelser mod øst!

Skulle man ikke klappe bjørnen, før man skyder den og sælger skindet?

Århus Miljøgruppe M97.