Lexicon Dette leksikon indeholder definitioner og forklaringer på udvalgte begreber, som vi i M97 støder på. Nedenfor er en liste over de ord, Lexicon pt. indeholder. Har du forslag til begreber, som burde medtages, så send os en mail. - A, B, C, D:
Agenda21, Allergi, dB, Decibel,
E, F, G, H:
Grænseværdier (for luftforurening)
I, J, K, L:
M, N, O, P:
Q, R, S, T:
Støj
U, V, W, X, Y, Z:
VVM-undersøgelse
Æ, Ø, Å
Århus konventionen
Agenda 21 Agenda 21 er en dagsorden for en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling. Omkring 70% af kommunerne arbejder med lokal Agenda 21. Indtil videre har der ikke været lovgivet om kommunernes indsats, men der forventes krav til kommunerne om redegørelser til efteråret.
Der er en række gode Agenda 21-links her
Allergi Da begreberne allergi og overfølsomhed bruges meget bredt, blev de nordiske forskningsråd i 1992 enige om at definere allergi på følgende måde: "Overfølsomhed er et samlebegreb for en række sygdomme. De bedst kendte er astma, eksem, høfeber og fødemiddelallergi. Overfølsomhed karakteriseres ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række forskellige påvirkninger, som ikke medfører symptomer eller funktionsforstyrrelser hos flertallet af befolkningen" (kilde: Fra Rådet til Tinget (Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget) nr 129 "Allergi - en folkesygdom uden plan for forebyggelse")
Decibel (dB) Styrken af støj måles og anføres altid i decibel, forkortet dB. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på 1 - 2 dB. Hvis lydens styrke stiger med 6 - 10 dB, opleves det som om lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6 - 10 dB som en halvering af lydstyrken.
Når flere støjkilder optræder samtidig, kan deres lydstyrke i dB ikke uden videre lægges sammen. Lydstyrken af to lige kraftige støjkilder er 3 dB højere end af støjkilderne hver for sig. Hvis der er 10 lige kraftige støjkilder, bliver den samlede lydstyrke 10 dB højere end lydstyrken af hver enkelt kilde.
Øret er ikke så følsomt for lyde ved lave frekvenser (dybe lyde) og ved høje frekvenser (lyse toner), som det er for lyde i mellemfrekvensområdet. Ved støjmåling benyttes et filter, A-vægtningsfilteret, som efterligner ørets følsomhed. Der bruges så betegnelsen 'det A-vægtede lydtrykniveau' om støjens styrke målt i dB, eller man taler om støjniveauet i dB(A).
Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket kan medføre stress, besvær med søvn eller hvile og andre ulemper (træthed, hovedpine, trykken for ørerne, let svimmelhed, koncentrationsbesvær m.v.). (Kilde: Miljøstyrelsen)
Grænseværdier (for luftforurening) Verdenssundhedsorganisationen, WHO har i "Update and revision of the air quality guidelines for Europe (1996)" vurderet sundhedseffekterne af en lang række luftforurenende stoffer samt anbefalet en grænseværdi på de stoffer, hvor der foreligger tilstrækkelig vidensgrundlag og, hvor det er muligt at definere en nedre tærskel for effekter.
WHO anbefaler en grænseværdi for stoffer som har en tærskelværdi, dvs. stoffer som antages kun at medføre sundhedsskader ved niveauer over en vis værdi. De er typisk baseret på NOAEL (engelsk: No Observed Adverse Effect Level) samt en samlet sikkerhedsfaktor typisk mellem 10 og 1000.
NUVÆRENDE GRÆNSEVÆRDIER OG TÆRSKELVÆRDIER. I dag opereres der med forskellige typer grænseværdier, nemlig bindende grænseværdier, vejledende grænseværdier samt tærskelværdier.
Ved overskridelse af bindende grænseværdier kan Miljøstyrelsen pålægge amter og kommuner at foretage supplerende undersøgelse af forureningsforholdene med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger, der skal iværksættes for at overholde grænseværdierne.
Vejledende grænseværdier bør ikke overskrides, idet disse er sat som et langsigtet planlægningsmål, for at forbedre beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed.
Tærskelværdi for ozon: For at få en effektiv nedbringelse af ozonniveauerne, er det nødvendigt, at man på europæisk plan nedbringer forureningen af NOx og VOC. Da ozonniveauerne ikke entydigt kan reduceres lokalt, er det ikke hensigtsmæssigt at operere med traditionelle grænseværdier. EU har i stedet indført tærskelværdier som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelse af sundhed og plantevækst. EU har endvidere indført tærskelværdier for, hvornår befolkningen skal underrettes og alarmers om høje forekomster af ozon. Kilde: Hovedstadens luftforurening (HLU)
Støj Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Miljøloven har blandt andet til formål at forebygge og bekæmpe støjulemper. (kilde: Miljøstyrelsen) Støj måles i decibel (forkortet dB)
VVM-undersøgelse Større vejanlæg og projekter der kan påvirke miljøet i væsentlig grad skal gennemgå en VVM-procedure (Vurdering af Virkning på Miljøet), før de kan godkendes af myndighederne (jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 849/1994). VVM-proceduren skal sikre, at alle kendte miljøpåvirkninger i forbindelse med etableringen og driften af et planlagt anlæg er overvejet på forhånd, og at alle nødvendige forholdsregler tages for at beskytte miljøet.
"Med EF-pakken i 1986 fik det Europæiske Fællesskab kompetence til at regulere miljøet, gennem artiklerne 130 R, 130 S og 130T. De 3 formål er at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet, at beskytte menneskers sundhed, og at udnytte naturens ressourcer forsigtigt og fornuftigt.
I EU-systemet vedtages, gennem forordninger og direktiver, en række retsakter som direkte eller indirekte er bestemmende for den kommunale miljøregulering. Det gælder særligt på områder som affaldshåndtering, regulering af vandområdet og tilsyn med virksomheder.
EU iværksætter desuden initiativer på miljøområdet med den hensigt at tilskynde medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder til at føre en mere miljøvenlig politik (fx. gennem strukturfondene, LIFE-programmet og Lokal Agenda 21).
Et eksempel på et direktiv som har indflydelse i den kommunale hverdag er "VVM-direktivet" vedrørende miljøvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Direktivet har karakter af en forebyggelsesmetode i forbindelse med miljøbeskyttelse, da det kræver at projekter der kan forventes at få væsentlig indvirken på miljøet pga. af deres art, dimension eller placering vurderes før en eveentuel tilladelse." (Kilde:Kommunernes Landsforening)
Århus Konventionen Århuskonventionens officielle navn er "Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet". Også navnet 'Århuskonventionen - konventionen om borgernes miljørettigheder' benyttes.
Parterne skriver bl.a.(uddrag fra den danske oversættelse, som findes på Miljø- og Energiministeriets web-sider (se nedenfor)):
"Partnerne i denne konvention, .....
SOM ERKENDER at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for, at mennesker trives og nyder de grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet,
SOM OGSÅ ERKENDER at enhver person har ret til at leve i et miljø, der sikrer hans eller hendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte og forbedre miljøet af hensyn til nulevende og kommende generationer,
SOM FINDER at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denne forpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og have adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere, der søger at udnytte deres rettigheder, kan have behov for assistance,
..... "
Energi- og miljøministeriet har en kort oversigt over konventionen.
Den samlede tekst med bilag findes her.
| |
